Der er langt fra gode politiske visioner til virkeligheden for de omkring 20.000 mennesker, der hvert år anmelder en arbejdsulykke.

Realiteten er den, at hver anden arbejdsulykke bliver afvist af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen - og det står i lodret kontrast til politikernes flotte ord og målsætninger i forbindelse med arbejdsskadereformen fra 2003. Heri var ambitionen, at 85 procent af alle arbejdsulykker skal anerkendes.

En ‘absurd situation’ lyder det fra advokaten, Mads Pramming, der har specialiseret sig i at føre sager for arbejdsskadede:

- Det er en kæmpe udhuling af arbejdsskadesystemet, når Folketinget vedtager en reform, som så bliver slået så langt tilbage af en højesteretsdom, mener han.

Efter at arbejdsskadereformen indtraf i 2004, blev omkring 80 procent af alle arbejdsulykker anerkendt.

Det satte en højesteretsdom fra 2013 dog en brat stopper for, da Ankestyrelsen på baggrund af dommen lavede en principafgørelse, der ændrede på, hvordan arbejdsskademyndighederne bedømte arbejdsulykker.

Efter dommen styrtdykkede anerkendelsesprocenterne.

En reform alle kan forstå

Da Danmarks nuværende arbejdsskadereform blev vedtaget i 2003, var det med bred politisk opbakning og med daværende beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), i spidsen. Siden 1990’erne havde anerkendelserne af arbejdsulykker ligget omkring omkring 70 procent - men nu skulle skader i sygeplejerskens ømme ryg og Falckredderens dårlige skulder anerkendes.

- Det har været helt afgørende for forligskredsen, at alle skader, der skyldes arbejdet, også bliver anerkendt for det, de er - nemlig arbejdsskader, står der i Arbejdsskadereformen.

Ambitionen om at anerkende flere ulykker blev kaldt ‘det nye ulykkesbegreb’. Det bragte store smil på Borgen, for i sin pressemeddelelse efter reformens vedtagelse er Claus Hjort Frederiksen ‘utrolig glad’:

- Nu får vi endelig en arbejdsskadelov, der lever op dét, vi alle sammen forstår ved en arbejdsskade. Nemlig en skade, der skyldes arbejde, sagde ministeren dengang.

Ankestyrelsen skyder ulykkesområdet tilbage

Men de gode takter efter reformens indtog varede ikke evigt - og i 2016 fik 9.000 mennesker en afvisning af deres arbejdsulykke, hvilket svarer til halvdelen af alle afgørelserne.

Det tal ligger langt fra den politiske ambition fra 2003 og er i fuldstændig strid med lovens formål, forklarer jurist i Dansk Metal, Christian Bentz: 

- Det er tankevækkende, at en myndighed, som er sat til at administrere en lovgivning, vælger et spor, som går i den modsatte vej af de politiske ønsker med loven, siger han.

Hos 3F har arbejdsmiljøpolitisk chef, Ulla Sørensen, heller ikke meget tilovers for Ankestyrelsen, hvis praksis hun betegner som politisk uacceptabel:

- Hvis Ankestyrelsen skulle gøre alle en tjeneste, så skulle de gøre noget så banalt som at overholde det, der var hele formålet med loven. Den blev jo lige præcis lavet ud fra den præmis, at vi skulle have et meget bredt anerkendelsesbegreb.

Fagbladet 3F har været i kontakt med en række jurister, advokater samt en socialrådgiver, der er enig med udsagnene i artiklen.

Beskæftigelsesminister: Alle har krav på erstatning

I dag hedder landets beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Han understreger i et skriftligt svar, at de i Folketinget den kommende tid vil ‘modernisere arbejdsskadesystemet’, og i den forbindelse er han villig til at se på følgerne af højesteretsdommen fra 2013.

- Det kan være vigtigt for den enkelte at få en skade anerkendt, skriver han til Fagbladet 3F.