Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Hvert år slipper folkeskolen omkring 13.000 unge, som aldrig får en ungdomsuddannelse. Og det tal har ikke ændret sig de seneste år. En kæmpe opgave, lyder det fra eksperter.

"Fællesskabets Skole" er en ny bog, hvor 14 personer fortæller om deres skolegang. Bogen er tilrettelagt og finansieret af 3F, FOA og Danmarks Lærerforening.

På fredag smider 9. klasses elever karameller ud til højre og venstre som symbol på deres sidste skoledag. Og for mange af de unge skal “sidste” tages helt bogstaveligt. For omkring 13.000 unge i en årgang får nemlig aldrig anden uddannelse end deres folkeskoleeksamen.

Og det har ikke ændret sig de seneste par år, viser tal fra Undervisningsministeriet. I 2011 kunne ministeriet forudse, at cirka 93 procent af dem, der afsluttede 9. klasse, efter 25 år ville gennemføre en ungdomsuddannelse. Men udviklingen er siden stagneret og ligger nu på 92,9 procent, viser det nyeste 2014-tal (se også boks).

Der findes en række tilbud designet til den restgruppe, som ikke bare lige hopper ind på en erhvervsskole eller tager gymnasieveje efter folkeskolen. Det er ikke-formelle uddannelser som produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelsen (EGU) eller den nye Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU).

Men de unge mangler vejledning, retning og hjælp til at finde den rigtige vej, lyder det fra flere eksperter.

Kræver navigation og puf

- De her unge har behov for nogen, der holder dem kærligt i hånden, og puffer dem i den rigtige retning. Men det er jo lidt paradoksalt, at dem, der har allermest brug for hjælpen, også har den store vifte af tilbud at vælge imellem. For de kan ikke selv navigere, siger Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i uddannelses-tænketanken DEA.

Gert Møller, der er næstformand i Produktionsskoleforeningen, er enig:

- Hver sjette elev, der forlader skolen, har ikke en ungdomsuddannelse i 25 års-alderen. Det er alt for mange. Vi skal blive bedre til at skabe gode overgange i uddannelsessystemet og sikre, at de unge bevarer deres motivation og ambitioner, samt at flere får lyst til at tage en erhvervsuddannelse, siger Gert Møller.

De unge i restgruppen kan have nogle fællestræk. For ofte har de tunge problemer i rygsækken – ordblindhed, mobning, brud i hjemmet. Nogle har også diagnoser som ADHD.

Problem: Anerkender kun skolebænken

Disse unge kan typisk ikke proppes ind i det etablerede uddannelsessystem. Og det er en af udfordringerne, lyder det fra John Fischer, forstander på Nordvestjyllands Produktionsskole:

- Vi har skabt en uddannelseskultur de sidste 100 år, der kun anerkender skolebænken. Den praktiske tilgang er blevet andenrangs. Men nogle har behov for en anden tilgang end den boglige, og det anerkendes ikke i vores samfund, siger John Fischer.

Stina Vrang Elias mener, at det etablerede uddannelsessystem generelt er for dårligt gearet til at anerkende de kompetencer, de unge kommer med - for eksempel fra en produktionsskole:

- Vi skal have drøftet, hvordan man kan få godskrevet de kompetencer, de unge opnår via de ikke-formelle uddannelser. Og hvordan man kan arbejde med bedre overgange til det almindelige uddannelsessystem. Der er altså mange unge, der ikke opnår 2 i dansk og matematik. Og så bliver vi nødt til at designe vores systemer, så de tager højde for den her virkelighed, fastslår Stina Vrang Elias.

Hun foreslår for eksempel, at man eksperimenter med en eksamensform a la “Dansk på værksted”.