Langt de fleste medlemmer i 3F er enten faglærte eller ufaglærte. Men samtidigt har tusindvis af medlemmer en videregående uddannelse.

Det viser en ny analyse fra fagforbundet.

Godt 18.000 3F-medlemmer har en videregående uddannelse efter gymnasiet. Ud af dem har 3.400 en kandidatuddannelse.

Næsten halvdelen af medlemmerne med en videregående uddannelse har læst i deres hjemland og er efterfølgende flyttet til Danmark.

- Det er rigtig mange taget i betragtning, at udlændinge kun udgør omkring 12 procent af 3F’s medlemmer, siger økonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen, der står bag analysen.

Blandt medlemmer med en ph.d.-grad har en endnu større andel taget uddannelsen i et andet land. Det gælder for hele 240 af de 270 3F’ere, der har en ph.d.-grad.

- Det er overraskende, at så mange med en lang videregående uddannelse ender med at varetage 3F-jobs. Men selv det ufaglærte og faglærte arbejdsmarked i Danmark kan være attraktivt for udlændinge, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Cirka halvdelen af 3F’erne med en ph.d.-uddannelse kommer fra Østeuropa. 80 procent er mænd, og 70 procent er i alderen 30-49 år.

Uddannelse er ikke nok

Timur Sabirov fra Usbekistan er en af dem, der har en videregående uddannelse, som han ikke har brugt i sit arbejde i Danmark.

Han kom til Danmark i 2012, da hans daværende kone skulle læse sin kandidat her. Selv har han en fireårig bacheloruddannelse som finansøkonom og har tidligere arbejdet i en bank og for Coca-Cola i Usbekistan.

Men det var ikke nok erfaring til at få et arbejde i Danmark. Den nu 33-årige bogensebo har lavet alt fra rengøring til at køre med aviser og arbejde på jernstøberi.

- Det er selvfølgelig hårdt fysisk arbejde, men det er hårdest mentalt, fordi jeg har brugt meget tid på skole og uddannelse, og pludselig skal jeg gøre rent og vaske toiletter. Men jeg var nødt til at få et job, siger Timur Sabirov.

- Jeg har prøvet at søge job inden for den branche, jeg er uddannet indenfor, men jeg fik afslag på afslag. De siger, jeg ikke har ikke erfaring nok.

Han har dog ikke opgivet tanken om at få job inden for finansverdenen.

- Mit drømmejob er selvfølgelig revisor. Så jeg prøver at finde job som regnskabselev og få noget erfaring.

Skulle det ikke lykkes, har Timur Sabirov netop fået sin uddannelse godkendt af myndighederne og vil nu forsøge at læse en kandidatuddannelse eller tage andre kurser.

Foretrækker danske uddannelser

Det er nemlig en af udfordringerne for udlændinge, der kommer til Danmark med en uddannelse. Den kan ikke godkendes af myndighederne.

LÆS OGSÅ: Mange højtuddannede udlændinge arbejder ufaglært

Men ifølge økonom i 3F Jesper Grunnet-Lauridsen kan det selv med en godkendt uddannelse være svært at få arbejde i Danmark.

- Uddannelserne fra udlandet bliver ikke rangeret lige så højt som en en dansk uddannelse. Men man kan også se i tallene, at en uddannelse fra Sverige, USA eller England er mere værd i en dansk sammenhæng, end hvis man har en uddannelse fra for eksempel Polen eller Ukraine, siger Jesper Grunnet-Lauridsen.

Arbejdsmarkedsforsker fra FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier) på Københavns Universitet, Jens Arnholtz, har samme vurdering.

- Det kan handle om, at har en arbejdsgiver et ledigt job som ingeniør og får ansøgere fra Danmark, England og Polen, så er han mest tilbøjelig til at ansætte danskeren eller englænderen. Måske er man i tvivl, om uddannelsen i Polen svarer til vores niveau i Danmark. Ry og rygte betyder også noget, siger Jens Arnholtz.

Største barrierer

Men der er flere forklaringer, siger Jens Arnholtz. Når det for eksempel gælder personer fra lande uden for EU – eller fra Østeuropa – kan lønnen i Nord- og Vesteuropa være så tilpas god for dem, at det kan betale sig at flytte for at tjene nogle penge i en periode.

Han peger også på, at der sker en udvælgelse, og at mange udlændinge rent faktisk forsøger at få et job, der svarer til deres uddannelsesniveau, men at det kan være svært for dem at få, særligt for østeuropæerne.

Af de 9.000 medlemmer, der har en videregående uddannelse med fra hjemlandet, har godt 5.000 vestlig oprindelse, mens knap 4.000 har ikke-vestlig oprindelse.