Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Sodexo skal af med mellem 75 og 100 procent af de 180 medarbejdere, der gør rent i og pakker fly i Københavns Lufthavn. På tirsdag får de besked.

Tirsdag afgøres det, hvor mange ansatte hos Sodexo Airport Services der skal afskediges.
David Leth Williams/Ritzau Scanpix

- Vi har det lidt ligesom Bornholm, der blev glemt efter krigen. Alle andre taler om, at “nu har vi vundet over coronaen”, og alt åbner op. Men der er altså ikke mange af os ude i lufthavnen, der føler os som vindere i de her dage. Vi føler os glemt.

Lotte Erichsen på 54 år siger det to gange, dét med Bornholm. For i lighed med de tusindvis af andre ansatte i Københavns Lufthavn har hun i de seneste uger set normaliteten folde sig ud over det danske land.

Den er bare ikke nået til landets største arbejdsplads. Her holder fly stadig stille, ruter er lukkede - og ikke mindst: Fyresedler uddeles i disse dage i et tempo, som der normalt tjekkes boardingpass i.

Tirsdag gælder det de 180 ansatte hos Sodexo Airport Services, der blandt andet gør rent i fly og pakker puder og tæpper. Her arbejder Lotte Erichsen:

- Jeg har gjort mig alle mulige tanker, hvis fyresedlen rammer mig på tirsdag. Men jeg ender nok som selvstændig igen, siger Lotte Erichsen, der har en skrædderuddannelse at falde tilbage på.

 -Jeg er helt afslappet. Sker det, så sker det. Så lukker vi den bog.
Peter Jensen, 49 år: -Jeg er helt afslappet. Sker det, så sker det. Så lukker vi den bog.

70 til 100 procent

Sodexo har meldt ud, at man vil afskedige et sted mellem 75 og 100 procent af de ansatte. Så alle har forberedt sig på, at de er i risikozonen. Deriblandt 49-årige Sonja Paleka:

- I starten, der fik jeg en mavepuster, fordi jeg faktisk tænkte, at Sodexo virkelig holder hånden under deres medarbejdere. Så det kom virkelig som et chok. Men nu tænker jeg, at så må jeg ud at finde noget andet. Jeg har akademiuddannelsen i ledelse, jeg er frisør - og jeg er ikke bange for at gå ud at vaske trapper, hvis det er dét, der skal bruges, siger Sonja Paleka.

 - I starten, dér fik jeg en mavepuster.
Sonja Paleka, 49 år: - I starten, dér fik jeg en mavepuster.

Peter Jensen, også 49 år, har været i lufthavnen, så længe han kan huske. “Inden for hegnet siden 1992”, som han siger.

Hans kone arbejder også i Sodexo. Der er to indtægter på spil. Men Peter Jensen er med egne ord et løv i vinden, der fører ham derhen, hvor blæsten ønsker ham:

- Jeg er helt afslappet. Sker det, så sker det. Så lukker vi den bog. Så starter vi et nyt kapitel et andet sted. Der er ingen stress. Det er sørgeligt, hvis det sker, men ja. Vi er ikke herrer over det, siger Peter Jensen, der overvejer en fremtid på Langeland, hvor han har hus, hvis uheldet er ude.

Ondt i maven

Yvonne Skjoldholm er i fastholdelsesfleksjob hos Sodexo. Efter at have været tilskuer til et stadig mere åbent samfund i snart fire måneder vil hun nu bare gerne have tirsdag i næste uge overstået.

 - Der er så mange andre, der har det værre end mig.
Yvonne Skjoldholm, 61 år: - Der er så mange andre, der har det værre end mig.

- Lad os komme derhen, lad os få noget at vide, fordi hver gang man tænker, så har man ondt i maven, og man bliver ked af det, siger den 61-årige 3F’er.

Får hun fyresedlen på tirsdag, bliver det formentlig også et farvel til arbejdsmarkedet for altid.

- Havde jeg været 40, så havde jeg nok tænkt, “så finder man ud af det”. Men med min alder havde jeg jo regnet med, at jeg kunne blive derude, til jeg selv sagde stop. Det er rædsomt. Men der er så mange andre, der har det værre end mig. Vi må få det bedste ud af det, og jeg håber da, at de fleste af os kan komme tilbage, siger Yvonne Skjoldholm.

Caspar Jakobsen på 26 år har kun været hos Sodexo siden marts 2019. Han blev fastansat, lige inden corona lukkede det hele ned.

- Vi har et super kollegaskab. Jeg er glad for mit arbejde og vil rigtig gerne blive. Men jeg gør mig også de tanker, at jeg er en ung gut, så jeg skal nok finde mig noget andet. Jeg har lettere ved at efteruddanne mig, jeg har lettere ved at finde nyt job. 

Om skæbnens dag på tirsdag siger han:

- Jeg kan ikke gøre noget ved det – det er, hvad det er, og så må man bare æde den. Jeg håber, at der er flere af de ældre, der får lov til at blive. For de har rutinen, de har hinanden, og Sodexo er en meget større del af deres liv, end det er for mit. Det kommer ikke til at ramme mig lige så hårdt, hvis jeg bliver fyret, i forhold til nogle af dem, siger Caspar Jakobsen. 

 - Jeg har lettere ved at finde et nyt job, fordi jeg er ung
Caspar Jakobsen, 26 år: - Jeg har lettere ved at finde et nyt job, fordi jeg er ung

Fyringerne hos Sodexo kommer oveni, at andre store firmaer i lufthavnen som Copenhagen Flight Services, SAS Ground Handling og Aviator også giver deres medarbejdere besked om, hvorvidt de har mistet deres job eller ej.