Gå til hovedindhold

Take away-tjenesten Wolt har i fuld fart trampet sig ind i Danmark med en forretningsmodel, der bygger på, at deres bude er selvstændige. Nu organiserer budene sig med det klare mål, at de vil ansættes.

- Der er to arbejdsmarkeder i København: Èt for dem, der taler dansk, og ét for dem, der ikke gør, mener Jack Campbell, der sammen med Pouyan Vaili (tv.) og Laura Dickinson (midt) udgør Wolt Workers Group.
Sara Galbiati

Drop sangen om, at vi er selvstændige “kurérpartnere” og ansæt os.

Det er opfordringen fra en gruppe af de lyseblå cykelbude, der arbejder for madudbringningstjenesten Wolt. Under navnet Wolt Workers Group er de nu gået i gang med at organisere de 1.500 aktive bude, der bringer ud for Wolt. 

- Wolt er med til at skabe et A-hold og et B-hold på det danske arbejdsmarked, og det er ikke fair, lyder det fra et af gruppens medlemmer, 29-årige Pouyan Vali.

Wolt Workers Group samarbejder med 3F, og torsdag skal parterne mødes for første gang, efter 3F har sendt virksomheden et forslag til, hvordan en overenskomst kan stykkes sammen.

Det er første gang i Danmark, at såkaldte platformsmedarbejdere selv tager initiativ til at organisere sig og forlange en overenskomst, siger lektor og forsker i digitale arbejdsmarkeder hos Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS), Anna Ilsøe. 

Det har man til gengæld også set med bude i Norge og England, der arbejder gennem en app, og ifølge Anna Ilsøe er det ikke tilfældigt, at kravet om ordnede forhold kommer nedefra, når det handler om bude, der leverer mad.

- De mødes, når de står og venter ved en restaurant eller andre steder i byen. Der er altså mere fysisk kontakt blandt disse platformsarbejdere end blandt dem, der eksempelvis arbejder via rengøringsplatformene, hvor ydelserne tit foregår i private hjem, siger hun.

Jack Campbell, Laura Dickinson og Pouyan Vaili
Jack Campbell, Laura Dickinson og Pouyan Vaili

Initiativet til Wolt Workers Group kom fra to bude, der henvendte sig til 3F i begyndelse af 2019. De er nu rejst tilbage til deres hjemland, mens gruppen i januar blev formaliseret og skruede op for organiseringsindsatsen.

- Rigtig mange siger, at “det her er det bedste job, vi nogensinde har haft”, fortæller et af budene i Wolt Workers Group, 21-årige Laura Dickinson.

- Og det er klart: Det ér fedt at cykle rundt i København. Vi prøver at forklare, at vi ikke hader jobbet, men vi synes, at det skal være fair. Vi ønsker bare de samme rettigheder, som danske lønmodtagere har.

Hun læser statskundskab på Københavns Universitet som udvekslingsstuderende. Og dermed er hun, som gruppen vurderer, at kurérpartnerne er flest: Udlændinge på midlertidigt ophold i Danmark.

Ifølge Wolt selv er halvdelen af budene danskere, mens den anden halvdel er udlændinge.

Det er et af de tal, som Wolt har fremlagt i medierne, som Wolt Workers Group stiller spørgsmål ved. Her oplever man nemlig, at langt størstedelen er udlændinge.

Wolt Workers Group: Udlændinge kan ikke gennemskue, de bliver snydt

Som kurér er der intet krav om, at man skal kunne tale dansk, og man bestemmer selv, hvornår man vil arbejde. Det tiltrækker udlændinge, der har svært ved at finde plads på det organiserede danske arbejdsmarked, siger forsker Anna Ilsøe.

- Wolt tilbyder en hurtig adgang til det danske arbejdsmarked, og det er en stor fordel for især udenlandsk arbejdskraft. Der er ikke mange kompetencekrav til budene, og det er ikke en barriere ikke at kunne tale dansk.

Samtidig kan timelønnen være langt højere end den, man kan få i hjemlandet, pointerer Wolt-budet Laura Dickinson.

- Og så tænker mange, at det er en rigtig god løn. Man glemmer bare, at udgifterne til at leve i Danmark er tilsvarende højere, siger Laura Dickinson. Hun tilføjer, at udlændinge har svært ved at gennemskue, at feriepenge, pension og løn under sygdom er noget, man kan forvente og kræve af et job i Danmark.

Derfor er det en central del af deres arbejde at oplyse om, hvorfor det, der umiddelbart kan virke som lettjente penge, i sidste ende er med at presse bunden nedad og snyder udlændinge for rettigheder, der er almindelige på det danske arbejdsmarked, siger hun.

Take away uden overenskomst

Ifølge Wolt Workers Group har de indtil videre været i direkte kontakt med mere end 100 bude fra hele landet.

Fordi arbejdet hos Wolt bliver fordelt gennem en algoritme, foregår arbejdskampen anno 2020 på Facebook, i løse netværk, ude foran restauranter og på møder arrangeret i samarbejde med 3F København. Her får budene blandt andet hjælp til at finde ud af, hvordan man selvangiver korrekt til skattemyndighederne. Hver gang er det nye, der dukker op, og kendinge, der er rejst hjem. 

- Den store udskiftning af bude er helt klart en udfordring, siger Caja Bruhn, faglig sekretær i 3F København, der fungerer som støtteperson for gruppen.

Der er ikke nogen madudbringningstjeneste i Danmark, der har overenskomst. Til gengæld er markedet i kraftig vækst, og efter bare to år i Danmark ramte finske Wolt med deres lyseblå app i efteråret en omsætning på 250 millioner hos Københavns restauranter alene.

- Alle har ret til ordnede forhold, og det er jo ikke logisk, at bare fordi arbejdet bliver fordelt gennem ny teknologi, så skal man bare have lov til at dumpe arbejdsforholdene, siger Caja Bruhn.

Wolt: Størstedelen af vores bude er tilfredse

Wolt har tidligere fremhævet, at deres interne undersøgelser viser, at fire ud af fem bude er tilfredse eller meget tilfredse med arbejdet. Og det bestrider Wolt Workers Group ikke, ligesom de medgiver, at Wolts største sællert om fleksible og uforpligtende arbejdstider er tiltalende for mange bude.

Hos Wolt vil direktør Søren Meier Svendsen ikke stille op til interview, men svarer på mail, at “Wolt respekterer, at “en mindre gruppe” ønsker at blive organiseret.” Derfor har Wolt tidligere holdt et online-møde med Wolt Workers Group, ligesom man torsdag mødes med 3F.