Satspuljen betegner de penge, som Folketinget hvert år har reserveret til særlige tiltag på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Målet er at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper i samfundet.

Fagbladet 3F afslørede 29. oktober, at der på skift har boet op til 200 udenlandske lastbilchauffører i lejren ved Padborg. Mange har boet i uhumske containere, som den danske vognmand ifølge Aabenraa Kommune ulovligt har brugt til beboelse.  

Ifølge 3F Aabenraa har adskillige filippinske chauffører tjent cirka 15 kroner i timen for arbejdet for den store danske vognmandsvirksomhed.

Dagen efter afsløringen rykkede Syd- og Sønderjyllands Politi ud og ransagede lejren i Padborg. Efterfølgende afgav 26 udenlandske chauffører, der var til stede i lejren, forklaring til politiet.

Senere samme dag sikrede Center mod Menneskehandel, at de udenlandske chauffører kunne overnatte på et hemmeligt sted.

Læs også: Slumlejr-vognmand ejer selskaber til værdi af over 225 millioner

Afviser menneskehandel

7. november 2018 konkluderede Center mod Menneskehandel,, at chaufførerne var ofre for menneskehandel.

Direktøren for det sønderjyske vognmandsfirma, Karsten Beier, har tidligere indrømmet, at forholdene i lejren var ”utilstrækkelige”. Men han har også klart afvist, at Kurt Beier Transport har medvirket til menneskehandel.       

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker fortsat, om Kurt Beier Transport har overtrådt straffeloven.

Leder af Center mod Menneskehandel Trine Ingemansen oplyser, at det endnu er uvist om den samlede regning for de 27 filippinske og srilankanske chauffører i sidste ende kan ende hos Kurt Beier Transport, hvis virksomheden bliver dømt i en eventuel sag ved retten.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Karsten Beier, direktør for vognmandsfirmaet Kurt Beier Transport.