Helene OlesenI 2022 har erhvervsskoler over hele landet afskediget omkring 240 lærere. Der er behov for at investere i erhvervsuddannelserne nu, lyder opråb.
Farvel og tak for nu. Sådan har beskeden lydt til omkring 240 erhvervsskolelærere og AMU-lærere i år.
Der er fyret på stort set alle skoler over hele landet.
Det viser en optælling, som Uddannelsesforbundet har lavet. Forbundet organiserer netop lærere på erhvervs- og AMU-skoler.
Ser man seks år tilbage i tiden, er der forsvundet omkring 1000 stillinger fra erhvervsskolerne og AMU. Det viser tal fra Statens lønoverblik.
Og det drastige fald gennem flere år kan mærkes, understreger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
- Spørgsmålet er, hvad det rigtige tal er, for at man kan drive en ordentlig kvalitet på skolerne. Men jeg må bare sige, at grænsen er nået nu, siger Hanne Pontoppidan.
Et videnstab på skolerne
Lige nu sker der et videnstab, som erhvervsskolerne slet ikke kan tåle, advarer Hanne Pontoppidan.
- Vi risikerer at stå med enormt sårbare faglige miljøer. Og uden stærke faglige miljøer, får vi ikke flere faglærte - og slet ikke dygtige faglærte, siger Hanne Pontoppidan.
Det er erhvervsskolernes pressede økonomi, der gør, at skolerne må ty til fyringer.
LÆS OGSÅ: 2.000 færre på erhvervsskolerne: “Det er den perfekte storm”
Året har budt på færre elever. Især af elever på grundforløb 2, som er dykket med langt over 4.000 elever i år sammenlignet med 2020. Det er et historisk lavpunkt.
Med færre elever følger færre penge til skolerne. Og oveni har skolerne haft stigende udgifter til materialer og højere energiregninger.
Det har for eksempel resulteret i, at Techcollege i Aalborg har sagt farvel til cirka 30 medarbejdere i november, Syddansk Erhvervsskole har nedlagt cirka 28 stillinger i oktober, og ZBC på Sjælland har nedlagt 22 stillinger på erhvervsuddannelsesområdet hen over efteråret.
Handling bag ordene
Hanne Pontoppidan siger, at der skal handling bag ordene nu, hvis man vil i mål med de løfter om flere faglærte og bedre erhvervsuddannelser, som mange partier luftede op til valget.
- Der er nødt til at komme en massiv investering i området. Jeg kan ikke forestille mig, at man troværdigt kan blive ved med at sige, at ”det bliver bedre til næste år”. For dét har vi prøvet. Det er helt afgørende, at Danmark får de nødvendige faglærte for at løfte den grønne omstilling. Det kræver, at man investerer nu fremfor at fyre og skære ned, siger Hanne Pontoppidan.
LÆS OGSÅ: En halv milliard om året skal styrke erhvervsuddannelser
Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd laver analyser på uddannelsesområdet.
Hun siger også, at der er noget selvmodsigende i, at man på den ene side ønsker at højne kvaliteten på erhvervsuddannelserne fra politisk hånd. Og på den anden side foretager nedskæringer på skolerne.
Kvalitet rimer ikke på færre lærere
- Opgaven med at vise, at der er kvalitet i erhvervsuddannelserne, bliver ikke nemmere af, at der bliver færre lærere. Tværtimod. Uanset at der kan være noget naturligt i, at der sker nedskæringer på grund af faldende elevtal og stigende priser, så vil det jo på et tidspunkt gå ud over kvaliteten for de resterende elever, siger hun.
Mie Dalskov Pihl er af den overbevisning, at erhvervsuddannelsesområdet er højt prioriteret i de regeringsforhandlinger, som i disse dage er ved at nå i mål.
- Jeg tror godt, man kan regne med, at det vil ende i en eller anden form for investering. For man er relativt enige om, at der er brug for at højne kvaliteten på erhvervsuddannelserne, siger Mie Dalskov Pihl.
