Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Danbolig i Holbæk sælger nu de huse, som udlændinge udsat for menneskehandel til tvangsarbejde har bygget. En huskøber er ikke glad efter afsløringerne af forholdene på byggeriet.

Seks udlændinge har været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde på boligbyggeri i Holbæk. Blandt andre pakistaneren Yasir Dawood.
Michal Sita

Ofre for menneskehandel til tvangsarbejde har været med til at bygge Kurt Gobert Petersens nye parcelhus på Torpet i Holbæk. Og det er husejeren bestemt ikke glad for. Det oplyser han til Fagbladet 3F.

- Det er fuldstændig forrykt. Jeg har handlet gennem Danbolig, så jeg regnede med, at alt var i orden. Jeg anede ikke en pind om noget af det her, siger Kurt Gobert Petersen.

- Jeg ville nok ikke have købt det. Det er et udmærket hus, men der er mange detaljer, der ikke er i orden. Der mangler noget faglig stolthed hos dem, der har lavet det. Det tror da fanden, når man får sådan en løn. Så gider man ikke lige lave detaljerne i orden, så det går jeg selv og retter op på nu, siger han.

Center: Seks ofre for menneskehandel

Udenlandske arbejdere har siden 2017 været med til at bygge seks parcelhuse på Torpet og 24 lejligheder på Vejrhøj i Holbæk.

Seks af arbejderne - tre rumænere og tre pakistanere - har ifølge Socialstyrelsens Center mod Menneskehandel været udsat for menneskehandel til tvangsarbejde i forbindelse med byggeriet.

Rumænere har ifølge dem selv tjent mellem cirka 49 og 64 kroner i timen, mens pakistanske arbejdere fortæller, at de har tjent 2.000-3.000 kroner om måneden. En pakistaner oplyser, at han slet ingen løn har fået for sit arbejde gennem næsten fire måneder.

Bygherren på projektet er erhvervsmanden Henrik Hansen fra Vipperød. Han har brugt Byg & Bolig Entreprise ApS med Jesper Oemann Andersen fra Mørkøv som direktør til at få bygget boligerne.

Byggefirmaet har benyttet forskellige underentreprenører, som har haft de rumænske og pakistanske arbejdere ansat.

Læs også: Bygherre efter menneskehandel: Jeg har stoppet samarbejdet med entreprenør

Husejer: Udlændinge arbejder videre

Kurt Gobert Petersen har købt huset på Torpet i januar 2019. Husejeren fortæller, at han har mødt Jesper Oemann Andersen, som har været et par gange i huset for at rette op på fejl og mangler.

Kurt Gobert Petersen betegner Jesper Oemann Andersen som vældig flink og oplyser, at firmaet har opfyldt sine forpligtigelser indtil nu. De har aftalt et nyt møde om fejl og mangler på huset, men Kurt Gobert Petersen er nervøs for, at mødet måske ikke bliver til noget efter Fagbladet 3F og DR’s afsløringer af forholdene for udlændinge, der har arbejdet for Jesper Oemann Andersen.

- Det har ikke noget med mig at gøre. Det er sørgeligt. Jeg kan ikke sige, at jeg ikke vil bo i mit hus, for jeg har betalt det, siger Kurt Gobert Petersen.   

Han oplyser, at der fortsat arbejder udenlandske arbejdere på nogle af de andre huse på Torpet, som endnu ikke er solgt. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Da nogle af udlændingene arbejdede på et af husene, faldt siderne til det fra hinanden på et tidspunkt.
Da nogle af udlændingene arbejdede på et af husene, faldt siderne til det fra hinanden på et tidspunkt. FOTO: Privat

Firma: Dejlig og flot familievilla

De pågældende huse står til salg hos Danbolig i Holbæk. Ejendomsmæglerfirmaet skriver i salgsannoncen for Torpet 28, at der er tale om en dejlig og flot familievilla på 166 kvadratmeter på en tryg vej i et børnevenligt nybyggerkvarter i Holbæk. Prisen er knap 3,4 millioner kroner. 

Indehaveren af Danbolig Holbæk - Henrik Larsen A/S, oplyser til Fagbladet 3F, at ejendomsmæglerfirmaet midt i november 2018 har overtaget salget af seks boliger på Torpet. Henrik Larsen oplyser også, at parcelhusene stort set var færdigbyggede på det tidspunkt, og at firmaet ikke har kendskab til, hvad der er sket i byggeprocessen.

- Vi kan naturligvis kun tage afstand fra alt om menneskehandel og mener generelt, at alle skal overholde gældende lovgivning. Man skal behandle folk ordentligt, siger han.

- Det er underentreprenører og et led længere ude. Men hvis man er bekendt med, at en underleverandør ikke opfylder kravene, så skal man ikke bruge ham, siger Henrik Larsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På Torpet i Holbæk har rumænere og pakistanere været med til at bygge seks parcelhuse.
På Torpet i Holbæk har rumænere og pakistanere været med til at bygge seks parcelhuse. FOTO: Privat

Vil kontakte bygherren

Han oplyser, at Danbolig Holbæk har solgt to af seks huse på Torpet for selskabet Ejendomsudvikling DK ApS.

Jesper Oemann Andersen er direktør for Ejendomsudvikling DK ApS, som primært ejes af hans mor og bygherre Henrik Hansen.

Vil I fortsætte med at sælge huse for Ejendomsudvikling ApS?

- Vi vil tage en drøftelse med bygherren om det her og tage stilling, siger Henrik Larsen.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få kommentarer fra direktøren for Byg & Bolig Entreprise ApS, Jesper Oemann Andersen.