Hvis Dao lover migrantarbejdere en timeløn på omkring 140 kroner i timen, inden de rejser til Danmark, men så kun giver en løn på 60, 90 eller 130 kroner, når de starter i jobbet, minder det om løntyveri.
Det fastslår arbejdsmarkedsforsker og lektor Laust Høgedahl, Aalborg Universitet. Løntyveri er ifølge Laust Høgedahl niveauet værre end social dumping, hvor en arbejdsgiver ”blot” betaler mindre end det normale niveau for løn på et område.
– Løntyveri kan optræde i mange former, men den internationale arbejdsmarkedsforsknings definition på løntyveri er, at arbejdsgiveren ikke betaler den løn, der er aftalt i kontrakten eller lovet mundtligt, siger han.
Dao er ejet af Danmarks største private, statsstøttede mediehuse – JP/Politikens Hus, Berlingske Media og Jysk Fynske Medier. Dao står både for udbringning af aviser, breve samt pakker til danskere, der har handlet på nettet.
Sårbare migranter
I annoncer på Facebook lokker Dao med en timeløn på 139-145 kroner i timen. Men lønnen afhænger i virkeligheden af, hvor mange pakker, aviser og breve budene deler ud på en arbejdsnat.
Laust Høgedahl mener, at Daos annoncering er vildledende.
– Man skal tydeligt have forklaret, at lønnen afhænger af, hvor mange aviser og pakker buddet leverer, siger han. Han påpeger, at Dao ser ud til at bruge et ret offensivt rekrutteringsmateriale for at få migrantarbejderne til Danmark.
Han oplyser, at ifølge både egen og international forskning er migrantarbejdere enormt sårbare, når de kommer til et andet land. De kan have svært ved at gennemskue hvilke regler, der gælder for dem.
Det virker helt vildt, at så få fortsætter.
Laust Høgedahl.
Ifølge DAO stopper 9 ud af 10 bude hurtigt i jobbet – primært på grund af utilfredshed med arbejdsforhold og løn.
– Det er en usympatisk forretningsmodel. Det virker helt vildt, at så få fortsætter. Det vidner jo om, at Dao kører efter en forretningsmodel med systematisk og meget stor gennemstrømning, der kan betale sig, siger han.
Dao: Vi garanterer oplæringsløn
Dao’s direktør Hans Peter Nissen forsvarer løfterne om en højere timeløn med, at Dao garanterer nye omdelere en mindsteløn i de første uger af deres ansættelse, mens de er under oplæring.
– Derfor mener vi, at det er korrekt at annoncere med en timeløn, siger han.
Det er korrekt, at hvis vi ansætter 100 omdelere, så er kun ca. 10 tilbage efter et år (…) De omdelere som efter endt oplæring fortsat ikke formår at arbejde i arbejdstakt 100, vil oftest forlade jobbet grundet utilfredshed med lønnen.
Hans Peter Nissen
Laust Høgedahl pointerer, at 3F’s overenskomst med Dao reelt er et akkordsystem og ikke timeløn, hvilket er problematisk.
– En virksomhed med overenskomst plejer normalt at betyde ordnede forhold og styr på tingene, men det er ikke helt tilfældet her. Overenskomsten tillader, at man kan skrue meget på lønnen, og det gør det meget svært for migrantarbejderne at gennemskue, hvordan lønnen er beregnet, siger han og fortsætter:
– I de annoncer jeg har set, lover Dao ret skråsikkert en timeløn uden at gøre opmærksom på, hvordan den i virkeligheden beregnes. Det reelle ville være at oplyse, at lønnen kan svinge fra for eksempel 50 til 160 kroner afhængig af arbejdstempoet og ruten.
Han peger på, at Dao fint kunne aflønne med fast timeløn uden at være bange for, at buddet tager sig en lur på en halv time på en rasteplads.
– Teknologien gør, at arbejdsgiveren ved præcis, hvor buddet er hele tiden. Hvis der er brodne kar, der driver den af og ikke passer arbejdet, sladrer den elektroniske overvågning, og så kan virksomheden tage affære og i sidste end skride til fyring, siger han.
Det svarer Dao
Dao-direktør Hans Peter Nissen skriver i et mailsvar på kritikken fra Laust Høgedahl blandt andet følgende:
– Som arbejdsmarkedsforsker og lektor bør Laust Høgedahl være bekendt med, at man udtaler sig på et ensidigt grundlag, såfremt man ikke før en udtalelse har talt med begge sagens parter.
– Udtalelserne bærer præg af, at Laust Høgedahl ikke har sat sig ind i overenskomsterne, hvorunder omdelerne arbejder, samt at det statistiske materiale, han refererer til i sin udtalelse, er flere år gammelt.
Han oplyser desuden, at Dao nu har ændret både annoncer og ansættelsessamtaler, så det mere klart fremgår, at der er tale om en akkord-overenskomst.
Forsker: Lønnen må holde for
Lektor og arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier (FAOS), har set nærmere på transportsektoren og udbringning af mad og varer.
Der er et stort prispres og stor konkurrence. Især på udbringning af pakker, hvor DAO opererer
Arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe.
– Uanset, hvilken type vare, man bringer ud, er det et område, hvor der ofte opleves en række udfordringer. Der er et stort prispres og stor konkurrence. Især på udbringning af pakker, hvor Dao opererer, er der stor konkurrence fra andre budfirmaer.
Hun peger på, at når priskonkurrencen er så hård, prøver firmaerne at holde prisen nede, og så er det oftest lønnen, de må konkurrere på.
– Udgifter til transportmidler som for eksempel scootere eller biler er det sværere at konkurrere på, og så er det oplagt at konkurrere på lønnen, siger Anna Ilsøe.