Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Regeringens ekspertudvalg er i dag kommet med en række anbefalinger til en ny og bedre indsats for arbejdsmiljøet i Danmark. Men det meste er varm luft og vage hensigtserklæringer, lyder kritikken.

Byggeriet af metroen i København har været præget af store problemer med arbejdsmiljøet. Alene byggeriet af Cityringen har siden 2011 ført til 1.130 strakspåbud fra Arbejdstilsynet og i alt 1.484 sager.
Arkiv / Billedbureauet Colourbox

De danske lønmodtagere kommer ikke til at mærke de store forbedringer af deres arbejdsmiljø.

Sådan lyder den umiddelbare dom, efter beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og formanden for regeringens ekspertudvalg, Pia Gjellerup, på et pressemøde torsdag præsenterede 18 anbefalinger til en ny og forbedret indsats for arbejdsmiljøet.

- En stor del af anbefalingerne er vage hensigtserklæringer. Overordnet er der ikke lagt op til de store forandringer, siger Peter Hasle, der er professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet.

Han mener, at der er gode takter i, at ekspertudvalget anbefaler, at grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal straffes med større bøder. Og at arbejdsgiverne skal betale for tilsynsbesøg, hvis de indenfor to år gentagne gange har begået alvorlige overtrædelser af loven, som har ført forbud eller strakspåbud fra Arbejdstilsynet.

Samtidig hæfter han sig dog ved, at eksperterne anbefaler, at Arbejdstilsynet skal forbedre og målrette dets kommunikation, indgå aftaleforløb med arbejdspladser og i højere grad end i dag gå i dialog og vejlede virksomheder og arbejdsgivere.

- Det vil koste ressourcer, og når der ikke følger penge med til opgaverne, vil det gå ud over Arbejdstilsynets tilsynsbesøg, vurderer Peter Hasle.

Minister lover bedre lovgivning

Den vurdering er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ikke enig i.

- Jeg vil sørge for, at vi får en bedre national arbejdsmiljølovgivning. Det skal gerne betyde, at vi alle får noget ud af det. At samfundet bliver rigere, fordi der kommer færre sygedage, den enkelte bliver mindre syg af at gå på arbejde, og at virksomhederne får flere hænder, siger han til Fagbladet 3F.

- Vi må diskutere, hvordan vi når de mål. Jeg er helt åben overfor at diskutere øgede ressourcer til Arbejdstilsynet, men jeg er lige så optaget af, at vi nu laver en meget mere intelligent måde for Arbejdstilsynet at arbejde på, fordi vi i dag spilder ressourcer, siger han.

Se ekspertudvalgets anbefalinger her

“Noget skrammel”

Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl er dog heller ikke imponeret over anbefalingerne fra ekspertudvalget, der har været godt et år undervejs.

- Det er noget skrammel og endt med at blive en syltekrukke. Ekspertudvalget byder ikke ind med grundlæggende forbedringer af arbejdsmiljøet. Det meste er varm luft, siger Christian Juhl.

- Eksperterne anbefaler, at Arbejdstilsynet skal være dialog-partner og proces-konsulent for arbejdsgiverne. Det vil gå ud over kontrollen og tilsynene ude på landets arbejdspladser. Og i forhold til problemerne med det psykiske arbejdsmiljø anbefales det, at der laves en bekendtgørelse. Det er slet ikke godt nok. Der er behov for en skærpet indsats på det område, siger han.

Udviklingen går den forkerte vej

Beskæftigelsesordfører Lennart Damsbo-Andersen (S) mener ikke, at ambitionerne om en ny og forbedret indsats for arbejdsmiljøet hænger sammen med de besparelser på Arbejdstilsynet, som regeringen har gennemført. 

- Udviklingen går den forkerte vej med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø herhjemme, og i oppositionen ønsker vi, at Arbejdstilsynet bliver tilføjet yderligere 100 millioner kroner, siger Lennart Damsbo-Andersen.

- Men man kan ikke klandre ekspertudvalget for de økonomiske rammer, der er for arbejdsmiljø-indsatsen herhjemme. Eksperternes anbefalinger giver os et grundlag at arbejde videre på, og så må vi drøfte politisk, om der skal sættes flere penge af til området, siger han. 

3F: Urimelige rammer

Flere undersøgelser har vist, at det danske samfund kan spare 60-80 milliarder kroner om året på at forebygge arbejdsulykker, mindske medarbejdernes sygefravær og forbedre arbejdsmiljøet.

Det mener Ulla Sørensen, der er arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, står i skærende kontrast til, at regeringen har bedt udvalget af eksperter komme med deres bud på en forbedret arbejdsmiljøindsat. Uden at anbefalingerne må koste noget. Skal anbefalingerne realiseres, skal pengene findes inden for de nuværende økonomiske rammer.

Samtidig påpeger Ulla Sørensen, at beskæftigelsesministeren sidste år erkendte, at den hidtidige arbejdsmiljøindsats har slået fejl.

- På den baggrund er de stramme økonomiske rammer, som regeringen har sat for ekspertudvalget arbejde, efter vores opfattelse ikke rimelige, siger Ulla Sørensen.

Tilsyn skal styrkes

Hun understreger, at 3F bakker stærkt op om en målrettet tilsynsindsats fra Arbejdstilsynets side for at uddele flere påbud og sanktioner til de virksomheder, der ser stort på deres medarbejderes sikkerhed og sundhed. Større bøder for grove og gentagne overtrædelser af arbejdsmiljøloven hilser hun også velkommen, mens hun ikke er begejstret for ekspertudvalgets anbefaling om, at Arbejdstilsynet skal bruge mere tid på at vejlede og gå i dialog med virksomheder og arbejdsgivere.

- Arbejdstilsynet bør fokusere på at kontrollere, om sikkerheden og sundheden er i orden på arbejdspladserne. Vi mener helt grundlæggende, at man i stedet for at skære ned, bør tilføre flere penge til Arbejdstilsynet, siger Ulla Sørensen.

- Det er vores medlemmers liv og helbred, som er på spil. Så hvert et lille fremskridt på arbejdsmiljøområdet er positivt. Men jeg tvivler på, at anbefalingerne vil gøre den store forskel i deres hverdag, når der ikke samtidig sættes flere penge af til at forbedre arbejdsmiljøet, siger hun.