I forvejen tegner de kommende forhandlinger om nye overenskomter til at blive de sværeste i årevis, fordi lønstigningerne har svært ved at følge med inflationen. Og nu tyder meget på, at de bliver endnu vanskeligere.

Det handler om store bededag, som SVM-regeringen vil fjerne. Her bliver der råbt vagt i gevær fra en række topfolk fra fagbevægelsen, som skal forhandle overenskomster i det nye år.

En af dem er Jan Villadsen, der er formand for 3F Transport:

- Det er en rigtig, rigtig dårlig idé. Det her forslag kommer som en hund i et spil kegler. Det har været stiltiende, at man ikke blander sig i overenskomster fra politisk side, og nu griber de ind, lige som vi skal til at forhandle, siger han til TV2 News.

Betaling for at arbejde mere

Ud over 3F og Dansk Metal har HK Privat flest medlemmer omfattet af Industriens Overenskomst, som skal forhandles på plads først.

Formanden for HK Privat, Simon Tøgern, sætter tal på:

- I mange overenskomster er det direkte skrevet ind, hvilke dage der er fridage, og der blev overenskomsterne lige et halv procent dyrere. Det er tommelfingerreglen for, hvad en arbejdsdag koster, og hvis vi skal arbejde mere, skal vi selvfølgelig have penge for det, siger Simon Tøgern til Finans.dk.

Jan Villadsen peger også på, at den ekstra arbejdsdag får konsekvenser for de kommende forhandlinger:

- Vores medlemmer kommer ikke til at arbejde gratis den dag. Vi har været løntilbageholdende lige siden finanskrisen, og derfor skal vi naturligvis ikke arbejde gratis, siger han til Finans.dk.

De to topforhandlere i industrien, formand for Dansk Metal Claus Jensen og formand for 3F Industri Mads Andersen, har ingen kommentarer til, hvordan afskaffelsen af store bededag vil påvirke de kommende forhandlinger – og det har arbejdsgiverne stort set heller ikke: Topforhandler Lars Sandahl, administrerende direktør for Dansk Industri, siger dog, at han han er parat til at drøfte, hvad der skal ske med lønnen, hvis store bededag forsvinder:

- Det er selvfølgelig et emne, som vi skal forholde os til, siger han til Finans.dk.

Kortere arbejdstid historisk kardinalpunkt

Siden parterne begyndte at indgå kollektive aftaler i slutningen af 1900-tallet, har lavere arbejdstid været et kardinalpunkt for arbejderne. Mange husker parolerne om otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile, som var hjerteblod for fagbevægelsen i starten af 1900-tallet.

Storkonflikten i 1998 handlede om frihed og retten til en sjette ferieuge. Det endte i strejker og gærkrise.

Politikerne forsøgte også at fjerne en helligdag i 2012. Det kuldsejlede.

Og ved overenskomstfornyelsen i 2017 var der en succesrig nej-kampagne med parolen “Nej til 42 timers arbejdsuge”, fordi forliget havde øget muligheden for overarbejde.

Ifølge Søren Kaj Andersen, centerleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, har den lavere arbejdstid spøgt helt op til i dag:

- At øge arbejdstiden er noget, der kan få danske lønmodtagere op af sofaen. Det er bare ikke populært, siger han.

Kan ende i konflikt

Søren Kaj Andersen undrer sig over timingen. Han peger på, at lønmodtagere og arbejdsgivere allerede står milevidt fra hinanden op til de kommende forhandlinger.

- Det ser i forvejen rigtig svært ud. Vi står midt i en stor inflationskrise, og der er en oplevelse i fagbevægelsen af, at arbejdsgiverne skylder noget, fordi den lønstigning, de har fået, ikke matcher det opsving, som mange firmaer har oplevet, siger han.

Nu ser det ud til, at virksomhederne får et af deres ønsker opfyldt med et øget arbejdsudbud. Samtidig skal de ansatte arbejde mere uden at være sikret mere i løn.

- Det kan se svært ud at gøre lønmodtagerne glade. Meget tyder på, at det bliver rigtig svært at fastholde reallønnen – og hvis man også skal arbejde mere, bliver det stadig mere op ad bakke at få et ja fra lønmodtagerne, siger Søren Kaj Andersen.

- Så vi risikerer at ende i konflikt. Balancepunktet, hvor man kan lande en aftale, er mindre, end det plejer at være. Når man kaster et forslag ind om, at man vil snuppe en helligdag fra lønmodtagerne, gør det landingsbanen for en aftale meget mindre.