Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F har varslet sympatistrejke mod Tesla på Esbjerg Havn. Forstå den skandinaviske arbejdskonflikt mod elbilgiganten her.

Svensk strejkevagt udenfor et Tesla-værksted i Stockholm, da strejken begyndte 27. oktober.

Danske havnearbejdere i Esbjerg er de nyeste kræfter i en hidtil uset armlægning mod verdens rigeste mand, Elon Musk.

Elon Musk ejer den amerikanske elbilgigant, Tesla, og virksomhedens politik er ikke at tegne overenskomst – overhovedet.

Elon Musk selv har ved flere lejligheder udtrykt sin uvilje mod, at arbejdere organiserer sig – og senest har milliardæren gennem det sociale medie X, der tidligere hed Twitter, og som Musk også ejer, kaldt konflikten mod Tesla for “vanvid”.

Det er den svenske fagforening IF Metall, der organiserer svenske Tesla-mekanikere, og som nu har kaldt til interskandinavisk arbejdskamp. Ifølge det globale forbund for industriarbejdere, IndustriALL, er det den første reelle strejke imod den amerikanske gigant nogensinde.

130 mekanikere mod giganten

I flere år har mekanikerne ifølge IF Metall forsøgt at få en aftale i stand på ti Tesla-værksteder, som findes rundt omkring i Sverige.

Til sidst satte IF Metall foden ned og udsendte et strejkevarsel – og forhandlingerne brød endeligt sammen, da Tesla sagde, at det er virksomhedens politik ikke at indgå overenskomster i noget land. Det havde altså aldrig handlet om særlige svenske arbejdsforhold.

Den 27. oktober begyndte så det, der nu er kendt i flere svenske medier som “Tesla-strejken”, og som har vakt opmærksomhed i hele verden.

LÆS OGSÅ: Hele verden kigger på: Svenske Tesla-mekanikere vil vride armen om på Elon Musk

130 mekanikere blev kaldt til strejke på Teslas ti værksteder. Siden blev konflikten udvidet til også at dække 470 mekanikere, der servicerer Tesla-biler på andre værksteder, og konflikten tog for alvor fart 7. november, da svenske havnearbejdere nægtede at losse Teslabiler fra fragtskibene.

Sympati-strejken har siden bredt sig til flere andre faggrupper:

Rengøringspersonale har nægtet at gøre rent på kontorer, postomdelere har nægtet at fragte reservedele og nummerplader, og elektrikere har nægtet at reparere lade-standere.

Danske havnearbejdere strejker i sympati

Men selvom de svenske havnearbejdere har nægtet at losse Tesla-biler ind i landet, så er der alligevel blevet indregisteret dobbelt så mange Teslabiler i Sverige i november som i oktober i år. 512 Teslaer kørte ud på de svenske veje i november.

Og det er her, Esbjerg Havn kommer ind i billedet.

1. december fortalte formanden for det svenske Transportforbund, Tommy Wreeth, at han vidste, at der blev losset Tesla-biler til Sverige af i Esbjerg, og at han på den baggrund havde kontaktet danske 3F Transport for at spørge, om de ville indgå i en sympatistrejke.

Det er den kontakt, som 3F Transport nu reagerer på.

Helt konkret vil danske havnearbejdere hverken losse eller laste Tesla-biler, og chauffører vil ikke modtage og transportere Tesla-biler, der skal gennem Danmark og til Sverige, lyder det nu fra formanden i 3F Transport, Jan Villadsen. Strejken træder i kraft om 14 dage medmindre Tesla tegner overenskomst.

- Det er ikke kun de store virksomheder, der er globale. Det er fagbevægelsen også. Vi er solidariske med vores kollegaer, uanset hvor de er i verden, så når vi får en anmodning fra svenske IF Metall, så bakker vi naturligvis op, siger han.

LÆS OGSÅ: 3F går med i konflikt mod Tesla

Ud over Elon Musks kommentar på det sociale medie X om, at konflikten er “vanvid”, så har Tesla kun kommenteret strejken én gang. Her kaldte elbilgiganten strejken for “ulykkelig”.

- Tesla følger svenske arbejdsmarkedsregler, men har ligesom mange andre firmaer ikke nogen overenskomst. Vi tilbyder allerede lignende eller bedre vilkår end de, der fastsættes i overenskomsten, og finder ikke nogen anledning til indgå nogen anden aftale, skrev Tesla til det svenske nyhedsbureau TT.