Andreas blev fyret igen og igen: “Ensformigt” job giver ham ro

Det lyse hår er klippet karse, jeansene er hullede, og han kigger på læseren med et tøvende smil.

– Det er jo en fyr med udfordringer, man ser der, siger Andreas Lykkegaard, når han kigger på portrættet ti år efter, at han prydede forsiden af Fagbladet 3F i maj 2016.

Da Fagbladet 3F mødte ham dengang, var han 20 år. Sin folkeskoleeksamen havde han aldrig fået, for han var ikke god til dansk og matematik.

Med ADHD, Tourettes syndrom og epilepsi som følgesvende var skolevejen ikke ligefrem lige.

Også i dag er problemet med unge, der ikke får en afgangseksamen, stort.

En analyse fra maj 2026, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet, viser, at hver niende elev går ud af folkeskolen uden at bestå både dansk og matematik.

For ti år siden blev Andreas Lykkegaard samlet op fagligt på Korsør Produktionsskole, som i dag er blevet til en FGU.

Nu har han rundet det skarpe hjørne 30 år, og bor i et lille rækkehus uden for Slagelse.

– Det kunne sagtens være mislykkedes, siger han om de ti år, der er gået.

Ungdommen var nemlig fyldt med bump.

“Der er rigtig meget, der har drillet, og det har ikke altid været nemt at være mig”, som han udtrykte det i Fagbladet 3F under det første interview.

Faren arbejdede hårdt og kiggede for dybt i flasken. Han er lige gået bort i april i år.

– Men jeg synes faktisk, at jeg fik den hjælp fra ham, som han kunne give mig, siger Andreas Lykkegaard i dag.

Faren var tømrer. Det blev Andreas også.

For fire år efter, at han lavede sit første interview med Fagbladet 3F, fik han nemlig sit svendebrev, netop som corona lukkede landet og aflyste alle svendeprøver.

– Det var nok meget godt for sådan en som mig. Jeg var måske nok kommet igennem, men ikke med en god karakter. Så jeg fik mit svendebrev uden prøve. Det var et klart flueben, jeg fik sat dér, siger Andreas Lykkegaard.

For epilepsien havde indtil da spændt ben for lærepladser, og flere forløb var brudt sammen. Senere fulgte alt for korte ansættelser.

– Jeg kunne slet ikke det der med at skulle ud til en kunde. Jeg var bange for at begå fejl. Min selvtillid var ikke høj nok. Jeg er blevet fyret mange gange, og det gav mange nederlag.

Efterhånden fik den rette medicin dog lagt låg på epilepsien, og tiden dæmpede også de værste tics og udsving fra ADHD.

Virkelig den rette hylde

Det afgørende vendepunkt kom for godt to år siden hos HC Profiler i Holbæk, hvor Andreas Lykkegaard fik job.

Her samler han nu altaner, pakker dem og sender afsted til kunderne.

Her har han med egne ord “virkelig fundet sin rette hylde”:

– Jeg har min egen plads og faste rammer. Jo mere struktur og ensformigt arbejde, jo bedre fungerer jeg faktisk, siger Andreas Lykkegaard.

Strukturen bryder han til gengæld i sin fritid på et lokalt revyhold. Fra at have løbet hurtigt hen over scenen og væk igen, skriver han nu selv tekster og står på scenen med stor selvtillid.

– Det er min anden familie. Vi kan fortælle hinanden nærmest alt, siger Andreas Lykkegaard om sine scenekammerater.

Opad væggen i stuen i huset i Slagelse står også et rødt drøn af en cykel til 40.000 kroner.

– Den faldt jeg over i en cykelforretning i Rødekro, siger han og fortæller om ture på 70 kilometer med tankerne på langfart og vinden i håret.

Det er stadig lyst og klippet kort, men blikket bag brillerne er langt roligere end for ti år siden.

Han tænker sig om, når han skal vurdere, om han trods hårde odds for ti år siden alligevel er lykkedes:

– Der har været nogle bump. Men det har været ventetiden værd.