Afsløret på lydoptagelse: Kvægbonde truer med fyreseddel, hvis ukrainer ikke skriver under

Det var omkring 10 måneder inde i sin ansættelse, at den 36-årige landbrugsmedarbejder Serhii fik et krav fra sin arbejdsgiver, som han havde meget svært ved at sluge.

En måned efter blev han fyret.

Serhii er fra Ukraine og var i Danmark i 2014-15 som landbrugspraktikant. Siden kom han retur i 2025 for at besøge venner og arbejde.

Han fik job hos en landmand, Andreas Bygvraa fra Lihmegaard vest for Skive, hvor han skulle passe malkekvæg.

Det var Andreas Bygvraa, som i juni 2026 stillede kravet:

Den ukrainske landbrugsmedarbejder skulle skrive under på en lokalaftale om, at han fremover ville arbejde helt uden overtidsbetaling. Ellers ville han blive fyret.

“Jeg kan give dig alle de penge, jeg skylder dig, og så kan du gå. Jeg gider ikke at skændes. Men hvis du vil blive her og fortsætte med at arbejde, så skal du skrive under”, siger Andreas Bygvraa blandt andet til Serhii på en lydoptagelse, som Fagbladet 3F er i besiddelse af.

Andreas Bygvraa siger i dag til Fagbladet 3F, at han ikke er stolt af sine udtalelser.

Han holder dog på, at den egentligte årsag til fyringen var samarbejdsvanskeligheder med Serhii over længere tid.

“Jeg har brug for din underskrift”

Serhii arbejdede i forvejen under en kontrakt, som lænede sig op ad en overenskomst mellem Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) og Krifa.

– Jeg arbejdede allerede meget og havde ikke faste arbejdstider. Heller ingen faste pauser. Jeg kunne nogle gange arbejde til klokken 12 om natten – og skulle så op og malke igen klokken 5, fortæller Serhii, hvis efternavn er Fagbladet 3F bekendt.

Andre medarbejdere, der arbejdede på gården, havde ifølge Serhii allerede skrevet under på lokalaftalen, hvor de ansatte giver afkald på overtidsbetaling.

Derfor tænkte Serhii, at kravet nok også snart kom til ham.

Han besluttede derfor i det skjulte at optage samtalen, hvor landmanden i slutningen af juni fremsatte sit krav i stalden.

“Du får det samme for alle timer”, lyder det fra Andreas Bygvraa på engelsk under samtalen med Serhii.

“Jeg har brug for din underskrift, for at du kan være her på legal vis”, siger han også.

Aftalen er med Kristelig Arbejdsgiverforening, gentager Andreas Bygvraa flere gange over for Serhii på lydoptagelsen.

Fagbladet 3F har også en kopi af den aftale, som Serhii skulle skrive under på. Her står der blandt andet på engelsk:

“Jeg er klar over, at ekstraarbejde i henhold til overenskomsten ikke giver ret til overtidstillæg, og at timerne derfor afregnes 1:1.”

“Ret systematisk”

I 3F Aalborg, som Serhii har henvendt sig til, siger faglig sekretær Morten Ryom, at manglende overtidsbetaling hos landbrugsmedarbejdere er en problematik, han ofte har set før.

– Desværre ser vi ret systematisk, at særligt ukrainere ikke får tillæg eller betaling for overarbejde og lignende. Det er ret konsekvent, at de her ting mangler, når de arbejder under en KA-overenskomst, siger Morten Ryom.

Som Fagbladet 3F tidligere har beskrevet, kan man ifølge KA’s overenskomster indgå lokalaftaler, som – modsat aftaler mellem arbejdsgiverforeningen GLS-A og 3F – kan forringe vilkårene i forhold til overenskomsten.

Ifølge Morten Ryom må man ikke opsige en medarbejder for ikke at ville underskrive en lokalaftale.

Da Serhii cirka en måned efter samtalen i stalden stadigvæk ikke havde skrevet under, faldt fyresedlen. Den er dateret 28. juli 2026.

Heri skriver Andreas Bygvraa, at Serhiis ansættelse slutter på grund af samarbejdsvanskeligheder.

Serhii er ikke i tvivl om, at han blev fyret, fordi han ikke ville skrive under på KA-kontrakten.

– Landmanden havde gjort det meget tydeligt, at han ikke kunne have mig gående på andre vilkår end de andre, siger Serhii.

Ikke stolt

Til Fagbladet 3F siger Andreas Bygvraa:

– Jeg er ikke stolt af at høre lydklippet. Der er ikke så mange undskyldninger. Jeg kan godt forstå, at det kan tolkes som om, at det er derfor, han blev fyret.

Han fastholder dog, at fyringsårsagen var samarbejdsvanskeligheder.

Fyringen skyldtes flere ting i samarbejdet over længere tid, siger han.

– Men jeg anfægter ikke at, at det kan betragtes, som om fyringen ikke er berettiget. Og jeg er i fuld gang med at rette op på fejlene nu, siger han.

Skal ikke lade sig udnytte

Sergii er i dag i arbejde hos en anden landmand. Men han ønsker at stå frem med sin historie hos sin tidligere arbejdsgiver af én særlig grund:

– Folk fra udlandet skal ikke komme her til Danmark og lade sig udnytte hos landmænd. Det er der alt for mange eksempler på, især blandt landbrugspraktikanter, siger Sergii og uddyber:

– Landmændene udnytter krigen og spekulerer i, at ukrainere er bange for at blive sendt ud af Danmark og retur. Men man skal ikke være bange for at sige sin arbejdsgiver imod. Man skal kende sine rettigheder og sige fra.