Gæsten, der gentagne gange placerer en hånd på tjenerens røv, eller den pågående kunde med de klamme, seksuelle jokes, der “jo bare er sagt i sjov”.

Nu har Østre Landsret slået fast, at det er arbejdsgivers opgave at sikre, at ansatte slipper for sexchikane, hvis de gør opmærksom på det.

Det er første gang, at en domstol tager stilling til, hvordan en arbejdsgiver skal forholde sig til seksuel chikane, der kommer fra en borger eller en kunde og ikke fra en, der er ansat i virksomheden.

- Det er en super principiel og vigtig afgørelse, fordi det er meget velbeskrevet, at især medarbejdere i plejesektoren er udsat for sexchikane. Men der har ikke været nogen domme, der omhandler det, siger advokat Marc Malmbak Stounberg fra Elmer advokater, der førte sagen på vegne 3F.

- Det er en meget interessant markering, siger Annette Borchorst, institutleder ved Aalborg Universitet, der forsker i seksuel chikane på arbejdspladsen.

- Jeg er forsigtig med at være jubeloptimist, men det her kunne godt pege i retning af, at man begynder at se mere alvorligt på seksuel chikane, siger hun.

Medhjælper blev begramset og mobbet

I sagen blev en handicapmedhjælper fyret, efter at hun gentagne gange til sin arbejdsgiver havde klaget over krænkelser fra den borger, hun var ansat til at passe.

Ifølge medhjælperen bad den handicappede og hjerneskadede borger dagligt om blowjobs, satte en hånd ned i kavalergangen, når han skulle i bad og andre gange i hendes skridt. Han kaldte hende fed, klamme ko og dumme kælling.

Hun var ansat i tre måneder, da hun blev fyret på grund af samarbejdsvanskeligheder. Men retten fandt det bevist, at arbejdsgiveren var opmærksom på, hvad samarbejdsvanskelighederne skyldtes. Derfor skulle arbejdsgiveren istedet have tilbudt hende en anden stilling.

Dermed var det en uberettiget fyring i strid med Ligebehandlingslovens paragraf §16a, og den kvindelige handicapmedhjælper får derfor seks måneders løn i godtgørelse.

Restaurantgæster og ældre borgere chikanerer

Og dommen kan få betydning i flere brancher, der beskæftiger 3F’s medlemmer, påpeger forbundssekretær Søren Heisel, der kalder den en god nyhed.

- Det er nu blevet klart, at arbejdsgiveren ikke bare kan lade stå til, når en medarbejder udsættes for seksuel chikane, siger han.

Det er flere gange påvist, at især plejesektoren og hotel- og restaurationsbranchen er hårdest ramt af seksuel chikane fra borgere og kunder.

En undersøgelse foretaget af Analyse Danmark i 2015 viste, at 24 procent af 3F’s medlemmer, som arbejder i hotel- og restaurationsbranchen, har været udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen, og sidste år påviste et studie for første gang, at seksuel chikane fra patienter, klienter og kunder kan være forbundet med et dårligere psykisk helbred.

- I de brancher har der været en opfattelse af, at man som medarbejder måtte tåle meget, og hvis man ikke kunne lide lugten i bageriet, så måtte man stoppe på arbejdspladsen, siger Søren Heisel.

Handicapmedhjælperen, der rejste sagen, fik af Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring fastsat en méngrad til 12 procent.

3F: Arbejdsgiver skal reagere allerede før seksuel chikane finder sted

3F har tidligere stillet forslag om, at arbejdsgiveren i endnu større grad skal reagere på seksuel chikane – nemlig allerede inden den finder sted. Inspireret af en lov i England arbejder fagbevægelsen for at få indført et såkaldte “indirekte objektivt ansvar”. 

Her skal arbejdsgivere holdes ansvarlig for sexchikane, der foregår på arbejdspladsen, også selvom arbejdsgiveren er uvidende om det. Det skal blandt andet ske gennem forebyggelsesplaner.

Og landsrettens dom er et godt skridt på vejen, mener Søren Heisel.

- Men det er for tidligt at sige, om det er vidtrækkende nok. Det fremgår jo af dommen, at arbejdsgiveren har pligt til i “rimeligt” omfang at sikre sin ansatte mod chikane. Det er nok ikke usandsynligt, at der kan opstå uenighed om, hvad “rimeligt omfang” er.

Anette Borchorst påpeger, at der går en rum tid, før man kan se, om denne dom danner grundlag for en praksisændring i retssystemet.

- Men vi får stadfæstet, at arbejdsgiver har et ansvar for seksuel chikane, og at man ikke kan undslippe, fordi det er noget en kollega eller tredjepart har gjort.

Arbejdsgiver: Vi forsøgte at mægle

I den konkrete sag havde handicapmedhjælperen ofte og løbende kontakt med sin arbejdsgiver om, hvordan hun skulle håndtere borgeren. Arbejdsgiveren tilbød også ved lejlighed, at “hun kunne trække sig ud,” men handicaphjælperen ville gerne have tingene til at fungere.

Arbejdsgiveren forklarede, at han ved ansættelsessamtalen havde forklaret, at borgeren kunne være svær, og at han forsøgte at komme med råd, når handicapmedhjælperen ringede efter en vagt. Men når en borger beslutter sig for ikke længere at ville have en bestemt hjælper, kan arbejdsgiveren ikke gøre noget.

Det er her, landsretten mener, at arbejdsgiveren skulle have tilbudt en stilling ved en anden borger.

To tidligere kolleger, der havde arbejdet som hjælpere for samme borger, bekræftede over retten den grænseoverskridende adfærd fra borgerens side, blandt andet at han bad om at få sat uridom (tilslutning til urinpose, der rullet på penis, red.) på, uden hjælperen bar handsker.

Et andet vidne blev efter nogle måneders ansættelse ved samme borger sygemeldt og har fået anerkendt en arbejdsskade med en méngrad på fem procent.