Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Opførelsen af Danmarks tredjestørste bro er allerede seks måneder bag tidsplanen. Nu frygter Vejdirektoratet nye forsinkelser og presser på for at få mere fart på byggeriet.

Storstrømsbroen fra Sjælland til Falster bliver fire kilometer lang og kommer til at koste 2,1 milliarder skattekroner. Hertil kommer nedrivning af den gamle Storstrømsbro, så den samlede regning kommer til at lyde på fire milliarder kroner.
Vejdirektoratet

Den italienske hovedentreprenør, der står for at opføre Danmarks tredjestørste bro, Storstrømsbroen, får nu kritik for at halte efter tidsplanen på det offentlige byggeprojekt.

- Vejdirektoratet er fortsat ikke tilfreds med entreprenørens produktionskadence og følger fortsat op på dette i tæt dialog med entreprenøren, lyder det i en ny rapport fra Transportministeriet, hvor der gøres status over en række store anlægs- og infrastrukturprojekter.

Det er Vejdirektoratet, der fungerer som statens bygherre på den nye Storstrømsbro, og her har man gennem længere tid haft store udfordringer med det italienske konsortium Storstrøm Bridge Joint Venture, der i 2017 vandt milliardkontrakten på brobyggeriet.

Efter sager om korruption, konkurs og livsfarligt arbejdsmiljø er det nu en forsinket tidsplan, der får lamperne til at lyse rødt hos bygherren.

LÆS OGSÅ: Udenlandsk arbejdskraft dominerer totalt på Storstrømsbroen

Frygter nye forsinkelser

Den nye bro skulle oprindeligt have stået klar til biltrafik i 2022 og togtrafik i 2023, men er indtil videre forsinket i seks måneder, så vejbanen først er klar i 2023 og jernbanen i 2024.

Og nu frygter Vejdirektoratet altså, at Storstrømsbroen skal blive yderligere forsinket.

- I forhold til den tidsplan, der har ligget, kan vi se, at entreprenøren fortsat har svært ved at følge tidsplanen. Og det er vi jo som bygherre ikke tilfredse med. Noget af det skyldes covid-19, og det er svært at sige så meget til. Men derfor kan vi godt sige, at vi godt kunne tænke os, at det gik lidt hurtigere, udtaler Niels Gottlieb, projektchef i Vejdirektoratet, til byggedagbladet Licitationen.

Dårlig planlægning og corona

I statusrapporten fra Transportministeriet fremgår det også, at forsinkelsen både skyldes dårlig planlægning og corona-epidemi.

- Årsagerne til forsinkelserne er primært, at entreprenørens projektering, mobilisering og anlæg af byggepladsen til elementproduktionen har taget væsentligt længere tid end forventet, og at situationen vedrørende covid-19 har bidraget yderligere til forsinkelsen, står der.

LÆS OGSÅ: 140 påbud: Nye sager om livsfarligt arbejdsmiljø på Storstrømsbroen

Corona-epidemien har blandt andet betydet skærpede indrejserestriktioner, hvilket har gjort det svært for de store italienske byggeselskaber at skaffe tilstrækkelig bemanding.

Fagbladet 3F har tidligere afsløret, at omkring 75 procent af Storstrømsbroen ligger i hænderne på entreprenørfirmaer fra Italien, Rumænien og Portugal, som bruger billig udenlandsk arbejdskraft til byggeriet.

Fire milliarder skattekroner

Christian Lemvigh, der er dansk pressetalsmand for italienske Storstrøm Bridge Joint Venture, afviser over for Fagbladet 3F at svare på, hvor stor en del af forsinkelserne, der skyldes henholdsvis corona og mangelfuld planlægning og strukturering fra hovedentreprenørens side.

Storstrøm Bridge Joint Venture og Vejdirektoratet forhandler nu om, hvordan der kan komme mere fart på brobyggeriet.

- Jeg kan bekræfte, at vi har en god og konstruktiv dialog med Vejdirektoratet, og at vi arbejder målrettet på at få produktionen op i kadence, lyder det i et skriftligt svar fra Christian Lemvigh til Licitationen.

LÆS OGSÅ: Ministre indkaldes i samråd om Storstrømsbroen – igen

Minister kaldt i samråd

Den nye bro fra Sjælland til Falster bliver fire kilometer lang og kommer til at koste 2,1 milliarder skattekroner.

Hertil kommer nedrivning af den gamle Storstrømsbro, så den samlede regning kommer til at lyde på fire milliarder kroner.

Transportminister Benny Engelbrecht blev kort før jul kaldt i samråd om Storstrømsbroen, efter Fagbladet 3F kunne fortælle, at Arbejdstilsynet nu har reageret med hele 140 alvorlige påbud om livsfarlige arbejdsforhold og brud på arbejdsmiljøloven.

Efter sager om korruption og konkurs i 2017 og 2018 blev to selskaber ekspederet ud af Storstrøm Bridge Joint Venture, så den italienske storentreprenør Itinera i dag står alene tilbage i konsortiet.