Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Lønnet praktik skal også tælle med som beskæftigelse i opholdskrav, mener ny udlændinge- og integrationsminister. Det er til stor glæde for 24-årige Mousa Zare, der mener, at han blev straffet for at tage en faglært uddannelse.

Murersvendens nuværende midlertidige opholdstilladelse udløber i år. - Lige nu kan jeg ikke se min fremtid, jeg kan ikke se, hvad der kommer til at ske med mig, siger 25-årige Mousa Zare.
Emil Jakobsen

24-årige Mousa Zare har fået en uventet god nyhed fra Christiansborg: Udenlandske statsborgere, der har taget en faglært uddannelse, skal hurtigere kunne få permanent ophold i Danmark.

- Jeg er virkelig glad for det, endelig kan de se fornuften og udlændingepolitikken bliver lidt mere retfærdig. Tak til alle, der har hjulpet mig!

LÆS OGSÅ: Straffet for at tage uddannelse: Mousa kan ikke få permanent ophold

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan en mureruddannelse for 25-årige Mousa Zare betød, at han måtte skyde en lang pil efter at få permanent ophold foreløbig. Han blev færdigudlært i 2019

- Det er frustrerende, at jeg skal straffes, fordi jeg har taget en uddannelse. Jeg har gjort alt for at integrere mig i det danske samfund. Jeg har lært sproget, taget en uddannelse og arbejdet frivilligt, sagde Mousa Zare dengang.

Minister: Fair at lærlinge kommer tættere på permanent ophold

Men nu lyder en af de første udmeldinger fra den nyudnævnte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek, at det er “skørt”.

Han vil derfor ændre reglerne: Tidligere har lønnet praktik talt som uddannelse og ikke beskæftigelse, når udlændinge skulle leve op til lovens beskæftigelseskrav for at kunne få permanent ophold.

- Det er fair, at de, der bidrager til vores samfund, også kommer tættere på permanent opholdstilladelse. I den ordning, der er, betyder det meget, at man er i job, og det er man jo også, hvis man er lærling eller elev på et plejehjem eller på en byggeplads, siger Kaare Dybvad Bek til dagbladet Politiken.

Der er en række krav i udlændingeloven for at man kan få permanent ophold – blandt andet, at man skal have boet i Danmark i otte år og have været i beskæftigelse i tre og et halvt år inden for de seneste fire år.

Ved ikke, om han kan bestille tid til tandlægen

Det var af ren frustration, Mousa Zare stillede sig frem og fortalte sin historie sidste år, fortæller han i dag.

- Men jeg er meget overrasket over, at det rent faktisk kan føre til, at det bliver ændret. Jeg har ikke kunnet sove siden, jeg fik det af vide, siger han.

Murersvendens nuværende midlertidige opholdstilladelse udløber i år, og derfor var han for en måned siden på en tur til Udlændingestyrelsen i Næstved for at få taget billede og fingeraftryk til en ny ansøgning om midlertidigt ophold. Sagsbehandlingstiden er seks måneder.

Mousa Zare blev udlært som murer i 2019.
Mousa Zare blev udlært som murer i 2019. FOTO: Emil Jakobsen

- Lige nu kan jeg ikke se min fremtid, jeg kan ikke se, hvad der kommer til at ske med mig. Det er den her følelse af, at min fremtid hænger i en tynd tråd, og der sidder en sagsbehandler i Udlændingestyrelsen og afgør, om jeg skal være her eller ej, siger han.

- Jeg ved ikke, om jeg kan bestille tandlægetid om en måned, for hvad hvis de tager mit cpr-nummer og jeg forsvinder fra systemet?

Mousa Zare kom til Danmark som 13-årig, fordi hans forældre blev dræbt af Taleban.

Det er endnu ikke klart, hvad en ændring vil betyde for den igangværende ansøgning, som Mousa Zare har indleveret.

- Men nu ved jeg, at jeg i hvert fald kan søge om permanent bagefter og blive mere ligestillet med andre i samfundet. Det giver ro. Det bliver en rigtig god weekend, siger han.

Venstre ønsker også en lempelse af udlændingeloven

Mens flere røde partier længe har bakket om, at reglerne for permanent ophold, der blev strammet i 2017, skal ændres, så bakker Venstre nu også op – og ønsker en større revision af reglerne:

- For almindelige voksne, der kommer hertil, er reglerne allerede meget komplicerede og stiller nogle krav, der nogle gange ikke er hensigtsmæssige, siger udlændinge- og integrationsordfører Marcus Knuth (V) til Politiken.

Mousa Zare kender flere håndværkere i samme situation som ham selv. Nu venter de på nyt om, hvordan reglerne udformes.
Mousa Zare kender flere håndværkere i samme situation som ham selv. Nu venter de på nyt om, hvordan reglerne udformes. FOTO: Emil Jakobsen