Susanne Junker30-årige Cille Skaarup Larsen har taget konsekvensen af konstant at føle sig utilstrækkelig.
En morgen afleverede Cille Skaarup Larsen sine to halvsløje børn i dagpleje og børnehave efter flere sygedage derhjemme.
Da hun kom frem til sit arbejde, gik hun rundt i en osteklokke. Hendes hals snørede sig sammen, og tårerne pressede sig på. Så kort efter gik hun ud og ringede til lægen.
Lægen fortalte, at det lød, som om at hun i lang tid havde holdt hovedet højt, og at det var okay, at hun havde det dårligt.
- Da der var en anden voksen, der sagde det, fik jeg lov til at lade det hele kollapse, siger Cille Skaarup Larsen.
Skynd jer nu, mor skal på arbejde
Cille Skaarup Larsen mærkede hurtigt, at arbejdslivet var på helt nye præmisser, da hun mødte op på værkstedet efter sin anden barsel:
Det ældste barn var lidt over tre år og lige startet i børnehave, den anden var lige begyndt i dagpleje. Institutionen åbnede, når hun skulle møde klokken 6.30, så morgenerne foregik ved at skynde på børnene, rode efter sko og huer og få små hænder og fødder til at ramme de rigtige indgange i flyverdragten.
- Det var hele tiden “skynd jer nu, mor skal på arbejde”, fortæller Cille Skaarup Larsen.
LÆS OGSÅ: 3F-familier er pressede over familie- og arbejdsliv: - Der er simpelthen ikke blik for dem
Når hun havde fri klokken 14.40, handlede det om at køre hen og hente børnene, være hjemme klokken 16, lave aftensmad og putte dem hurtigst muligt.
- Der var ikke overskud til andet, siger Cille Skaarup Larsen.
Oven i kom børnesygdommene væltende ind over dem: Diverse opkast-vira, tredagesfeber, almindelig feber og snot og så videre. Alle bedsteforældre var i arbejde, så der var ingen andre til at passe.
- Det var virkelig med ondt i maven, når jeg ringede til chefen og sagde, at jeg ikke kunne komme, fortæller Cille Skaarup Larsen.
På værkstedet var hun den eneste med små børn, samtidig med at hun også have fået nye opgaver, som hun gerne ville leve op til. Så hun kørte på. Med morgenstress, uro og en snagende dårlig samvittighed.
Hun kunne godt mærke, at lunten var kort over for børnene. At hun var en sur mor. Men hun fik det til at fungere, mente hun selv.
Det tog tre måneder, før hun følte, at hun ikke længere kunne trække vejret.
“Jeg kan rigtig godt lide mit arbejde”
Efter sit første opkald og besøg hos lægen, endte hun med at være sygemeldt med stress i fem måneder. Hun har svært ved at huske, hvad hun lavede. Det praktiske med at aflevere og hente børn og lave mad var dagens opgave, der holdt hende i gang. Når hun opsummerer tiden før, konkluderer hun: “Hold kæft, en prioritering”.
I dag har hun taget konsekvensen af sin stress-sygemelding og arbejder 32 timer om ugen. Det accepterede hendes chef uden videre.
- Jeg kan rigtig godt lide at gå på arbejde, der er ikke noget i mig, der skriger efter at gå hjemme som husmor. Det har aldrig været mit ønske. Men hvis mine børn ikke har det godt, så siger jeg fra.
I dag afleverer hun en time senere om morgenen og kan møde fem minutter senere, hvis et barn har brug for lidt ekstra hjælp og en krammer.
Det betyder også, at Cille Skaarup Larsen nu har energi til at spille et spil med sine børn om eftermiddagen. De små ting, som hun forestillede sig, hverdagen også kunne indeholde. Og så er der blevet plads til et barn mere: Lige nu er hun på barsel med deres tredje barn på et par måneder.
Efter sommeren slutter barslen, og den store datter skal i skole. Cille Skaarup Larsen har også fået ny chef, der flere gange har spurgt, om hun ikke vil op på 37 timer.
- Men der har jeg bare sagt pænt nej tak. Jeg skal ikke derned, hvor jeg var, igen.
