Gå til hovedindhold

Kom med woltbudene på arbejde, når de henter og leverer danskernes mad. Her er det "en jagt" at få en garanteret timeløn, og dagen bliver styret af en computer-kode, budene ikke ved, hvordan fungerer.

Pouyan Vali holder parkeret på Bogøvej på Frederiksberg med en dampende pastaret, han ikke ved, hvad han skal stille op med. Her sidder han i seks minutter og tapper på sin skærm.

For Wolt-appen på hans telefonen er frosset og med den forbindelsen til den algoritme, der lynhurtigt fordeler arbejdet for lyseblå woltbude og viser vej til de sultne danskere, der har bestilt mad gennem udbringningstjenesten Wolt.

– Kom nuuuu… Nej, den virker bare ikke, siger 29-årige Pouyan Vali.

Han ringer til sin ven, der også arbejder som woltbud for at tjekke, om det også er sket for ham. Det er sket for alle, siger vennen.

– Men hey, du skal ikke tage til Ricemarket! Jeg har lige ventet der i 45 minutter på at få maden, indskyder han.

Det er en ikke uvæsentlig advarsel for et woltbud: De bliver i udgangspunktet betalt pr. levering og ikke for ventetid hos restauranten eller for transporttiden derhen.

Men et bud kan ikke uden videre sige nej til en ordre, der dukker op på telefonens skærm.

29-årige Pouyan Vali har boet i Danmark i 10 år og holder lige nu sabbatår, inden han skal begynde på sin kandidat i farmakologi, og adskiller sig fra et sædvanligt woltbud ved at arbejde fuldtid. Jobbet som woltbud ville give ham mulighed for at rejse i længere perioder i sabbatåret, noget corona-krisen nu har sat en stopper for.

Nu er han blevet en del af Wolt Workers Group, der sammen med 3F arbejder for at få arbejderne ansat hos Wolt. I dag betragtes woltbude som selvstændige “kurérpartnere”, der arbejder uden nogen lønmodtagerrettigheder.

LÆS MERE: Bude vil ansættes hos Wolt: “Det er ikke fair, vi er B-holdet”

Og ifølge Wolt er det netop fordelen ved deres model: Budene bestemmer selv, hvornår de vil arbejde, til gengæld bærer Wolt ikke noget ansvar for dem.

Android-telefon? Ingen vagter

Fleksibiliteten og det uforpligtende tiltrak også Pouyan Vali. Men efter snart to år som kurérpartner er det blevet tydeligt for ham, at der er ikke er tale om noget partnerskab: En uigennemskuelig algoritme fordeler arbejdet, og der er ikke altid meget hjælp at hente hos supporten, hvis der for eksempel sker en teknisk eller menneskelig fejl. Som for eksempel da en teknisk fejl betød, at ingen woltbude med Android-telefoner kunne forhåndsbooke de eftertragtede vagter med en garanteret timepris. “Meget uheldigt”, lød beskeden fra Wolt sammen med en melding om, at der ikke var noget, de kunne stille op.

- De bestemmer, hvor meget vi skal have i timen, de bestemmer, hvornår vi skal opnå bonus eller tillæg, de bestemmer, hvor vi skal køre hen, og hvor længe vi skal vente. Men der er jo ikke noget partnerskab i, at de bestemmer det hele, siger Pouyan Vali.

Forsinket på Østerbro

Nogle dage efter kører 21-årige Laura Dickinson som woltbud i det nordlige København. Hun har en vagt med garanteret timepris, heldigvis. For hun har lige afleveret et par burgere på Nordhavn, da hun får besked på at afhente en ny ordre på Østerbro om fem minutter.

21-årige Laura Dickinson er britisk udvekslingsstuderende.
21-årige Laura Dickinson er britisk udvekslingsstuderende. FOTO: Anna Birch Schmidt

Problemet er, at det ifølge telefonens GPS tager mere end fem minutter at nå derhen. Så da hun ankommer er hun allerede fem minutter for sent på den. Hun får en brun pose med mad. Der er tre kilometer til leveringsadressen, hvor kunden venter, og nu er hun otte minutter forsinket.

Hun stiger på sin cykel og tramper. Nu er hun 10 minutter forsinket, dinger appen.

