Tusindvis af udlændinge med uddannelser på universitetsniveau arbejder som ufaglærte i byggebranchen, på caféer eller bag rattet i en taxi i Danmark.

Det viser en ny analyse fra 3F, som sammenligner uddannelse og job, både for udlændinge og danskere.

Det er især udlændinge, som har almindeligt ufaglært arbejde, selvom de har en længere uddannelse med sig fra deres hjemland.

I Danmark er der cirka 45.000 udlændinge, der har gået mindst tre år på universitetet eller en anden videregående uddannelse. Men halvdelen af dem bruger ikke deres uddannelse, men har et arbejde, der ikke kræver en uddannelse.

Blandt danskere er det meget færre, der ikke bruger deres lange uddannelse, viser analysen.

Ifølge lektor og arbejdsmarkedsforsker fra FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier) på Københavns Universitet, Jens Arnholtz, kan der være flere forklaringer.

- Det er sjældent, at folk fra lande med et relativt højt niveau for løn og arbejdsvilkår ender i den situation, for så bliver de hellere hjemme. Men når det for eksempel gælder personer fra lande uden for EU, kan lønnen i Nord- og Vesteuropa være så tilpas god for dem, at det kan betale sig at tage til Europa og tjene nogle penge i en periode, siger Jens Arnholtz, der forsker i udenlandsk arbejdskraft og arbejdskraftens bevægelighed.

Han påpeger samtidig, at der også er forskelle inden for Europa.

- Her er jo også meget store lønforskelle, som kan medføre, at det kan betale sig for nogle at tage til Nord- og Vesteuropa og arbejde, siger han.

Et samfundsmæssigt tab

Jens Arnholtz mener, at der er flere forklaringer. Der sker også en udvælgelse. Der er mange udlændinge, der rent faktisk forsøger at få et job, der svarer til deres uddannelsesniveau, men det kan være svært for dem at få, særligt for østeuropæere.

- Det kan handle om, at har en arbejdsgiver et ledigt job som ingeniør og får ansøgere fra Danmark, England og Polen, så er han mest tilbøjelig til at ansætte danskeren eller englænderen. Måske er man i tvivl, om uddannelsen i Polen svarer til vores niveau i Danmark. Ry og rygte betyder også noget, vurderer Jens Arnholtz.

Samlet set er det et samfundsmæssigt tab for Danmark, at vi ikke udnytter de uddannelsesmæssige kvalifikationer, som folk kommer med, mener han.

- Det gælder blandt andet unge, nyuddannede mennesker fra Østeuropa, siger han.

De er mindst attraktive

Der er stor forskel på, hvilke udlændinge det er, der har svært ved at få job på højt niveau. Kommer du fra Polen, er der seks gange større risiko for, at du ender i et job med lavt kvalifikationsniveau, sammenlignet med en englænder.

De mest eftertragtede udlændinge rent uddannelsesmæssigt er fra Tyskland, Indien, Storbritannien, USA og Sverige. Halvdelen af dem har job på højt kvalifikationsniveau.

De mindst eftertragtede er fra Polen, Ukraine, Litauen og Nepal. Blandt polakkerne er det kun 15 procent, der har et job på højt niveau, som kræver en videregående uddannelse.

Udviklingen er endda forstærket, så der i dag er flere udlændinge, der arbejder som ufaglærte, selvom de har en lang uddannelse, sammenlignet med 2012.

Brug kræfterne på dem, der er her

I 3F tilslutter forbundssekretær i 3F Søren Heisel sig Jens Arnholtz’ vurderinger.

- Jeg tror også, der kan være mange forklaringer på, hvorfor en så stor gruppe af udlændinge med medbragt universitetslærdom arbejder i ufaglærte job. Der findes mange job, hvor 3F har forhandlet ganske fornuftige lønninger, så det kan være et bevidst valg for en udenlandsk akademiker at tage et ufaglært job i Danmark, siger Søren Heisel.

- Det kan også være mere af nød, fordi man ikke oplever, at universitetsgraden fra hjemlandet bliver anerkendt, enten af myndighederne eller arbejdsgiverne. Men vi har også oplevet, at højtuddannet arbejdskraft er blevet importeret fra ikke-EU-lande, men at de tilrejsende alligevel ikke fik job inden for deres fag, men i stedet tog ufaglærte job. Vi ved, at en del nepalesere arbejder i køkkener rundt omkring i københavnske restauranter, siger Søren Heisel.

Han mener i øvrigt, at arbejdsgiverne bør bruge flere kræfter på at tiltrække de højt kvalificerede udlændinge, der allerede opholder sig i Danmark, i stedet for at argumentere for mere lempeligere regler for yderligere import af arbejdskraft.

Analysen viser i øvrigt også, at blandt højtuddannede amerikanere i Danmark har seks ud af 10 et arbejde, der kræver høje kvalifikationer. I den anden ende finder vi nepalesere, hvor kun to ud af 100 har et arbejde, der kræver høje kvalifikationer – selvom de har en lang uddannelse hjemmefra.