Lene PetersenGabet mellem løn og dagpenge bliver større, efter at store bededag er afskaffet. Det kommer til at koste en arbejdsløs omkring en tusse årligt.
Afskaffelsen af store bededag rammer ikke kun det arbejdende folk. Det kommer også til at gå ud over ledige på dagpenge, folkepensionister, folk på kontanthjælp og andre.
De står nemlig til at blive ramt på pengepungen.
For en folkepensionist kan det komme til at koste 700 kroner om året. Og får du seniorpension eller dagpenge, bliver prisen omkring 1.000 kroner mindre i indkomst om året.
Forklaringen er, at regeringen vil give en økonomisk kompensation på 0,45 procent til dem, der nu skal arbejde en dag mere.
Men den stigning må man ikke få del i, hvis man står udenfor arbejdsmarkedet, mener regeringen. Derfor er der netop fremsat et lovforslag om, at dagpenge, pension og andre overførselsindkomster skal stige 0,45 procent mindre fremover.
- Det er jeg rigtig træt af. Dagpenge reguleres i forvejen mindre end lønnen. Nu vil forskellen blive endnu større, siger forretningsfører for 3F’s a-kasse Eva Obdrup.
“Neutralisering”
Princippet er, at pensioner, kontanthjælp og dagpenge følger med udviklingen i lønnen. Og store bededags-kompensationen på 0,45 procent betyder, at flere danskere får lidt mere i lønningsposen. Men den virkning skal “neutraliseres” i overførselsindkomsterne, mener regeringen.
- De hapser pengene med et argument om, at ledige ikke skal arbejde mere, selvom store bededag er afskaffet. Men det er ikke helt rigtigt. For som ledig skal du stå til rådighed, søge job og så videre, siger Eva Obdrup.
- For det andet bryder man med princippet om, at dagpenge skal følge med lønudviklingen. Over mange år er forskellen mellem løn og dagpenge vokset. Nu vil gabet kun blive større, advarer hun.
Flere partier er kritiske
Hvis ikke overførselsindkomsterne reguleres mindre, så vil lønstigningen på de 0,45 procent koste 730 millioner kroner i “ekstra” pension, dagpenge og så videre – fra 2026. For dagpenge med mere reguleres med udgangspunkt i lønstigningerne to år bagud.
Det er den effekt – og udgift – som regeringen vil af med. Forslaget om at droppe stigningen i overførslerne skal diskuteres i Folketinget i næste uge.
Flere partier uden for regeringen har tidligere kritiseret, at personer uden for arbejdsmarkedet skal reguleres mindre.
På grund af forlig kan det først gælde efter et valg. Regeringen foreslår selv, at det træder i kraft ved udgangen af 2026 og kommer til at gælde fra 2027, med mindre der kommer et valg tidligere.
