Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

Først blev et italiensk firma sparket til side på grund af dårlig økonomi. Nu er endnu en entreprenør sendt til tælling. Kun ét firma har lige nu styringen med projektet.

Fagbladet 3F's afsløringer har udskudt kontraktindgåelsen på den nye Storstrømsbro, der skal forbinde Sjælland med Falster.
FOTO: Vejdirektoratet

Entreprenøren Grandi Lavori Fincosit (GLF), der er et af de tre italienske firmaer, som har kontrakt på at skulle bygge den nye Storstrømsbro, har så store økonomiske vanskeligheder, at de er blevet nedskrevet til kun at have en symbolsk rolle i projektet.

Den pressede entreprenør kan ikke stille nogen økonomiske garantier på nuværende tidspunkt og er derfor reduceret til en ejerandel på 0,01 procent i det italienske konsortium. 

Det bekræfter italienerne via en pressetalsmand over for Fagbladet 3F.

Læs også: Familie til korrupt italiener står bag dansk Stortsrømsbro-firma

I februar var det firmaet Condotte, der blev sparket ud af brobyggeriet. Efter en række skandalesager hvor Fagbladet 3F blandt andet kunne afsløre, at firmaet og dets nu forhenværende topchef har korruptionssager hængende over sig, kom det frem, at Condotte er på randen af konkurs og derfor er under rekonstruktion i hjemlandet. 

Løsningen blev - ligesom med GLF - at reducere det skandaleramte firma til symbolske 0,01 procent.

Med den nuværende situation er det dermed kun ét ud af de oprindeligt tre firmaer, der vandt milliardudbuddet på Storstrømsbroen, der står til at skulle bygge broen.

Det er nu det ledende selskab i konsortiet, Itinera, der har den fulde styring med projektet.

Læs også: Italienske Storstrøms-brobyggere har meldt sig ind i Dansk Byggeri

- Itinera sidder nu på stort set hele ejerskabet, da både Condotte og Grandi Lavori Fincosit af forskellige årsager ikke har økonomi til at indgå som fuldgyldigt medlem i øjeblikket, siger Silvio Fascio, der er direktør for Itineras europæiske afdeling, til Licitationen.

Det er ifølge Licitationen manglende betaling fra en række projekter i Italien, der har fået pengeinstitutterne til at trykke på pauseknappen for udlån til GLF.

Konsortiet forventer dog, at GLF hurtigt vil få løst sine økonomiske problemer og derefter igen indgå aktivt i Storstrømsbro-projektet med en ejerandel på 20-25 procent.

LÆS OGSÅ: Ny skandale på Storstrømsbroen: Topchef anholdt i korruptionssag

En pressetalsmand for konsortiet skriver i et mailsvar til Fagbladet 3F:

- GLF genforhandler i øjeblikket sine nuværende kreditbetingelser med bankerne og kan derfor ikke indgå nye garantier, før forhandlingerne er afsluttet. Vi forventer, at forhandlingerne er på plads om “nogle uger”, og herefter vil GLF indtræde igen som planlagt,

- Hvis GLF mod forventning ikke indtræder i ejerkredsen igen, så vil Itinera selv gennemføre byggeriet. Det har således ingen betydning for byggeriet hverken teknisk eller økonomisk.

De økonomiske udfordringer er ikke det eneste, der belaster GLF. 

LÆS OGSÅ: To italienske firmaer ramt af korruptionssag: Nu skal de bygge Danmarks tredjestørste bro

Firmaet skal sammen med Condotte forsvare sig i et stort, verserende retsopgør om korruption og bestikkelse i forbindelse med et byggeprojekt i Venedig.

Det var en af årsagerne til, at Kammeradvokaten i starten af året blev sat til at undersøge firmaerne i det italienske konsortium.

Også bygherren Vejdirektoratet så herefter på økonomien i konsortiet med hjælp fra et revisionsfirma.

Her blev det vurderet, at GLF på det seneste har haft en kraftigt faldende omsætning som følgende af et vigende marked i Italien, men at de ville kunne “leve op til både de tekniske og økonomiske egnethedskrav.”

- De nye oplysninger ændrer ikke på vores aftale med konsortiet. Konsortiedeltagerne hæfter solidarisk for hinanden, og Itinera har sammen med sit moderselskab stillet en garanti, der sikrer økonomien i projektet. Desuden er nøglemedarbejderne i projektet ikke ansat i Condotte eller GLF, men i selve konsortiet, siger projektdirektør i Vejdirektoratet Erik Stoklund Larsen om den nye udvikling.