Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Havde 23-årige Mousa Zare taget ufaglært arbejde i stedet for at uddanne sig til murer, havde han opfyldt kravene for at kunne få permanent opholdstilladelse. Radikale Venstre og 3F vil have reglerne lavet om.

Mousa Zare flygtede som 13-årig til Danmark fra Afghanistan, fordi begge hans forældre blev slået ihjel af Taleban.
Privatfoto

I december fik 23-årige Mousa Zare en nedslående besked: Du mangler at opfylde ét krav for at kunne få permanent opholdstilladelse.

Mousa Zare, som flygtede fra Afghanistan til Danmark for 10 år siden, har nemlig valgt at uddanne sig som murer.

Et af kravene for at få permanent opholdstilladelse er, at man skal have været i arbejde i mindst tre år og seks måneder i løbet af de seneste fire år.

Og her tæller uddannelse og praktik ikke med – heller ikke hvis man som Mousa Zare har været lærling, tjent penge og betalt skat af sin løn.

- Det er frustrerende, at jeg skal straffes, fordi jeg har taget en uddannelse. Jeg har gjort alt for at integrere mig i det danske samfund. Jeg har lært sproget, taget en uddannelse og arbejdet frivilligt, siger Mousa Zare.

Havde han i stedet valgt at tage ufaglært arbejde, havde han opfyldt alle kravene for at få permanent opholdstilladelse. 

- Det tvinger folk til at stå ved en skillevej mellem tryghed og en uddannelse, og intet er vigtigere end tryghed, når man er flygtning, siger han og fortsætter: 

- Er flygtninge nødt til at arbejde ufaglært for at få permanent opholdstilladelse, skaber det et billede af, at man ikke gider uddanne sig. Og man får ingen mulighed for at vise, hvad man er for en person, og hvad man er god til. 

Frygt og uvished

Mousa Zares midlertidige opholdstilladelse udløber i 2022, og så skal han søge igen.

Bliver opholdstilladelsen ikke forlænget, skal han sendes tilbage til det land, han flygtede fra. 

- Det er enormt udmattende og frustrerende at leve i frygt og uvished. Jeg har aldrig ro i hovedet, for jeg ved ikke, om jeg får lov at blive i Danmark, når min midlertidige opholdstilladelse udløber, siger han. 

Mousa Zare kom til Danmark som 13-årig, fordi hans forældre blev dræbt af Taleban.

Skulle han blive sendt tilbage til Afghanistan, ville der ikke være noget liv eller noget hjem at vende tilbage til, siger han. 

- Jeg ved ikke, om jeg ville overleve, hvis jeg skal tilbage. Det er et krigsramt område, og jeg har ingen familie der, og jeg ved ikke, hvordan det er at leve der, siger han. 

Radikale Venstre: Skriger til himlen

Udlændingeordfører for Radikale Venstre, Kristian Hegaard, mener, det er helt hul i hovedet, at beskæftigelseskravet skelner mellem tid i arbejde og tid i lære eller under uddannelse. 

- Det skriger til himlen, at det ikke tæller med, at man uddanner sig i Danmark inden for et område, hvor der er et stærkt behov for arbejdskraft. Det giver jo ingen mening, at det tæller, hvis man arbejder ufaglært, men ikke hvis man tager en uddannelse eller kommer i lære, siger Kristian Hegaard. 

Radikale Venstre har for nyligt stillet et beslutningsforslag i Folketinget om, at uddannelse skal medregnes i kravet om beskæftigelse, når det drejer sig om permanent opholdstilladelse. 

Men ved førstebehandlingen af forslaget var både Venstre og Socialemokratiet imod.

Kristian Hegaard mener, at Mousa Zares historie understreger, hvor vigtigt det er, at kravet bliver lavet om. Og modstandere må efterhånden være løbet tør for argumenter imod, siger han.

- Vi kommer til at stille forslaget igen, og vi vil blive ved med at tage sagen op. Jeg håber, denne her sag viser alle dem, der er uenige, at det er sund fornuft at lade uddannelse og tid i lære indgå i at kunne få permanent ophold, sådan at man kan bidrage til Danmark i Danmark, siger Kristian Hegaard.  

3F BJMF: Loven bør laves om

Hos fagforeningen 3F vækker sagen også harme. 

Formand for 3F BJMF Claus Westergreen kalder det “fuldstændig knald i låget”, at Mousa Zares tid i lære ikke tæller med i beskæftigelseskravet,

- Det giver ingen mening, at han ikke kan få permanent ophold, fordi han har taget en uddannelse, som vi som samfund råber og skriger om behovet for. Havde han taget et ufaglært arbejde i stedet for, havde han jo fået lov til at blive, siger Claus Westergreen. 

Claus Westergreen mener, at en ændring at kravet, så tid i praktik og som lærling tæller med, vil komme alle til gavn. 

- Vi taler altid om, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft i fremtiden, og her har vi en mand, der tager en faglært uddannelse. At han bliver udlært murer, kan alle parter jo være glade for. Det ville komme hele samfundet til gavn, hvis optjeningskravet blev lavet om, siger han. 

Minister: Man bidrager til statskassen gennem arbejde, ikke uddannelse

Fagbladet 3F har forelagt Mousa Zares historie til udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), og adspurgt, hvordan det hænger sammen med regeringens ambition om, at der skal være flere faglærte, og om det er hensigtsmæssigt, at grunden til, at Mousa Zare ikke lever op til kravene for at få permanent opholdstilladelse, er, at han har taget en uddannelse som murer. 

MInisteren har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men i et skriftligt svar til Fagbladet 3F påpeger Mattias Tesfaye, at når man får permanent ophold i Danmark, så får man også adgang til offentlige ydelser resten af livet. 

-  Derfor mener vi, det er rimeligt, at man i nogle år har bidraget til statskassen først. Det gør man gennem arbejde, ikke gennem uddannelse, skriver Mattias Tesfaye og fortsætter: 

- Det kan betyde for nogle, at de må vente længere tid på at få permanent ophold. Men det betyder ikke, at de er udelukket fra nogensinde at få det.

I det skriftlige svar forholder ministeren sig ikke til det konkrete eksempel, men han skriver, at Socialdemokratiet forgæves har forsøgt at få partierne bag beskæftigelseskravene til at regulere reglerne.

Ud over Socialdemokratiet vedtog Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i 2017 de skærpede krav for permanent opholdstilladelse. 

- Socialdemokratiet har tidligere foreslået, at den del af en erhvervsuddannelse, hvor eleven har en uddannelsesaftale med en virksomhed og dermed faktisk er på arbejdsmarkedet, skulle kunne indgå ved beregningen af beskæftigelseskravene. Det kunne vi desværre ikke få de øvrige partier, der står bag reglerne, til at gå med til, skriver Mattias Tesfaye.