Han kneb en tåre for sine kokke i Ekstra Bladet.
I 2021 beklagede ejer af sushikæden Sushiart, Karam Ali Ayad, sig over, at han ikke kunne skaffe nok kokke til sin sushi-kæde. Han mente, at udlændingemyndighedernes stramninger ramte for hårdt.
Men over for filippinske kokke kræver han nu, at de skal betale mere end 10.000 kroner for, at Sushiart ordner deres arbejdstilladelse.
Det viser blandt andet en lønseddel fra kokken Aljon Lozano, der arbejdede for kæden i næsten fire måneder uden at få løn sidste år.
15.000 kroner for at arbejde i Danmark
På hans første løn blev han trukket 10.375 kroner i “application fee”, udover et gebyr på 4.670 kroner, som udlændingemyndigheden SIRI kræver.
– Han fremstår som en, der vil hjælpe dig, men så bruger han sin magt til at fratrække alle mulige udgifter i din løn, siger Aljon Lozano.
Det samme har en anden kok oplevet. Her har fagbladet 3F set en opkrævning fra sidste år på et endnu større beløb.
– Da jeg så det, blev jeg målløs, siger kokken, der ønsker at være anonym. Han er bange for konsekvenserne ved at stå frem.
Brancheorganisationer melder hus forbi
Sushiart har 11 butikker i Midt- og Østjylland, hvor primært filippinere er ansat som kokke.
Det er ikke usædvanligt, at advokater eller formidlingsbureauer tager sig betalt fra håbefulde arbejdstagere for at udfylde udlændingemyndighedernes ansøgningsskema og sørge for, at den rette dokumentation indsendes.
Men det er usædvanligt, at arbejdsgivere gør det fra deres egne fremtidige medarbejdere.
I arbejdsgiverorganisationen Horesta, kender man ikke til, at arbejdsgivere opkræver gebyr af sine udenlandske medarbejdere. Det samme gælder i brancheforeningen DRC, Danske Restauranter og Cafeer.
Man kunne jo godt have det synspunkt, at hvis en arbejdsgiver vil trække en arbejdstager hertil, så skulle de også betale den udgift, der knytter sig til det.
Jens Arnholtz
“Danskere skal ikke betale for en ansættelseskontrakt”
Jens Arnholtz forsker ved Københavns Universitet i arbejdsvilkårene for udenlandske arbejdstagere i Danmark.
Han synes, at 10.375 kroner lyder som en “enorm høj” pris for at arbejdsgiveren ordner det administrative papirarbejde, der knytter sig til ansættelsen.
– Man kunne jo godt have det synspunkt, at hvis en arbejdsgiver vil trække en arbejdstager hertil, så skulle de også betale den udgift, der knytter sig til det.
– Det er ikke direkte sammenligneligt, men mennesker i Danmark skal jo ikke betale for, at HR laver deres kontrakt.
Også Marlene Spanger, forsker ved Aalborg Universitet, undrer sig over rimeligheden i, at Sushiart opkræver over 10.000 kroner.
– Man skal jo ikke tage penge for at udforme en ansættelseskontrakt, siger hun.
Ejer: “Ingen kan jo arbejde gratis”
Karam Ali Ayad forklarer de høje beløb med, at det er meget tidskrævende at få styr på alle de dokumenter, der skal til for at ansøge om en arbejds- og opholdstilladelse til kokkene.
Han forklarer også, at det er hans kone, der står for ansøgningerne.
– Hun bruger ufattelig mange timer, og jeg tænker ikke, at hverken du eller jeg kan arbejde gratis, siger han.
Førhen brugte Karam Ali Ayad en advokat til at ordne ansøgningerne, forklarer han.
– Jeg tager ikke mere, end det advokaten gjorde, så vi sparer jo faktisk dem penge, ved at vi ansøger, siger han.
Han mener ikke, at eksperterne er klar over, hvilket arbejde det kræver at få en udenlandsk arbejdstager til landet.
Sagsøgt for 119.000 kroner
Den filippinske kok Aljon Lozano har sagsøgt sin tidligere arbejdsgiver, Sushiart, for manglende løn på i alt 119.014 kroner.
Direktør og ejer af Sushiart, Karam Ayad, forklarer den manglende løn med, at han kun kunne udbetale lønnen til en dansk bankkonto, som Aljon Lozano tog tid om at få oprettet.
SIRI oplyser, at man inden for de første tre måneder kan udbetale løn til en udenlandsk konto eller kontant, hvis en arbejdstager ikke har fået oprettet en dansk bankkonto. Det ønsker Ayad ikke at kommentere.


