Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

På otte statslige projekter har entreprenører underbetalt deres ansatte, viser ny kontrolrapport - heriblandt på Slotsholmen, hvor Christiansborg ligger. Sæt flere folk til at kontrollere statens milliardkontrakter, siger 3F.

Seks rengøringsassistenter blev underbetalt på Slotsholmen, hvor Christiansborg og landets lovgivere i Folketinget holder til. Det viser en ny kontrolrapport fra det nystartede Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler. De skal kontrollere, at der ikke sker løndumping og udnyttelse på statslige kontrakter. Men på 8 ud af 41 sager var der problemer.
Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

43 ansatte er blevet underbetalt på otte statslige kontrakter – herunder på Slotsholmen, hvor Folketinget selv har hjemme.

Det viser den første officielle rapport fra Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler.

Her fremgår det, at der er fundet underbetaling på 8 ud af 41 afsluttede kontrolsager af statens egne kontrakter med eksterne leverandører. 

På de otte sager er i alt 43 ansatte blevet underbetalt, mens flere også har oplevet at mangle betaling for pension, søgnehelligdage, ferie, overtid, aften- og nattillæg, kørepenge eller kost og logi.

LÆS OGSÅ: Flere sager om social dumping end nogensinde før

Størst var problemerne på en renovering af Aarhus Universitet. Her fik 23 medarbejdere hos en underleverandør på istandsættelsen af Bartholin-komplekset for lidt i løn og manglede betaling for pension og søgnehelligdage. 

skandalebyggeriet af Niels Bohr Bygningen i København fandt kontrolenheden to ansatte, som fik for lav løn og ikke modtog hverken kørepenge eller pension, ligesom der var fejl i arbejdstiden.

Statslig kontrakt underbetalte rengøringsansatte på Christiansborg

Selv på Slotsholmen, hvor Christiansborg ligger og Folketingets politikere har deres daglige gang, fandt kontrolenheden problemer med at betale den korrekte løn til de ansatte. 

Her fik seks rengøringsansatte for lidt i løn og modtog ikke tillæg for at arbejde på skæve tidspunkter. De seks medarbejdere manglede også overtidsbetaling og feriepenge, fremgår det af rapporten.

Det er ikke første gang, der er problemer med lønnen på Slotsholmen. Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan vagtfirmaer har underbetalt ansatte på Christiansborg.

LÆS OGSÅ: Minister ind i sag om underbetaling af vagter på Borgen

Og kontrolenheden fandt også problemer med vagtselskabet, der står for sikkerheden ved Frederiksholms Kanal, der ligger ved Slotsholmen, hvor en medarbejder manglede tre måneders løn efter en forkert opsigelsesvarsel.

Også på udvidelsen af E20 på Vestfyn, nybyggeriet af et nyt sundhedsfakultet på Syddansk Universitet og udbygningen af DTU Risø fandt kontrollerne, at medarbejdere fik for lidt i løn, havde for lange arbejdsdage og manglede pensionsindbetaling.

I alt foretog kontrolenheden 71 kontrolbesøg. Af dem er 41 kontrolsager nu afsluttet, men yderligere 35 sager er stadig under udredning. 

Dermed kan antallet af tilfælde med underbetaling på statens kontrakter stadig stige for første halvår af 2021.

Fire ud af fem kontrakter blev aldrig kontrolleret

Statens Kontrolenhed for Arbejdsklausuler blev nedsat efter Statsrevisorerne i 2020 udtalte skarp kritik af, hvor dårlig staten var til at benytte og ikke mindst kontrollere sine kontrakter med eksterne leverandører for social dumping og underbetaling.

Det er lovpligtigt for staten at benytte, men også kontrollere arbejdsklausuler i alle sine udbud. 

Men rigsrevisionen fandt, at de danske ministerier og styrelser alt for ofte slet ikke kontrollerede, om firmaerne, de hyrede, snød med klausulerne. 

Hele 78 procent af ministerierne og styrelserne undlod at kontrollere for, om arbejdsklausulerne blev overholdt, hvilket Statsrevisorerne kaldte “meget utilfredsstillende”.

LÆS OGSÅ: Statsrevisorerne i skarp kritik: Staten glemmer lovpligtigt værn mod social dumping

Som reaktion nedsatte regeringen en ny kontrolenhed, der har fået bolig under Vejdirektoratet, til at gennemgå statens egne kontrakter for fejl, mangler og underbetaling.

Rapporten er den første fra kontrolenheden.

3F: For få folk til at tjekke kontrakter for milliarder

Står det til 3F, skal der dog mere til for at sikre, at statens kontrakter ikke får lov til at blive hjemsted for social dumping i Danmark.

- Det er trist, men ikke overraskende for os, at der foregår social dumping for borgernes penge, og det er afgørende, at der slås effektivt ned på det, siger Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F. 

Selvom indkøb af byggeri, rengøring og vagtfolk måske lyder som små poster i det statslige regnskab, så løber regningerne op.

LÆS OGSÅ: Social dumping-kontrol: To ud af tre firmaer snyder med skatten

Hvert år køber den danske stat ydelser for over 42 milliarder kroner af private firmaer.

Derfor undrer det også Henning Overgaard, at der ikke er afsat mere end få årsværk til at stå for kontrollen af de mange kontrakter.

- Kontrolenhedens bemanding på 3-5 medarbejdere bør styrkes yderligere, når man ser på den portefølje og udbudsstørrelse, enheden har ansvaret for at kontrollere. Det omfatter jo mange statslige bygge- og anlægsopgaver og de centrale rammeaftaler, der indgås af SKI, siger han.

Kontrol halter også i kommunerne

Mens det er et lovkrav for staten at bruge og kontrollere arbejdsklausuler, så er det frivilligt for kommuner og regioner.

Men også her halter det med at bruge muligheden for at sikre, at skattekroner ikke går til udnyttelse og underbetaling, påpeger Henning Overgaard.

I en helt ny undersøgelse, som “Analyse & Tal” har lavet for 3F, svarer kommuner og regioner, at kun mellem 18 til 35 procent altid eller ofte kontrollerer deres arbejdsklausuler.

- Kontrollen af kommuner og regioners klausuler er mildest talt mangelfuld, siger Henning Overgaard.

LÆS OGSÅ: Flere kommuner stiller krav om fair løn til leverandører, men kontrol halter stadig

3F anbefaler, at alle kommuner og regioner indfører faste, løbende kontroller af deres klausuler og samtidig udsender halvårlige afrapporteringer om resultaterne – akkurat som staten nu er begyndt på. 

- Den politiske beslutning og krav om afrapportering ville sikre, at der rent faktisk bliver udført kontrol. Og denne afrapportering kan tjene til inspiration for afrapporteringsform til andre statslige myndigheder, kommuner og regioner. Uden kontrol bliver de politisk vedtagne klausuler bare et flot stykke papir, der ligger gemt i skuffen, siger Henning Overgaard.