Lene PetersenDer er intet bevis for, at afskaffelsen af store bededag får danskerne til at arbejde mere på længere sigt. Sådan lyder det fra vismændene i ny rapport.
Udsigten til at store bededag skulle afskaffes fik folk til at strømme til Christiansborg i busser for at protestere. Og fagbevægelsen opfordrede til at droppe idéen, også fordi det var et indgreb i overenskomsterne.
Men selvom der var byger af kritik, stod regeringen fast: Det var fremtidens velfærdssamfund, som stod på spil.
At danskerne skal arbejde en dag mere om året skulle svare til 8.500 personers arbejde ét år på fuld tid og give tre milliarder mere i statskassen. Sådan lød regeringens regnestykke.
Men hold lige hesten, lyder det nu i den nye vismandsrapport, som tager temperaturen på dansk økonomi i foråret 2023.
For det er ikke sikkert, at konverteringen af store bededag fra fridag til arbejdsdag kommer til at slå igennem på længere sigt.
Overvismand Carl-Johan Dalgaard har flere gange i foråret givet udtryk for, at han ikke mente, der var dokumentation for regnestykket, og at folk i stedet ville “indrette sig”.
Pengene bør ikke bruges
Det bekræftes nu af det samlede formandskab for De Økonomiske Råd. Deres konklusion er, at der ikke er bevis for, at der vil være en langvarig effekt.
Vismændene skriver, at når en fridag omdannes til en arbejdsdag, vil der opstå et ønske hos folk om at mindske arbejdstiden. Det kan for eksempel ske ved, at lønmodtagerne rejser krav om det ved forhandlinger om overenskomsterne. Eller hvis man kan tilpasse sin egen arbejdstid, for eksempel ved mindre overarbejde eller mere afspadsering.
Derfor mener vismændene heller ikke, at regeringen bør bruge de tre milliarder kroner nu.
Men pengene kommer næppe til at mangle i statskassen. Forleden blev det økonomiske råderum opjusteret med 16 milliarder.
Afskaffelsen af store bededag blev vedtaget af regeringen og Radikale Venstre i februar med virkning fra næste år.
