Peter KeidingUrafstemningen omkring nye overenskomster til privatansatte er halvvejs. 42 procent af 3F'erne har indtil videre stemt. En høj stemmeprocent er vigtig for fagbevægelsen, lyder det fra ekspert.
Halvvejs i urafstemningen om nye overenskomster har 42 procent af de privatansatte 3F'ere stemt.
Den største andel af stemmer kommer fra Transportgruppen, hvor næsten halvdelen af medlemmerne har afgivet deres stemme, mens der er færrest i PSHR-gruppen, her har knap én ud af fire vendt tommelen op eller ned.
De stemmeberettigede er folk i job, arbejdsløse eller lærlinge, som er omfattet af en af de overenskomster, der bliver fornyet denne gang, i alt omkring 172.000 3F-medlemmer. Af disse har cirka 72.000 stemt indtil videre.
Positiv udvikling
Ifølge Søren Kaj Andsersen, arbejdsmarkedsforsker ved FAOS, har det stor betydning, om der kommer mange stemmer.
- Det mest interessante er selvfølgelig, om det ender med et ja eller et nej. Men lige under dette er det også vigtigt, om der kommer en høj stemmedeltagelse, siger han.
Lysten til at stemme kunne ligge på et ganske lille niveau i 2012, hvor kun 29 procent af 3F’erne stemte Det så ikke meget bedre ud i 2014, hvor det tilsvarende tal var 35 procent.
Men så skete der noget: I 2017 lå tallet på 50 procent, i 2020 var det 49 procent af de stemmeberettigede 3F’ere som deltog.
- Legitimiteten ved urafstemningen var ved at fuse ud i 2012 og 2014, og det var et stort problem for fagbevægelsen, siger Søren Kaj Andersen.
- Spørgsmålet er, om den positive udvikling kan fortsætte, om vi kan holde det samme høje niveau som ved de to seneste afstemninger. Det er vigtigt, at mange stemmer, fordi det er et magtmiddel, når fagbevægelsen sidder ved forhandlingsbordet. Det er også et demokratisk stærkt element, at resultatet af overenskomsterne er ude at vende hos medlemmerne, siger han.
Stemmeprocenten i 2020 blandt 3F’erne var dog lavere end hos Dansk Metal, hvor 72 procent stemte eller i HK med 62 procent.
Vedtaget trods nej
Det er den samlede mængder af stemmer fra Metal, HK, Malerforbundet og de andre FH-forbund, som sammen med 3F-stemmerne afgør, om overenskomsterne bliver vedtaget.
Man kan altså godt have en situation, hvor der for eksempel er et flertal mod overenskomsterne i 3F, men de alligevel bliver vedtaget, fordi der samlet set er flertal blandt smede, elektrikere og butiksansatte. Det skete for eksempel i 2017.
Afstemningen blev sat i gang 29. marts, da mæglingsskitsen lå klar. Den slutter tirsdag 11. april klokken 23.59. Resultatet forventes af blive offentliggjort dagen efter.
Hvis det bliver et ja, er overenskomsterne endeligt vedtaget, og træder i kræft med tilbagevirkende kraft pr. 1. marts.
Bliver det et nej, bliver Danmark kastet ud i en storkonflikt.
