Susanne Junker
Helene OlesenFire tidligere ansatte i ISS i Forsvaret fortæller, hvordan stress, nedskæringer og utilfredsstillende arbejdsvilkår fik dem til at sige op. "Historierne gør indtryk", siger ISS.
I omkring to måneder var Anita Holst Jensen sygemeldt på grund af stress.
- Jeg kunne slet ikke magte det. Der var kort sagt ikke tid til noget som helst.
Den 55-årige nordjyde nåede at arbejde som rengøringsassistent på Hjørring Kaserne for servicegiganten ISS i fire år. Fire år, hvor der slet ikke var tid til at løse de opgaver, der blev stillet, fortæller hun.
- Vi kunne slet ikke følge med, siger Anita Holst, der også var arbejdsmiljørepræsentant.
Kort tid før sin opsigelse i august sidste år kunne hun mærke, hvordan kroppen var begyndt at sige fra igen.
- Så sagde jeg op. Nok var nok. Det skulle ikke blive på min krops bekostning endnu en gang.
Total uoverskuelig hverdag
Anita Holst Jensen er en af fire tidligere ISS-ansatte, som Fagbladet 3F har talt med om deres oplevelser med at gøre rent for forsvaret.
De har arbejdet fire forskellige steder i landet, men valgt at sige op af samme grund: Dårligt arbejdsmiljø og manglende mulighed for at udføre deres fag tilfredsstillende.
Fortællingerne kommer i kølvandet af, at over 4.000 personer i de seneste uger i protest har meldt sig ind i Facebook-gruppen “Til kamp mod ISS”.
Her klager ansatte i forsvaret offentligt over standarden af rengøring, bygningsservice og maden i kantinerne.
Samtidig har en række nuværende ansatte fortalt om, hvordan de er frustrerede over ikke at kunne levere den service, som forsvarets ansatte forventer. De går på arbejde med ondt i både maven og den faglige stolthed.
LÆS MERE: Frustrerede ISS-ansatte: Vi kan slet ikke levere det, vi vil
I 2018 overtog ISS servicen til forsvaret i hele landet i det, der kaldes Danmarkshistoriens største facility management-aftale – en aftale, der blev indgået med Forsvarsministeriets Ejendomsservice. I Jylland havde ISS i forvejen stået for meget servicearbejde siden 2014.
Strammede ballerne og gik på tidlig pension
På den jyske hede cyklede Anne Johansen hver dag i 13 år 10 kilometer fra sit hjem til sin arbejdsplads, Flyvestation Karup, hvor hun gjorde rent.
- Da jeg var ansat i Forsvaret, skulle jeg nærmest være halvdød om morgenen, før jeg ikke havde lyst til at møde på arbejde, siger hun.
Men efter hun blev virksomhedsoverdraget til ISS valgte hun at spare op til, at hun kunne gå på tidlig og selvbetalt pension. Det skete i november 2018.
- Jeg synes simpelthen, at det var frygteligt at være der, siger 66-årige Anne Johansen.
- Det er selvfølgelig ikke så sjovt at gå på arbejde, og så vide, at man ikke yder den service, som kunderne forventer, og at man egentlig ikke ved, hvad kontrakten siger. Det kan vi ikke få oplyst. Det ændrer sig hele tiden, hvad vi må og ikke må.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Blev kastet rundt til den ene fra det andet
Efter 14 år med at gøre rent på Flådestation Frederikshavn valgte 56-årige Suzanne Bach Madsen i Nordjylland også at stoppe.
- Vi blev kastet rundt fra det ene til det andet og skulle dække hinanden ind ved sygdom. Det betød, at jeg fik en total uoverskuelig arbejdsdag hele tiden hver dag, fortæller den 56-årige Suzanne Bach Madsen.
Der var både et pres fra kunderne og fra ISS.
- Men vi fik at vide, og vi bare skulle tie stille, for ”vi havde masser af tid”. Det gør jo, at du kører med en stressfaktor konstant, siger Suzanne Bach Madsen.
Også klager fra kunderne skulle hun tackle.
- Godt nok blev de ved med at sige, at de ikke var sure på mig, men på ISS. Men jeg repræsenterer jo ISS, siger Suzanne Bach Madsen.
- Jeg kan godt lide at gøre et godt stykke arbejde og yde den bedste service. Mine kunder har altid været glade og tilfredse, men da vi blev overtaget af ISS, var det som om, der blev holdt øje med, hvor jeg nu sprang over henne. Jeg prøvede at berolige kunderne med, at vi var pressede og stressede, siger hun.
“Jeg kørte en overlevelseskamp med mig selv”
Suzanne Bach Madsen udviklede symptomer på stress af den måde, arbejdet foregik på. Men hun gik aldrig til lægen.
- Jeg kørte den der overlevelseskamp med mig selv, fortæller hun.
- Og hvis man nu gik til lægen, og fik af vide, man skulle blive hjemme i 14 dage, så ville det bare gå udover kollegaerne, der skulle tage mit arbejde for mig, for vi fik aldrig vikarer ind.
- Det her psykiske pres kunne jeg ikke blive ved med at leve med. Mit liv var for kort til at være i ISS, kunne jeg mærke.
(artiklen fortsætter efter billedet)
For 48-årige Dan Gadgaard var det oplevelsen af, at fagligheden forsvandt bid for bid, der gjorde, at han havde sidste arbejdsdag hos ISS i sensommeren 2020.
Dan Gadgaard skulle stå for alt varmt mad, indkøb og varebestillinger, da han blev ansat i 2015 som kok på Søgårdlejren, hvor Hjemmeværnet hører til, samt på Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev.
Til jobsamtalen stod det ellers klart, at han skulle være med til at løfte niveauet. Men det blev den stik modsatte rejse, han kom ud på, fortæller han.
- Det kom jo slag i slag, efter ISS havde haft kontrakten i et stykke tid. Der blev slækket på det hele, og servicen blev forringet.
Som eksempel nævner han, at han havde 5000 forskellige varenumre at bestille mellem, da han blev ansat. Det antal blev reduceret til 1.500.
- Jeg kunne for eksempel ikke bestille en hel mørbrad længere. Frisk kød skulle skiftes ud med frosset kød. Kunderne måtte kun få ét stykke frugt om dagen, og bananer blev inddraget, for de var for dyre, fortæller Dan Gadgaard.
- Vi skulle sige til kunderne, at de kun måtte tage en karbonade. Og det siger du altså ikke til en sønderjyde, lyder det fra Dan Gadgaard.
Jeg gider ikke gemme mig
Lige så stille mistede han sin faglige stolthed.
- Som kok lever du jo på, at kunderne kommer hen til dig og siger ”tusind tak for mad, det smagte skide godt”. Jeg gider ikke stå og lave mad, hvor jeg skal stå og gemme mig bagefter. Det er oplevelsen af folks glæde, jeg vil have.
Det blev Dan Gadgaards viden om, at en kollega var blevet fyret, der fik den garvede kok til at gribe mobilen og sige op med dags varsel.
- Jeg kunne ikke se mig selv i det længere.
Vores vigtigste ressource
ISS vil ikke stille op til interview om de ansattes kritik eller svare på Fagbladet 3F’s spørgsmål.
Men historierne gør indtryk, meddeler ISS i en skriftlig kommentar:
- Hos ISS er medarbejderne den vigtigste ressource. Derfor er det også essentielt, at de er glade og tilfredse, når de er på arbejde, så vi kan levere et højt serviceniveau til vores kunder. Historier som disse gør indtryk på os. Vi er løbende og i øjeblikket i dialog med vores tillidsrepræsentanter og medarbejdere hos Forsvaret for at sikre den bedste varetagelse af aktuelle udfordringer i hverdagen, skriver ISS i en mail.
ISS skriver også, at man har et “godt og konstruktivt samarbejde med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og dets tjenestesteder og er fokuseret på at skabe en god service sammen”.
- Vi udtaler os ikke om specifikke kundeforhold, men der er ingen tvivl om, at strukturerne i Forsvarskontrakten er atypiske, og gør det meget vanskeligt for os og Forsvaret at sikre kvalitetsniveauet til rette tid, sted og budget, skriver ISS.
Derfor har ISS og Forsvarsministeriets Ejendomsservice for eksempel oprettet et “operationsrum”, hvor de to parter dagligt “undersøger og arbejder for at løse aktuelle udfordringer”, skriver ISS.
