Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F har næsten 10 millioner kroner til gode fra tre byggefirmaer, som i stor stil har underbetalt medarbejdere og brudt overenskomsten med 3F. Bygherren er fåmælt om sagerne om løndumping.

34-årige Ionut Ioan er en af de rumænere, som blev underbetalt for sit arbejde for byggefirmaet Akk Byg IVS.
Michael Drost Hansen

En lang række byggearbejdere er blevet snydt for løn, mens de blandt andet har arbejdet på byggepladser i Holbæk.

3F har ført flere lønsager, som fagforbundet har vundet imod arbejdernes tidligere arbejdsgivere. Samlet set skal tre virksomheder med overenskomst betale i alt 9,6 millioner kroner til 3F efter fire sager om løndumping.

Det viser to domme fra Arbejdsretten samt to kendelser i såkaldte voldgiftssager, som Fagbladet 3F er i besiddelse af.

- Jeg anser bagmændene i sagen for at være totalt kyniske. Helt bevidst udnytter de udlændinge som billig arbejdskraft, og at lovgivningen er svag på området. Det gør mig rasende, at medarbejderne bliver snydt for løn. Bagmændene burde stoppes, siger Allan Andersen, formand for 3F Holbæk-Odsherred.

Ingen af de tre virksomheder har betalt nogle af pengene, selvom fristen for betaling er udløbet, oplyser Byggegruppen i 3F.

Arbejdede hos politibetjent

Fagbladet 3F og DR afslørede i februar 2019, at rumænske og pakistanske arbejdere er blevet snydt på to byggepladser i Holbæk. Center mod Menneskehandel har vurderet, at tre af pakistanerne og tre af rumænerne er ofre for menneskehandel til tvangsarbejde.

34-årige Ionut Ioan er en af de rumænere og 3F’ere, som centeret under Socialstyrelsen har vurderet som ofre for menneskehandel. Sammen med en rumænsk kollega arbejdede han blandt andet med at renovere en politibetjents lejlighed på Frederiksberg. Ionut Ioan og hans kollega Mihai Feraru tjente ifølge dem selv hver 3.500 kroner for godt tre ugers arbejde hos politibetjenten.

De to rumænere arbejdede for byggefirmaet Akk Byg IVS’ nu tidligere ejer og direktør, Alen Kapetanovic.

31. oktober 2019 dømte Arbejdsretten firmaet Akk Byg IVS til at betale fem millioner kroner i bod til 3F for brud på firmaets overenskomst med fagforbundet. Akk Byg IVS skulle betale beløbet til 3F senest 14. november. Men dagen forinden kom byggefirmaet under konkurs.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få kommentarer fra Alen Kapetanovic, der var direktør for og ejer af Akk Byg IVS frem til 13. november 2019.

(Artiklen fortsætter under billedet)

To rumænere renoverede en politibetjents lejlighed på Frederiksberg og sov på gulvet.
To rumænere renoverede en politibetjents lejlighed på Frederiksberg og sov på gulvet. FOTO: Privat

50-70 kroner i timeløn

I september og oktober 2019 afgjorde den forhenværende højesteretspræsident Børge Dahl som såkaldt opmand i to faglige voldgiftssager, at byggefirmaet Andrada Entreprise IVS skulle betale i alt knap 2,3 millioner kroner til 3F.

Andrada Entreprise IVS fra Mørkøv var fra sommeren 2017 til maj 2019 med til at opføre seks parcelhuse på Torpet samt 24 lejligheder på Vejrhøj i Holbæk.

I den ene lønsag afgjorde opmanden, at tre medarbejdere ikke havde tjent mere end 50 kroner i timen for alle timer.

I den anden sag nåede opmand Børge Dahl frem til, at der på de to arbejdspladser havde arbejdet omkring 30 udenlandske medarbejdere. Og at de ikke havde tjent mere end 70 kroner i timeløn for alle timer.

Byggeboss Thomas Singh Knudsen fra København mødte frem på vegne af Andrada Entreprise IVS til et indledende møde og sendte desuden et skriftligt vidneudsagn til voldgiftsretten, da den ene faglig voldgiftssag skulle afklares.

Men da Fagbladet 3F beder ham om kommentarer til sagen, afbryder han hurtigt telefonforbindelsen. Efterfølgende har han hverken reageret på telefonopkald eller henvendelse på e-mail.

“Super god behandling”

Arbejdsretten dømte i marts 2019 Dk Builders ApS til at betale lidt over 2,3 millioner kroner til 3F.

Byggefirmaet fra Mørkøv i Nordvestsjælland havde blandt andet ansat to pakistanske brødre, som typisk tjente 2.000-4.000 kroner i løn om måneden. Center mod Menneskehandel har også vurderet dem til at være ofre for menneskehandel til tvangsarbejde.

Tidligere direktør for Dk Builders ApS, Madasar Ahmed, mener, at pakistanerne fik en “super god behandling” hos ham.

For nylig fik de to pakistanere dog tilkendt i alt godt 660.000 kroner fra Lønmodtagernes Garantifond. Det skyldes, at de blev snydt for løn, pension og feriepenge, mens de arbejdede for Dk Builders ApS, der nu er under konkurs.  

Madasar Ahmed erkender, at firmaet ikke har betalt pengene til 3F, som Arbejdsretten har dømt det til at gøre.

Ifølge Madasar Ahmed er årsagen, at Dk Builders ApS mangler betaling for udført arbejde fra hovedentreprenøren på projekterne, Jesper Oemann Andersen, som han er meget utilfreds med.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Shabbir Hussain og Basharat Hussain iført arbejds-shirt fra hovedentreprenør Jesper Oemann Andersens firma Byg & Bolig Entreprise ApS. Ifølge kontrakter var de ansat i firmaet Dk Builders.
Shabbir Hussain og Basharat Hussain iført arbejds-shirt fra hovedentreprenør Jesper Oemann Andersens firma Byg & Bolig Entreprise ApS. Ifølge kontrakter var de ansat i firmaet Dk Builders. FOTO: Michal Sita

Ingen kommentarer

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få kommentarer fra hovedentreprenøren fra Mørkøv, Jesper Oemann Andersen, der var direktør for firmaet Byg & Bolig Entreprise ApS.

Bygherre på de to projekter var Henrik Hansen fra Vipperød, der ejer 50 procent af selskabet Ejendomsudvikling Dk ApS.

- Det eneste, jeg kan sige, er, at jeg har ingen kommentarer, siger Henrik Hansen, der også er direktør for og ejer af selskabet Dbr Rengøring A/S.

Kan du ikke fortælle, hvordan du har det med det?

- Nej, jeg har ingen kommentarer, siger han.

Vil du betale de her penge?

- Jeg har ingen kommentarer, siger Henrik Hansen.   

Byggegruppen i 3F oplyser, at 3F nu juridisk forsøger at inddrage de beløb, de tre virksomheder ikke har betalt.