Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der skal historisk meget i lønposen til OK23-forhandlingerne, før din realløn ikke bliver forringet, påpeger førende økonomer. De mener, lønnen skal stige med 4,4 til 5 procent om året, før danskernes løn kan følge med udviklingen.

Hvis din tid skal være det samme værd i 2025 som i 2021, skal din løn stige med 14 procent over tre år, vurderer økonomer.
Arkiv / Michael Drost-Hansen

Der skal findes historisk store lønstigninger under årets overenskomstforhandlinger, hvis danskernes løn skal kunne følge med prisudviklingen.

Sådan lyder vurderingen fra flere af landets førende økonomer.

De mener, at chefforhandlerne fra fagforeningerne har et lønbjerg at bestige, når de går i kamp med arbejdsgiverne om størrelsen på fremtidens lønposer.

Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, har prøvet at regne på, hvor meget der skal til, for at din løn ikke skal blive udhulet. 

- Hvis man skal have samme realløn i 2025 som i 2021, så er det vores vurdering, at lønnen skal stige med cirka 4,4 procent om året i de tre kommende år, siger han til Fagbladet 3F.

Det vil altså sige, at lønnen ifølge Las Olsen skal stige med cirka 13,8 procent fremskrevet over tre år.

Også Børsens cheføkonom, Steen Bocian, har forsøgt at regne på, hvordan lønudviklingen skal være over de næste tre år, hvis reallønnen skal fastholdes. Hans forventning er lidt højere end Las Olsens, men ikke meget.

- Skal vi have en reallønsfremgang over de tre år, som en OK-periode kan være, så kommer vi op på en lønvækst på cirka 15 procent, siger Steen Bocian i Børsens podcast.

Årsagen til, at lønnen skal stige så meget, er todelt.

Normalt stiger reallønnen i Danmark med omkring én procent mere end priserne hvert år. Men fra efteråret 2021 og frem er billedet vendt.

LÆS OGSÅ: Største tilbagegang i reallønnen siden 1950

I stedet har inflationen spist alle lønstigninger op i rekordfart – og samtidig efterladt et stort sort hul i lønposen i form af et reallønstab på 4,5 til 5 procent.

Og skal det reddes, skal der altså findes rekordhøje lønstigninger under OK23.

Skal håbe på lønstigninger som før finanskrisen

Vurderingen kommer, efter at chefforhandleren for lønmodtagerne i industrien, Dansk Metals formand Claus Jensen, gav udtryk for, at fagforeningerne går ind til OK23 med en forventning om at rette op på flere års udhuling af reallønnen.

Ifølge ham er succeskritieriet en overenskomstaftale, der indhenter den tabte reallønsudvikling i løbet af to til tre år.

- Når vi taler med vores medlemmer, så oplever de et kæmpestort reallønsfald. Samtidig ser de, at mange virksomheder har tjent godt med penge de seneste tre år, men holdt igen med lønnen, siger Claus Jensen til Altinget.

- Vores medlemmer har en forventning om, at vi når et resultat, der signalerer, at det er slut med at være tilbageholdende med lønnen, siger han.

Men hvis det skal lykkedes at få op til fem procent mere i løn om året, skal arbejdsgiverne bide i en del sure æbler, vurderer Steen Bocian.

- Det svarer til, hvad vi fik, da arbejdsmarkedet var varmest op til finanskrisen. Så vi skal nogle år tilbage for at finde så høj lønvækst, og vi er oppe i nogle størrelsesordener, vi ikke har været vant til på det danske arbejdsmarked, hvis vi skal indhente det hele, siger han til Børsens podcast.

Las Olsen fra Danske Bank peger på, at inflationen kan gøre behovet for lønstigninger endnu højere.

- Det er meget usikkert, hvad inflationen bliver i de næste år. Det afhænger af flere ting. Vejret, for eksempel. Hvis det bliver koldt eller ikke blæser nok, kan det påvirke gas- og elpriserne. Så det er på ingen måde mejslet i sten, at priserne ikke fortsætter op, siger han til Fagbladet 3F.

Måske skal vi leve med mindre i løn

I Nordea påpeger cheføkonom Helge J. Pedersen, at det også kan gå helt anderledes.

De sidste ti år har danskere oplevet reallønsfremgang hvert år, hvor de altså er blevet vant til, at købekraften er blevet forøget.

Men både i 2022 og 2023 er vi udsat for præcis det modsatte – her falder købekraften.

Og det er muligt, at man over de kommende år ikke helt kan forvente en reallønsfremgang, fordi tiderne har ændret sig.

- Den økonomiske situation er jo ret usikker for tiden. Derfor kan det være, at jobsituationen også skal vægtes højere, hvor dét at beholde jobbene vil være vigtigere. For arbejdsmarkedet kan godt ændre sig ret kraftigt, hvis der kommer en nedtur i økonomien i 2023 og 2024, siger Nordeas cheføkonom.

LÆS OGSÅ: Overvismand og Cepos: Ingen effekt af at sløjfe store bededag

Hvis du vil vide mere om, hvad OK23 og inflationen kommer til at betyde for dig, kan du lytte til Fagbladets podcast her: