Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Firmaet Coor skal fremover stå for at lave mad og gøre rent på 55 statslige institutioner i København i en kæmpekontrakt. Stordrift og synergieffekter skal skabe effektivisering, siger Bygningsstyrelsen.

Coor overtager 1. maj 2022 opgaven med at lave mad, gøre rent og drive flere ministerier og departementer.
Arkiv: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

94 ansatte i staten og 126 kantinemedarbejdere i det private skal fremover tjekke ind hos Coor Service Management frem for deres tidligere arbejdsgivere.

Det sker, når Coor 1. maj 2022 overtager opgaven med at lave mad, gøre rent og drive flere ministerier og departementer, i alt 55 statslige institutioner. 

Det er nemlig Coor, der har vundet en ny kæmpekontrakt, den såkaldte “bølge 2”, i statens udlicitering af al servicedrift. Det meddelte Bygningsstyrelsen fredag.

Coor vinder på at sikre den højeste kvalitet i forhold til den laveste pris, oplyser Bygningsstyrelsen. 

Stort ansvar for de ansatte

Udbuddet har løbet samtidig med, at Forsvarsministeriet i sommer skrottede en lignende milliardkontrakt med ISS, fordi servicegiganten ikke levede op til forventningerne.

Coor vandt netop over ISS, men også Forenede Service. Alle tre havde budt på den 2,2 milliarder kroner store kontrakt. Med kontrakten følger altså 220 medarbejdere, som – hvis de selv siger ja – følger med over til Coor pr. 1. maj næste år.

3F har i dag overenskomst for rengøringsmedarbejdere, der er ansat i staten. Forhandlingssekretær i 3F Michael Haas siger, at Coor bør påtage sig et stort ansvar over for dem, der nu skal overgå til den private virksomhed:

- En god kantinedrift og høj rengøringskvalitet er klart et centralt trivselselement for alle ansatte i ministerier og styrelser. Men det kræver også gode arbejdsforhold for de medarbejdere, der skal lave forplejningen og udføre rengøringen, siger Michael Haas.

Lære af erfaringerne

Også i HK Stat siger formand Rita Bundgaard, at hun håber, at forløbet bliver “smertefrit”, og at løn- og ansættelsesvilkår matcher de vilkår, som de ansatte har i dag.

- I forbindelse med udrulningen af Bølge 1 så vi desværre, at en del fleksjobbere mistede deres arbejde. Det problem har der været fokus op til Bølge 2. Jeg håber, at både Bygningsstyrelsen og vinderne af udbuddet har lært af erfaringerne, siger Rita Bundgaard ifølge hk.dk.

Michael Haas i 3F minder også om, at trivselsundersøgelserne for, hvordan det er gået med Bølge 1, ikke har været gode. Samt at sporene fra udliciteringen af hele forsvarsområdet “stadig skræmmer”.

- Forhåbentlig har Bygningsstyrelsen lært noget af skandalen med ISS og forsvaret, siger Michael Haas.

Den store udlicitering af forsvaret skete i februar 2018. Her vandt ISS den milliardstore kontrakt, der skulle løbe indtil 2024.

Men som Fagbladet 3F har beskrevet, endte det med massive problemer med servicen og de ISS-ansattes trivsel. Så kontrakten kuldsejlede, og forsvaret droppede ISS i sommeren 2021 – mere en to år før tid.

Tre bølger i gang

Kæmpekontrakten er nummer to af i alt tre “bølger”, som Bygningsstyrelsen kalder udliciteringerne. Det handler om, at flere serviceopgaver, der nu løses af det offentlige eller af mindre private udbydere, skal samles i tre store kontrakter og udliciteres til det private.

Bølge 1 rullede ud i 2019, hvor Bygningsstyrelsen valgte ISS som leverandør til at stå for servicen hos omkring 30 statslige institutioner. Kontrakten havde en værdi på to milliarder kroner og rækker frem til 2025.

Bølge 2 ruller så fra maj næste år, og bølge 3 bliver formentlig sat i gang i 2024.

Hele bølge-tankegangen trækker tråde tilbage til 2017, hvor Lars Løkke Rasmussen-regeringen udstak en klar politisk kurs om, at staten skulle udbyde flere opgaver. Årsag: Der kunne spares penge. Bygningsstyrelsen fik ansvaret for at styre de tre bølger.

Stordrift og synergieffekter

Når det gælder Bølge 2, oplyser Bygningsstyrelsen til Fagbladet 3F, at der “som udgangspunkt” ikke bliver tale om at nedlægge stillinger, når opgaven nu overgår til Coor.

- Effektiviseringen findes ved stordrift og synergieffekter. Bygningsstyrelsen stiller krav til, at leverandøren garanterer de overdragede medarbejdere fra staten ansættelse i minimum det første år efter driftsstart, oplyser styrelsen i en mail.

- Samtidig stiller Bygningsstyrelsen krav til, at virksomhedsoverdragede medarbejdere fra staten det første år i overvejende grad skal arbejde på samme lokalitet, som de bliver overdraget fra, oplyser styrelsen videre.

Medarbejderne beholder deres løn- og arbejdsvilkår frem til overenskomstperiodens udløb.

Den nye kontrakt med Coor skal løbe i syv år. Kontrakten omfatter helt konkret drift af kantine, rengøring, intern service, indvendig vedligehold, udendørsarealer, vagt og sikkerhed samt affaldshåndtering.

I en pressemeddelse udtaler Jørgen Utzon, administrerende direktør i Coor, at Coor “er beærede over” at skulle løse opgaven. Coor ønsker dog ikke at udtale sig nærmere om kontrakten.

Firmaet henviser til, at den først underskrives endeligt den 23. november efter en såkaldt standstill-periode. Det er et tidsrum, hvor ISS og Forenede Service – de to andre, der gav tilbud – kan gennemgå afgørelsen og eventuelt klage.