Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige, Moderaterne og Radikale Venstre vil sænke beløbsgrænsen permanent for udenlandsk arbejdskraft i Danmark efter valget, hvis de får magten. Danskerne må sige fra ved stemmeurnen, siger 3F.

Fem af seks blå partier vil sammen med Moderaterne og Radikale Venstre sænke beløbsordningen efter et valg, hvis de får magten. Kun DF står udenfor.
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Det skal være billigere at hyre udenlandske ansatte – og derfor skal beløbsgrænsen sænkes permanent efter valget.

Sådan lyder det fra en række blå partier, samt Radikale Venstre og Moderaterne, skriver Børsen.

Så sent som i juni blev et politisk flertal ellers enige om at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft fra lande udenfor EU fra 448.000 kroner til 375.000 kroner om året. Aftalen træder i kraft 1. december og skal løbe indtil 2025.

LÆS OGSÅ: Udenlandske ansatte bliver snydt på omstridt beløbsordning

Men vinder de blå partier magten ved det kommende folketingsvalg, bliver beløbsgrænsen sat ned – og samtidig skal det gøres permanent.

Det mener partierne Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige, Moderaterne og Radikale Venstre.

Præcis hvor langt ned beløbsgrænsen skal, er der ikke enighed om, men at den skal ned, er de blå og lilla partier enige om.

Vil sænke grænse med 200.000 kroner om året

I Venstre foreslår man, at den nye grænse skal være 360.000 kroner om året, hvilket ifølge partiet vil øge arbejdsudbuddet herhjemme med 1.800 fuldtidspersoner.

Samme tal kommer fra Nye Borgerlige, mens Radikale Venstre vil sænke beløbet yderligere 10.000 kroner om året.

- Vi mangler folk, og så vil det jo være oplagt at tage dem fra udlandet, siger Andreas Steenberg, politisk ordfører for Radikale.

Lars Løkkes Moderaterne vil sænke ordningens beløb til 325.000 kroner, mens Danmarksdemokraterne ikke har sat tal på, men vil sænke ordningen “en tak”, som formand Inger Støjberg tidligere har udtrykt det.

LÆS OGSÅ: Støjberg vil åbne grænserne for mere udenlandsk arbejdskraft

Længst ned ønsker Liberal Alliance at gå ved at sænke ordningen til niveau med den overenskomstbestemte mindsteløn, som i dag er cirka 240.000 kroner om året. Altså over 200.000 kroner mindre end ordningen står på i dag.

Det eneste parti fra blå blok, som har afvist at sænke beløbsordningen, er Dansk Folkeparti.

3F: Beskyt danske arbejdspladser i stedet for at fjerne dem

Spørger man 3F, er løsningen ikke at sænke beløbsordningen og dermed åbne for mere udenlandsk arbejdskraft i en tid, hvor de økonomiske vismænd forudser, at beskæftigelsen vil falde med 100.000 personer i 2023.

- Vi står i en stor krise med maksimal usikkerhed, hvor utroligt mange ikke kan få økonomien til at hænge sammen. Samtidig står tusindvis af unge uden praktikplads, seniorer udelukkes fra job, og der er udsigt til stigende arbejdsløshed, siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F.

LÆS OGSÅ: Vismænd: 100.000 arbejdspladser forsvinder næste år

Han mener i stedet, at det er på tide at værne om danske arbejdspladser.

- Det er kynisk at konkurrenceudsætte endnu flere danske job med endnu billigere udenlandsk arbejdskraft fra tredjelande. Man må håbe, at almindelige lønmodtagere siger fra over for det her på valgdagen, siger Søren Heisel.

Fagbladet 3F har tidligere afsløret omfattende svindel og snyd med beløbsordningen blandt danske arbejdsgivere, både indenfor restaurationsområdet, byggeri og lagervirksomheder, hvor der ifølge Center Mod Menneskehandel har været flere sager om tvangsarbejde.

Se her, hvordan det kinesiske ægtepar Wang og Liu blev tvunget til at betale løn tilbage til deres arbejdsgiver på to restauranter, mens de var ansat på beløbsordningen: