Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det næststørste handlingselskab i Københavns Lufthavn, Aviator, risikerer at måtte lukke og slukke i løbet af få dage. 200 bagageportører står til en fyreseddel.

Der er tomt ved bagagebåndene i Københavns Lufthavn for tiden. Nu er et af de store firmaer i lufthavnen tæt på at bukke under.
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Som om massefyringer og opsagte lokalaftaler ikke er nok, så risikerer en af de største 3F-arbejdspladser i Københavns Lufthavn helt at forsvinde, hvis ikke der kommer akut krisehjælp. Handlingselskabet Aviator Airport Services kan gå konkurs allerede 21. december, hvor de skal i Skifteretten. Dermed står 200 lufthavnsarbejdere til at miste jobbet.

- Vi er meget nervøse for, om vi overlever, siger Allan Slawecki, tillidsmand hos Aviator.

Selskabet har modtaget lønkompensation og været igennem en omfattende fyringsrunde i sommer, hvor over 200 ansatte mistede jobbet. Men det har ikke været omfattende nok til et selskab, der er hårdt ramt af den dramatiske nedgang i flytrafikken, og hvor antallet af kufferter, der skal lastes og losses, er faldet voldsomt. Egenkapitalen er væk.

Håber på ny udsættelse

I oktober meldte selskabet ud, at de søgte om en “rekonstruering”, tidligere kendt som betalingsstandsning.

Den største kreditor er den danske stat, nærmere bestemt Skat og Gældsstyrelsen. Aviator har i lighed med en række andre virksomheder fået udskudt skatte- og momsbetalinger og fået mulighed for at optage rentefri lån. Men nu går den ikke længere. Nu skal regningerne betales.

- Vi håber, at regeringen vil give os en ny udsættelse. Det vil gøre, at vi kan komme oven vande og klare os igennem krisen, siger Allan Slawecki.

Ingen guldkalve

SAS og en række andre selskaber i lufthavnen har opsagt lokalaftaler for at skære i omkostningerne, men det har Aviator ikke. Selskabet havde heller ikke – som Menzies, et andet handlingselskab i lufthavnen – en stor fyringsrunde lige efter nedlukningen i marts, men valgte i stedet at modtage lønkompensation.

- Vores ansatte har været helt fantastiske. De yder en fantastisk service, selvom de har øksen hævet over hovedet, hver dag de går på arbejde, siger Jo Alex Tanum, administrerende direktør for Aviator-koncernen.

Han garanterer ikke, at selskabet overlever, selv hvis det kommer til en pause med skatteindbetalingerne. Men det vil under alle omstændigheder øge muligheden.

- Det kommer helt an på, hvordan den samlede pakke ser ud.

Aviator opererer i 13 europæiske lande. Men det er ifølge Jo Alex Tanum ikke muligt at hente penge ind fra andre dele af selskabet.

- Vi er også hårdt ramt i de andre lande. Vi har beklageligvis ingen guldkalve, siger han.

Hjælp på vej

Skatteminister Morten Bødskov (S) har ingen kommentarer til den aktuelle konkrete sag med Aviator. Men han oplyser i et skriftligt svar:

- At erhvervslivet i store dele af landet igen må lukke ned er ulykkeligt, men desværre nødvendigt for at stoppe en fortsat smittespredning, der er tæt på at komme ud af kontrol. Der skal imidlertid ikke herske tvivl om, at regeringen arbejder målrettet på at hjælpe virksomhederne og dermed de danske lønmodtagere sikkert gennem krisen.

Skatteministeriet oplyser til Fagbladet 3F, at regeringen forventer at fremsætte forslag om fornyet støtte til virksomheder som Aviator “i de kommende dage, før jul”.

Allan Slawecki glæder sig over, at hjælpen tilsyneladende er på vej. Men han er nervøs for, om det kan nås inden deadlinen på mandag.

- Vi har brug for hjælp hurtigt. Situationen er meget alvorlig, siger han.