Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

De danske arbejdsgivere higer efter mere arbejdskraft og ønsker at lempe på de ordninger, der giver adgang til udenlandsk arbejdskraft uden for Europa. Men danske arbejdsgivere bliver taget i at snyde med udenlandsk arbejdskrafts løn og vilkår på de ordninger, der allerede findes.

Pakistanske Yasir Dawood endte med at arbejde gratis for danske byggefirmaer, selvom han var ansat på den dyre beløbsordning, hvor de ansatte skal have omkring 37.000 kroner i månedsløn for at få lov at arbejde i Danmark. Nu vil flere arbejdsgivere sænke beløbsordningen.
Michal Sita

Efter månedsvis, hvor hundredtusinder af danskere var hjemsendt fra arbejde, fyret eller på lønkompensation på grund af corona-nedlukning, har den danske økonomi pludselig fået så meget fart på, at arbejdsgiverne nu skriger på arbejdskraft.

Løsningen er ifølge flere arbejdsgivere at lempe på de ordninger, der giver adgang til det danske arbejdsmarked for borgere fra såkaldte tredjelande – altså lande uden for EU. 

I forvejen har Danmark en række ordninger, der giver udenlandsk arbejdskraft muligheden for at komme hertil og arbejde.

Men igen og igen bliver danske arbejdsgivere taget i at snyde med ordningerne, der allerede eksisterer – og underbetale og udnytte de udenlandske ansatte.

Her er et par af de nyeste eksempler, som Fagbladet 3F har afsløret.

Snydt på beløbsordningen

Det er især beløbsordningen, som flere arbejdsgivere ønsker at sænke. 

Beløbsordningen er en måde at få udenlandsk arbejdskraft lettere til Danmark. Som reglerne er i dag, kan ikke-EU-borgere få job i Danmark, hvis de kan finde en arbejdsgiver, der vil betale dem mindst 37.000 kroner om måneden.

Den grænse ønsker Dansk Erhverv nu at få sænket til 30.000 kroner.

Ordningen blev indført for at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft som it-specialister, læger og ingeniører til Danmark.

Men i december 2019 kunne Fagbladet 3F afsløre, at hver 11. tilladelse på ordningen gik til kinesiske kokke – og samtidig fortælle, hvordan de kinesiske kokke og deres ægtefæller bliver lokket til Danmark, hvor de kom til at knokle for ned til 20 kroner i timen i alle ugens dage. 

LÆS OGSÅ: To ansatte for éns pris: Kinesisk kok og hustru måtte arbejde syv dage om ugen på jysk restaurant 

Svindlen foregår sådan, at arbejdsgiveren på papiret udbetaler den fulde løn til sine ansatte på en dansk lønkonto.

Men i virkeligheden modtager kineserne ofte kun omkring 16.000 kroner – for to personers arbejde. For både kokken og ægtefællen skal arbejde langt over fuld tid for de penge.

Resten af lønnen skal kineserne overføre tilbage til cheferne, som på den måde får to personers arbejdskraft til under én persons pris.

Se, hvordan svindlen med kinesiske kokke fungerer, her:

I april i år kunne Fagbladet 3F så afsløre, at den type svindel også foregår i andre brancher. Et kinesisk ægtepar og deres dreng boede og arbejdede et år på et lager i Herlev. 

LÆS OGSÅ: Ny svindel på beløbsordningen: Kinesisk familie betalte 211.000 kroner til chefen

Her endte de med at betale over 200.000 kroner tilbage til chefen.

Samtidig tog chefen deres feriepenge og havde kontrol over deres bankkonti.

Igen var parret ansat under beløbsordningen.

Pakistanske byggefolk på beløbsordning: Vi var udenlandske slaver

I 2018 kunne Fagbladet 3F fortælle om den såkaldte Holbæk-sag, hvor flere pakistanske byggearbejdere blev svindlet for løn, mens de byggede boliger i Holbæk for danske storentreprenører.

LÆS OGSÅ: Menneskehandlet pakistaner: Jeg var deres udenlandske slave

- Tiden i Danmark har været den værste oplevelse i mit liv. Det blev et sandt mareridt. Jeg var deres udenlandske slave, fortalte Yasir Dawood dengang.

Han arbejdede ofte fra syv morgen til midnat, hvor han både udførte maler-, murer- og konstruktørarbejde og var privatchauffør for chefen.

Yasir Dawood endte med slet ikke at få løn for sin tid i Danmark, selvom han også var ansat på beløbsordningen og burde få en høj månedsløn.

Fodermesterordningen: Ukrainere skal betale løn tilbage til chefen

En anden ordning for udenlandsk arbejdskraft i Danmark er den såkaldte fodermesterordning, som skal skaffe arbejdskraft til landbruget.

Her er størstedelen af ansøgerne fra Ukraine, som ligger uden for EU.

Men når ukrainske fodermestre får job i Danmark, skal flere af dem betale store dele af lønnen tilbage til den danske landmand, der har hyret dem.

LÆS OGSÅ: Landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage, eller forsvind

Det sker, på trods af at der i reglerne er et krav om, at de ukrainske fodermestre skal tjene mindst 28.000 kroner om måneden.

Derfor udbetaler de danske landmænd hele lønnen. På den måde ser det ud, som om de ansatte får den lovmæssige løn, de har krav på.

Men reelt er deres løn op til flere tusind kroner lavere om måneden, fordi landmanden henter lønnen hos medarbejderne, kort efter at den er blevet udbetalt.

Se ukrainske Denys betale 5.000 kroner af sin løn tilbage til sin danske chef i videoen herunder:

Specialiserede kokke laver takeaway

Det er ikke kun via beløbsordningen, at kokke uden for Europa kan komme til Danmark og få arbejde. Også gennem erhvervsordningen “særlige individuelle kvalifikationer” kan specialiseret arbejdskraft komme hertil og arbejde, men kun hvis de kan noget helt særligt.

Det kan visse kokke, og derfor får de lov til at arbejde på michelin-restauranter i Danmark.

Men flere kokke hos restaurantkæden Kiin Kiin fortalte i foråret, hvordan de slet ikke arbejdede som specialiseret arbejdskraft på de fine restauranter.

LÆS OGSÅ: Michelin-kæde henter asiatiske kokke til Danmark på falske forudsætninger

I stedet stod de for at lave simpel takeaway til danskerne, mens de måtte arbejde seks dage om ugen til en timeløn, der var væsentligt ringere end danske kokkes.

- Jeg laver stir-fry. Enhver kok kan lave det, jeg laver, fortalte en af kokkene.

Det er ellers en betingelse for at få arbejdstilladelse via ordningen, at kokkene arbejder under vilkår, der er “sædvanlige” og “ikke ringere” end vilkårene for danske kokke.

Snyd med udenlandske arbejdere på andre måder

Det er ikke kun på de faste ordninger, at udlændinge uden for Europa bliver snydt i Damark.

Et af de nyeste eksempler på massiv underbetaling er den såkaldte Padborg-sag fra 2018, hvor filippinske lastbilchauffører boede i containere og gamle skurvogne i Padborg, mens de ventede på næste tur på de europæiske landeveje.

LÆS OGSÅ: Padborg-sagen: Kræver tre års fængsel til Kurt Beier-chefer

Her tjente filippinerne ned til 15 kroner i timen.

Officielt var de filippinske chauffører ansat i Polen, men deres indkvartering var i Danmark, og de kørte for et dansk firma.

Sagen om slumlejren i Padborg er lige nu for retten, hvor fire chefer for firmaet Kurt Beier Transport A/S er tiltalt for særligt grov økonomisk udnyttelse af arbejdskraft.