Og så farer hun vild. Hun er på den forkerte vej. Videre. Hun finder nummer 15 og går ind i opgangen.

Nede igen tapper hun på telefonen, at hun har afleveret maden. 15 minutter for sent. Og så dinger en ny ordre ind. Ding ding ding.

Underskud af timer: “Det er en jagt!”

Hver torsdag klokken 15 frigives vagter for weekenden og fredag morgen klokken otte frigives vagter for den kommende uge. Og det bud, der kommer først til fadet, får vagterne. Ifølge Wolt Workers Group er jagten på vagterne med den garanterede mindsteløn intensiveret de seneste måneder.

En torsdag i maj forsvinder vagterne på to minutter, morgenvagterne er væk på 20 sekunder. Og så er det bare ærgerligt.

- Skriver du til support og forklarer, at din app gik ned, eller at noget gik galt, og du ikke fik nogen vagt, er svaret: “Vi ved det, det er en jagt!”. Men vi vil jo bare gerne have et job, siger Laura Dickinson.

Wolt: Bude vil køre mere end danskerne efterspørger

Wolts Direktør, Søren Meier Svendsen, vil ikke lade sig interviewe, men skriver i en mail, at den store efterspørgsel på vagter med garanteret timeløn skyldes, at nogle bude gerne vil køre mere, end der er efterspørgsel på fra kunderne.

- Danskerne bestiller mad i meget korte og intensive tidsrum, og derfor har vi i de perioder mange kurerer på platformen, skriver han.

- Men vi er også tydelige omkring, at Wolt bør fungere som en supplerende indkomst, for på mange tider af dagen er efterspørgslen fra kunderne meget lav.

Af konkurrencehensyn vil Wolt ikke fortælle, hvor mange vagter med garanteret timeløn der bliver udbudt.

Woltjobbet er et “tillæg”

På appen kan man hele tiden se, hvor stor efterspørgslen er, og derfor er det også muligt at tjekke ind uden at have en forhåndsbooket vagt. Her får buddet så betaling pr. levering. Ifølge Wolt Workers Group når man typisk to-tre leveringer pr. time. Der bliver ikke betalt noget for kørsel til eller ventetid ved restauranten. Indenfor sker et nærmest konstant udråb af danske fornavne, der får ventende bude til at træde op til disken og tage imod en papirpose med aftensmad.

Der bliver derimod betalt ekstra, des længere buddet skal køre for at aflevere maden.

Pouyan Vali er et af de 20 procent af woltbude, der kører i bil. Han skal selv betale for alle omkostninger ved bilen og benzin, men bilen gør, at han kan orke at arbejde fuldtid for Wolt.

Pouyan Vali har arbejdet som Wolt-bud det sidste 1,5 år.
Pouyan Vali har arbejdet som Wolt-bud det sidste 1,5 år. FOTO: Susanne Junker

Wolt fastholder dog, at det ikke er meningen, at man skal arbejde fuldtid hos dem, men at Wolt udelukkende skal fungere som et “tillæg”.

208 og 96 kroner i timen

På den fire timer lange vagt regner det. Det står ned i stænger, og det er godt nyt for Pouyan Vali, for det betyder, at sultne københavnere bliver siddende i deres sofa og bestiller mad til udbringning.

Fordi Pouyan Vali kører i bil, giver algoritmen ham i udgangspunktet de store bestillinger og længere ruter, der også giver tillæg, så han kan komme helt op og tjene 95 kroner pr. levering.

På denne fire timer lange vagt når han 11 leveringer, men flere er på lange ruter, der udløser ekstra tillæg. Derfor når han at tjene 208,75 kroner i timen. Det er eksklusiv benzin.

På fire timer har han været i Indre By, over Christianshavn, til Vanløse, Rødovre og Valby. Han har kørt i alt 38 kilometer med falafler, mexicanske tacos, nudler og burgere.

Nu står han i aftensolen på Vesterbro og ser på dagens regnskab. Han er glad, meget glad.

- Jeg tror nærmest aldrig, jeg har tjent så meget før, siger han og smiler.

Nord for København er Laura Dickinson glad for, at hun arbejdede med en mindstepris.

Hun når kun fem leveringer i løbet af sin to og en halve time. Uden den garanterede timepris ville det have givet hende en timeløn på 96 kroner.