Regeringens nye forslag om et milliardstort lønløft til offentligt ansatte får opbakning fra den 62-årige 3F’er Søren Claudi, der har været buschauffør gennem 40 år.

- Jeg synes, at det ville være en rigtig god idé. Jeg vil gerne betale mere i skat for at få dækket udgifterne. De offentligt ansatte har fortjent det, siger han til Fagbladet 3F.

2.000 kroner mere om måneden

Onsdag fremsatte regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen et forslag om, at ansatte på offentlige arbejdspladser skal have en højere løn. Stigningerne i lønnen skal ifølge udspillet indfases gradvist fra 2024.

Fra 2030 vil Socialdemokratiet afsætte tre milliarder kroner om året. Det beløb er beregnet efter skatter og afgifter, så reelt kan de offentligt ansatte samlet se frem til endnu større lønstigninger.

LÆS OGSÅ: 3F om Socialdemokratisk udspil: - Godt at parterne skal fordele lønkronerne

Socialdemokratiet har lavet et regneeksempel, som viser, at der kan blive tale om en lønstigning på 2.000 kroner om måneden før skat i 2030, hvis puljen af penge fordeles mellem 235.000 offentligt ansatte. Det svarer til en fjerdedel af alle ansatte i det offentlige.

Syv principper

Lønløftet til de offentligt ansatte skal ifølge regeringen basere sig på syv principper. Det skal blandt andet bidrage “væsentligt” til at løse problemerne med at rekruttere medarbejdere til offentlige arbejdspladser.

Socialdemokratiet vil ikke lægge sig fast på, hvilke faggrupper der skal have mere i løn. Det skal ifølge partiet afgøres i en trepartsforhandling med arbejdsmarkedets parter.

Men Mette Frederiksen nævnte ved offentliggørelsen af udspillet fire faggrupper, hvor problemerne med rekruttering er størst: sygeplejersker, SOSU-medarbejdere, pædagoger og ansatte i kriminalforsorgen.

Buschauffør Søren Claudi mener, at lønstigningerne skal spredes bredt ud.

- Alle offentligt ansatte burde få. Alle, der knokler røven ud af bukserne og hænger i en tynd tråd og forsøger at hænge på. Om lønstigningen er nok, er så en anden side af sagen. En højere løn hjælper ikke på det daglige arbejdspres, siger han.

Delte meninger

Blandt fagforbund, arbejdsgivere og forskere er er der delte meninger om Socialdemokratiets udspil.

Horesta, der er arbejdsgiverorganisation for restauranter og hoteller, mener, at det er “et bekymrende skridt” i en helt forkert retning, og at højere lønninger i den offentlige sektor kan gøre det endnu sværere at skaffe arbejdskraft i den private sektor fremover.

Dansk Metal mener, at udspillet vil gøre overenskomstforhandlingerne mere besværlige, mens formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, er positiv, skriver Berlingske.

Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri (DI), der er landets største erhvervsorganisation, mener, at udspillet strider mod den danske model og kan føre til, at de faggrupper, der ikke får en lønforhøjelse, kan stille sig i kø hos politikerne med ønske om, at de får mere i løn.

- Derfor er forslaget en kanonkugle ind i den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere aftaler løn og arbejdsforhold. Resultatet kan blive et meget mere ustabilt offentligt arbejdsmarked, fordi forskellige faggrupper åbenbart får udbytte af at råbe højt og konflikte, udtaler DI’s administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, i en pressemeddelelse.

Nana Wesley Hansen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, mener, at regeringens plan afslører et svært paradoks.

- Det her kan både være noget, som visse faggrupper, der mener, de har et lønefterslæb, kan blive glade for. Og som også arbejdsgivere, der har store rekrutteringsproblemer, kan bruge. Så det giver måske nok redskaber til at løse nogle problemer, men det rykker samtidig ved nogle helt centrale principper i den danske aftalemodel, siger Nana Wesley Hansen til Berlingske.