Når politikerne nu vælger at blande sig i løn- og arbejdsvilkår for de offentlige ansatte, er det alfa og omega, at arbejdsmarkedets parter kommer til at støbe kuglerne.

Sådan lyder kommentaren fra forbundet 3F til Socialdemokratiets forslag om at sende tre milliarder kroner afsted til de ansatte i det offentlige, primært sundhedssektoren. 

- Jeg har altid stået på, at det er arbejdsmarkedets parter, der håndterer lønspørgsmål. Derfor er jeg også generelt nervøs, når politikere begynder at blande sig, siger Lydia Callesen, der er formand for Den Offentlige Gruppe i 3F.

- Så i den model, der er lagt frem her, er det afgørende, at de konkrete løsninger opstår ved en trepartsdrøftelse og i forbindelse med de offentlige overenskomstforhandlinger i 2024, siger Lydia Callesen. 

I konkurrence med mange faggrupper

Udspillet fra det nuværende regeringsparti skal imødekomme, at det bliver sværere at få besat stillinger og fastholde medarbejdere i blandt andet sundheds- og ældresektoren.

Planen skal være fuldt indfaset i 2030. Beløbet på de tre milliarder kroner svarer for eksempel til 2.000 kroner mere om måneden til 235.000 offentlig ansatte. 

Det er uvist, hvilke faggrupper, der skal have mere i løn, og hvordan milliarderne skal strøs ud. Socialdemokratiet vil ikke selv sætte navne på. Det skal afklares i trepartsdrøftelser mellem regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere.

I en trepartsmodel vil 3F’s medlemmer, som blandt andet omfatter rengørings- og serviceassistenter og omsorgsmedhjælpere, skulle konkurrere om lønkronerne med store faggrupper som sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. 

Her vil det blive det afgørende at gøre opmærksom på, hvordan 3F’s faggrupper også udfører kerneopgaver i det offentlige, siger Lydia Callesen. 

- Rigtigt mange af 3F’ernes opgaver er borgernære, selvom det er mange af de andre faggrupper, vi hører om i medierne. Husk på 3F’ernes store indsats, da corona-pandemien var på sit højeste. Da fik alle pludselig indblik i, hvor vigtig rengøring er, eller hvor vigtigt det var at få fragtet vacciner frem med chauffører, siger Lydia Callesen.

Hun understreger også, at i drøftelserne om hvilke faggrupper, der skal have hvad, skal det ske i respekt for de resultater, som Lønstrukturkomiteen når frem til. 

Komiteen kigger nærmere på lønudviklingen i den offentlige sektor og skal blandt andet pege på, om der er faggrupper, der har et efterslæb på lønnen.

Komiteen blev nedsat i efteråret 2021 i forbindelse med, at Folketinget stoppede sygeplejerskernes ti ugers lange strejke for bedre vilkår. 

Resultaterne ventes her i efteråret, men p.t. er arbejdet sat på pause på grund af valgkamp. 

Andre er meget imod

S-forslaget om de tre milliarder lønkroner er blevet mødt med voldsom modstand fra arbejdsgivere og Dansk Metal.

DA har kaldt S-udspillet “et frontalangreb på den danske model”. Dansk Metals formand, Claus Jensen, har bedt politikerne om at “holde fingrene væk”:

- De risikerer at åbne Pandoras Æske, så valgkampe fremover vil handle om, hvilke partier, der vil løfte lønnen for hvilke faggrupper i samfundet, siger Claus Jensen. 

At man fra politisk hånd øremærker milliarder af lønkroner skal dog ikke betragtes som ”new normal”. Det understregede regeringspartiet, da udspillet onsdag blev lagt frem.

Lønforhold skal håndteres og løses af parterne selv. Det er alene fordi, der er tale om en ekstraordinær situation, sagde statsminister Mette Frederiksen.