Isa Kowalski Samuelsen
Nina Bram NielsenDer er sket et skred i antallet af anerkendte arbejdsulykker. Nu bliver halvdelen af ulykkerne afvist. Jurister peger på Ankestyrelsen som årsag til skredet.
En gartner løfter en trillebør muld og bider straks tænderne sammen i jagende smerte.
Løftet giver en diskusprolaps i ryggen. Et klassisk eksempel på en arbejdsulykke.
Hvert år melder omkring 20.000 danskere en arbejdsulykke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). I 2013 fik 76 procent anerkendt deres ulykke, men det tal er styrtdykket lige siden.
I 2016 fik kun halvdelen anerkendt deres ulykke, hvilket betød, at 9.211 danskere fandt en afvisning af deres arbejdsulykke i deres e-Boks.
Gartneren med diskusprolaps har altså statistisk set lige så stor chance for at få anerkendt sin arbejdsulykke som at slå krone, hvis han flipper en mønt i frokostpausen.
Styrtdykket møder en enorm kritik fra jurister i både fagforbund og private advokatfirmaer, der mener, at Ankestyrelsen er ansvarlig for det lave antal anerkendelser. Ankestyrelsen er igennem principafgørelser toneangivende for, hvordan AES bedømmer arbejdsulykker.
En særlig dom fik fatale konsekvenser
Efter en højesteretsdom fra 2013, hvor Ankestyrelsen vandt en sag over en lærerinde, der havde klaget over en afvist arbejdsulykke, traf Ankestyrelsen en principafgørelse på baggrund af selv samme dom.
Siden dommen er antallet af arbejdsulykker, der ender med et grønt stempel og en anerkendelse, styrtdykket. Mere end 25.000 danskere har mellem 2014 og 2016 fået afvist en arbejdsulykke i systemet
Mads Pramming, advokat med speciale i arbejdsulykker, mener, at Ankestyrelsen efter principafgørelsen svigter sin rolle som “borgernes vagthund”:
- Hver gang en bestemmelse kan forstås på to måder, vælger Ankestyrelsen den måde, der er dårligst for borgerne, siger han.
Mads Pramming mener, at højesteretsdommen er “et sjældent eksempel” på en dom, der har fået så vidtgående negative konsekvenser for danskerne:
- Forsikringsordningen, som alle danske arbejdstagere er dækket af, er med det enorme fald i anerkendelsesprocenten blevet forringet, siger Mads Pramming.
Se advokat Mads Pramming forklare konsekvenserne af højesteretsdommen. Artiklen fortsætter under videoen.
Ankestyrelsens strammepraksis
En hurtig tur på gangene i de største LO-forbund giver et klart billede af en synder: Ankestyrelsen.
Fagbladet 3F har talt med jurister og socialrådgivere i flere LO-forbund, der alle mener, det drastiske fald i anerkendelser peger direkte på Ankestyrelsens fortolkning af højesteretsdommen fra 2013. Advokat i FOA Heidi Bloch forklarer:
- Ankestyrelsen skamrider efter min vurdering dommen og driver den langt længere, end der er belæg for. Det er helt urimeligt svært at få anerkendt en arbejdsulykke, siger hun og får opbakning fra Christian Bentz fra Dansk Metal, der mener, at Ankestyrelsen “går alt for vidt”.
Store personlige konsekvenser
I 3F er arbejdsmiljøpolitisk chef, Ulla Sørensen, vred over behandlingen af borgerne:
- Bag hver eneste arbejdsulykke er en skadet person, der har brug for den støtte og hjælp, der burde være i arbejdsskadesystemet, siger hun.
Flere af de jurister, som Fagbladet 3F har talt med, fortæller, hvordan det har store økonomiske og personlige konsekvenser for de mange skadede, der ikke får anerkendt deres arbejdsulykke. For eksempel når udgifter til fysioterapi og psykologhjælp skal betales af en skadet på sygedagpenge.
- Vi oplever, at de skadede har svært ved at opretholde hverdagen for familien, når økonomien begynder at halte, siger FOA’s advokat Heidi Bloch, som er forarget over, hvor mange skadede der må leve med konsekvenserne.
- Det påvirker de skadede, der får en afvisning. De kan gå og tænke, at ulykken ikke var alvorlig nok, at systemet ikke tror på dem, og at de måske også bare piver lidt. Det er en ond spiral, siger hun.
Ankestyrelsen nægter efter flere henvendelser fra Fagbladet 3F at forholde sig til kritikken af deres rolle i faldet af anerkendte arbejdsulykker.
