Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er slut med at tale pænt til Nemlig.com fra fagforeningen 3F's side, efter at det er afsløret, at chauffører for netbutikken må arbejde 15 timer om dagen i måneder uden fridage, mens de frygter for bøder. Næste trin er konflikt og sympatikonflikt, siger Jan Villadsen, formand for 3F Transport.

3F vil nu bruge de tunge skyts for at få Nemlig.com til at forstå, at bøder og uendelige arbejdsdage ikke er en måde at behandle ansatte på, efter nye afsløringer af chaufførernes vilkår i selskabet. (Billedet er et modelfoto, og personen på billedet har ingen sammenhæng med sagen).
Nemlig.com

Udnyttelsen af chauffører hos Nemlig.com skal standses, og det skal standses nu.

Det mener formand for 3F Transport, Jan Villadsen, der varsler et opgør med Nemlig.coms behandling af sine chauffører.

- Vi har bokset med Nemlig.com om chaufførernes forhold længe. Vi vidste godt, at det var slemt, men vi havde aldrig troet, at det ville blive værre, siger han.

- Vi har forsøgt at holde freden til efter corona-krisen, men det er slut nu. Helt slut. Enhver kan se, at de her chauffører slet ikke arbejder under forhold, som vi kan være bekendt i Danmark, siger Jan Villadsen.

LÆS OGSÅ: Chauffører hos Nemlig.com straffes med store bøder for få minutters forsinkelse

Reaktionen kommer, efter at Politiken har afsløret et omfattende system af overvågning og bøder til chauffører for stort set alle dele af jobbet.

Flere chauffører fortæller om bøder på over 2.000 kroner, hvis en vare bliver leveret få minutter for sent – hvilket er over dobbelt så meget, som mange af chaufførerne tjener om dagen.

Samtidig arbejder chaufførerne i 15 timer om dagen, ofte syv dage om ugen, og oplever et enormt fysisk pres for at kunne nå ruterne inden for tidsrammerne for at slippe for flere bøder.

Vil have opgør med Nemlig.coms metoder

I forvejen har 3F indgået overenskomst med Nemlig.coms godt 1.000 ansatte på lageret i Brøndby. Det betyder, at der allerede er en dialog mellem firmaet og fagforeningen.

Selvom den ikke har været let i de seneste år, indrømmer Jan Villadsen, der understreger, at tiden for dialog er ovre.

- Som fagforening må vi tage fat i det, vi kan. Og det er hårdt, almindeligt fagforeningsarbejde. Nu bruger vi den overenskomst, vi har med Nemlig.com, og så må vi sende konfliktvarsel til vognmændene og derefter varsle sympatikonfliktvarsel for Nemlig.com og deres lagerarbejdere og samarbejdspartnere, siger han.

På den måde kan 3F ende med at stoppe leverancerne til og fra Nemlig.com, som dermed ikke kan drive sin forretning, indtil der er gjort op med de horrible vilkår for chaufførerne.

- Det er ikke et værktøj, vi tager let på, og derfor har vi ventet længe med at tage det i brug overfor Nemlig.com. Men alle kan nu se, at det er absolut nødvendigt at gribe ind, siger Jan Villadsen.

Målet er at få Nemlig.com til at indgå overenskomst for deres underleverandører, så de ansatte sikres arbejdsforhold, der svarer til danske vilkår.

- Her er et firma, der har fået kæmpe fremgang under corona-pandemien. På trods af det ser Nemlig.com bare til, mens deres ansatte hos underleverandører bliver behandlet umenneskeligt. Det kan vi ikke se på uden at reagere, siger han.

Samme arbejdsmetoder som Uber og Wolt

I en pressemeddelelse skriver Nemlig.com, at de er “overraskede” over beskrivelsen af arbejdsforholdene for chauffører ansat hos de selvstændige vognmænd, de har aftaler med.

- Vi tager afstand fra disse forhold, der er beskrevet i Politiken. Det er forhold, som på ingen måde lever op til de værdier, som vores virksomhed er bygget op omkring. Heller ikke selvom kritikken vedrører forhold hos selvstændige vognmænd, som kører for Nemlig.com, står der i pressemeddelelsen.

Samtidig lover Nemlig.com at rette op på forholdene for chaufførerne fremover.

Men det giver 3F-formanden ikke meget for. 

Jan Villadsen henviser til, at TV 2 for fire år siden afslørede lignende forhold for nogle af Nemlig.coms chauffører. Dengang sagde firmaet også, at de var overraskede over, hvad der foregik.

- Det her er ikke ny viden for Nemlig.com. Slet ikke. Det er min klare holdning, at Nemlig.com ikke kan fralægge sig ansvaret her, bare fordi det er firmaer, de har til at arbejde for sig, siger han.

Ifølge Jan Villadsen er der en klar sammenhæng mellem måden Nemlig.com og de såkaldte platformsøkonomier som Wolt og Uber arbejder.

- Hos Uber sagde de, at deres chauffører ikke var ansatte, men selvstændige. Hos Wolt siger de det samme. Hos Nemlig.com er undskyldningen, at chaufførerne ikke er ansat hos dem selv, men hos selvstændige. Det er den samme undskyldning, bare pakket anderledes ind. Bare fordi noget er smart, ændrer det ikke på, at man skal behandle sine ansatte ordentligt, siger han.