Gå til hovedindhold

Cirka 13.000 unge vil starte på de helt nye uddannelser, FGU, når de i dag officielt åbner. Skolerne og undervisningsministeren har store forventninger om at bringe udsatte og skoletrætte unge bedre ind i fremtiden.

Mange unge tager hvert år ikke en uddannelse. FGU skal forhåbentligt være med til at løse det problem.
Anne Bæk/Scanpix

I dag 1. august åbnes dørene officielt til 27 nye FGU-institutioner rundt om i landet, og om få dage vil omkring 13.000 unge indtage de nye uddannelser. Det viser de nyeste tal, som kommunerne har oplyst til Undervisningsministeriet.

Formålet med den nye FGU-uddannelse - som står for forberedende grunduddannelse - er at gøre flere uddannelsesløse unge rustede til at komme godt videre efter grundskolen. Og helst i job eller uddannelse. Som det er i dag, har omkring 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse.

I et brev, som de 27 FGU’er har modtaget i dag, udtrykker børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) da også sine store forventninger til FGU:

- Jeg forventer, at FGU får afgørende betydning for tusindvis af unge hvert år, og at FGU vil give dem de gode uddannelsesoplevelser, som de af forskellige grunde har savnet tidligere i deres skoleforløb, skriver hun.

- Det er ingen nem opgave, men det er så vigtigt at lykkes med den. Lige så svært det kan være, lige så vigtigt er det at lykkes med det, skriver ministeren.

På Sjælland, hvor Gert Møller er ny leder for det nye FGU Syd- og Vestsjælland, er der også store forventninger. Han tager imod 535 elever 12. august:

-  Nu handler det om at have fokus på, hvad de her unge mennesker kan, fremfor hvad de ikke kan. Vi tror på, at de unge kan blive til noget. Vi skal skabe et uddannelsestilbud, der er en hovedvej for den gruppe unge, der har brug for en anden og mere praktisk vej til uddannelse og job. Vi sænker ikke barren, men vi skal finde en anden vej at komme over, siger Gert Møller.

Junglen er blevet til én vej

Aftalen om de nye FGU’er blev indgået tilbage i 2017 af et enigt Folketing. Ideen er, at den nye uddannelse erstatter den jungle af tilbud, der hidtil har været for unge, der i bund og grund har haft sværest ved at finde uddannelsesvejen.

Så i dag er også et farvel til produktionsskoler, den kombinerede ungdomsuddannelse og andre tilbud, der har været for målgruppen. Fremover skal der være tre hovedveje: Gymnasiet, erhvervsuddannelserne og FGU.

Dét ser Kirsten Torp, som er ny leder for FGU Himmerland, som en stor fordel.

- At det bliver mere enkelt og mindre komplekst kan kun blive til gavn for eleverne og deres forældre. For det har været rigtigt svært for mange at navigere i den jungle af uddannelser, der var førhen. Ikke fordi tilbuddene var dårlige. De har bare været svære for de unge at finde rundt i, siger Kirsten Torp.

FGU’en tager det bedste fra den praktiske og den teoretiske verden. For eksempel etableres nye prøveformer, der er mere værkstedsorienterede. Afhængigt af, om eleven er mest “til det ene eller det andet”, har FGU’en tre spor, eleverne skal vælge sig ind på. De tre forskellige spor hedder AGU - Almen Grunduddannelse, PGU - Produktionsgrunduddannelse eller EGU - Erhvervsgrunduddannelse.

Med eleven i centrum

- Undervisningen bliver meget håndholdt i forhold til den enkelte elev. Eleven er i centrum med fokus på, at der sker en progression. Det kommer til at være et stort aktiv, siger Kirsten Torp.

Gert Møller istemmer:

- Det her handler om, at de unge ikke skal puttes i kasser. Vi skal give dem tilbud, som passer til dem, men hvor der også er progression, så de unge lærer noget og rykker sig.

Med de nye skoler følger også en ny, ændret kommunal ungeindsats. Det har for eksempel medført, at man i FGU Himmerland, som tager imod 260 elever 12. august, har bedt kommunernes ungeindsatser om at have et konkret kontor med kontaktpersoner på selve skolerne. Ideen er, at kommunerne dermed er opdateret i forhold til, hvad der sker for den enkelte elev. Og at kommunen bliver let tilgængelig for eleven.

Flere glade unge

På Sjælland har man i anledning af åbningen lavet T-shirts med printet FGU - “Flere glade unge”. For det er dét, det i virkeligheden handler om, siger Gert Møller.

- Samfundsmæssigt er der ingen tvivl om, at vi stadig har et problem, fordi der er for mange unge, der enten ikke tager en uddannelse eller dropper ud af en uddannelse, siger han.

Derfor skal man også have respekt for, at det er en kæmpestor opgave, FGU’erne nu kaster sig ud i, siger han. Blandt andet skal lærerstaber fra eksempelvis produktionsskoler og VUC’ere fremover spille sammen. De kommer fra forskellige skolekulturer og med vidt forskellige faglige kompetencer.

- Der er masser af udfordringer: Kan vi skabe den nye fælles kultur, vi gerne vil lave? Det er nemt at sige, men komplekst at udføre i praksis. Men det fede er, at opgaven er utroligt meningsfuld. Vi skal lave et forløb, der giver de unge mod på livet, så de kan se sig selv gennemføre en uddannelse eller se sig selv i beskæftigelse fremover. Og jeg tror faktisk på, at det vil lykkes, siger Gert Møller.

I Himmerland satser FGU-leder Kirsten Torp også på stor trivsel og lavt frafald blandt de nye elever:

- Der vil være stor politisk bevågenhed omkring FGU, og kommunerne har også store forventninger, så vi vil i hvert fald gøre vores ypperste for at leve op til dem, siger Kirsten Torp.

Ekspert: Det kan lykkes

Anne Görlich er adjunkt på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Hun har forsket i sårbare og udsatte unge i uddannelsessystemet, som den nye uddannelse blandt andet er målrettet. Hun siger, at en af udfordringerne ved FGU’ernes succes bliver den brede målgruppe.

- Ungegruppen, som uddannelsen skal rumme, er meget bred. Men det er faggruppen af lærere faktisk også. Så der er mange forskellige traditioner og tilgange til undervisning, der skal finde hinanden. Men hvis det lykkes, kan det gå rigtigt godt, vurderer hun.

Hun fremhæver fordelen ved, at de unges vej, der hidtil har været mudret og kaotisk, nu målrettes via én linje.

- Udfordringen kan være, om man også vil kunne rumme dem, man kan kalde de mere skæve unge. Men det har jeg en forventning om, at der er faglig velvilje til, siger Anne Görlich.

Hendes største faglige bekymring er, om den tredeling, som eleverne vælger sig ind på på skolerne, har det rigtige snit.

- Mit håb går på, at man i opstartsfasen er opmærksom på, om det giver mening at dele det op. For min erfaring er, at dét, der også rykker hos de unge, både er at modtage klasseundervisning,  værkstedsbaserede læringsaktiviteter og at få erhvervstræning. At de unge får mulighed for læring på forskellige måder giver dels afveksling, men dels også mulighed for at prøve sig selv af, hvilket kan sætte nogle positive processer i gang hos den enkelte, siger Anne Görlich.