Den arbejdsskadede tømrer Arnt Franzpötter har fået nej til sit store ønske om en revalidering, så han kan tage en uddannelse til bygningskonstruktør og forsørge sin familie igen.
Men i 3F forstår man ikke, hvorfor borgere som Arnt Franzpötter skal have nej. Og hvorfor landets kommuner generelt ikke sætter flere revalideringer i gang, end man gør i dag.
– Jeg forstår simpelthen ikke, at revalidering bliver nedprioriteret på den måde, som det gør, lyder det fra den socialt politisk ansvarlige i 3F, Tina Christensen.
Revalidering er mere langtidsholdbar
Antallet af personer, der revalideres på grund af dårligt helbred, arbejdsulykker eller nedslidning, falder nemlig.
3.166 personer var i april 2020 på revalidering. Det er mere end en halvering på fem år, hvor 7.228 personer i april 2015 var på revalidering.
– Det må da være bedre at revalidere en borger til langtidsholdbar og bæredygtig beskæftigelse fremfor at sende dem i kortsigtet aktivering, hvor borgeren ryger ind og ud af ledighed, vurderer Tina Christensen.
Revalidering er en slags omskoling til et nyt fag, hvis man er for syg eller fysisk hæmmet til at varetage sit oprindelige.
Man kan få revalideringsydelse under omskolingen i op til fem år, og beløbet svarer til den højeste sats for dagpenge. Det gør blandt andet redskabet til et af de dyre i kommunernes værktøjskasser, har Cabi, Center for aktiv beskæftigelsesindsats, beregnet.
Mange kom i job
I 2018 undersøgte forskere fra Aalborg Universitet brugen af revalidering i Sønderborg Kommune.
På daværende tidspunkt havde Sønderborg Kommune revalidering som et højt prioriteret område i den beskæftigelsespolitiske indsats.
I undersøgelsen indgik en spørgeskemaundersøgelse med besvarelse fra 250 borgere, der var revalideret. 65 procent var kommet i fast job. Og 63 procent meldte, at deres helbred var blevet bedre, viste undersøgelsen.
– Erfaringerne var, at borgerne var tilfredse med at få revalidering og den måde, de var blevet behandlet på. Der var flere, der kom i job med revalidering end ved andre beskæftigelsesmæssige redskaber bort set fra privat løntilskud, siger Kelvin Baadsgaard, der er seniorforsker ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet og med til at lave undersøgelsen.
Herre i eget hus
En analyse fra Cabi, Center for aktiv beskæftigelsesindsats, fra februar 2020 viser også, at beskæftigelseseffekten af revalidering er god.
Faktisk så god, at Cabi anbefaler kommunerne at skrue op for indsatsen, udtaler seniorkonsulent i Cabi, Annette Juul Jensen, til Altinget.dk.
Netop de gode effekter på beskæftigelsen er årsagen til, at 3F ønsker flere i revalidering:
– For 3F er det vigtigt, at syge hjælpes til at blive herre i eget hus. Vi ved, at det er rigtig vigtigt for livskvaliteten, siger Tina Christensen.
– Det handler både om øget livskvalitet, men det handler også om økonomi. På den lidt længere bane er det klart billigere for kommunen at tilbyde revalidering fremfor kortsigtede beskæftigelsesprojekter, hvor borgeren hurtigt kommer tilbage i ledighed, mener Tina Christensen.
3F: Lav loven om
Også seniorforsker fra Aalborg Universitet Kelvin Baadsgaard vurderer, at kommunerne bør benytte revalidering i højere grad, end de gør nu.
– Ud fra et beskæftigelsesmæssigt og et helbredsmæssig betragtning er der ingen tvivl om, at revalidering er et bedre redskab end meget andet. Om det også er det ud fra en økonomisk betragtning på længere sigt, har vi ikke undersøgt, siger Kelvin Baadsgaard.
For Tina Christensen i 3F handler det om, at loven skal laves om. Reglerne skal være mere fleksible. Som den er i dag, hæmmer den kommunerne i at bruge revalidering optimalt, lyder det fra Tina Christensen.
– Blandt andet mener jeg, at reglen om, at alt andet skal være afprøvet, før man må bruge revalidering, skal fjernes. Hvad nu hvis kommunen og borgeren – og samfundsøkonomien – kan have gavn af revalidering her og nu, hvorfor dog så vente til alt muligt andet er afprøvet? Det synes jeg er underligt, siger Tina Christensen.