Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I den lille spanske by Daimiel kender alle til Vestas’ vingefabrik. Den er vigtig for lokalområdet. Men det er også en farlig arbejdsplads, lyder det fra folk på gaden.

Man skal ikke opholde sig længe i Daimiel, før man møder nogle, som kender til det dårlige arbejdsmiljø på Vestas-fabrikken.

I en by på størrelse med Skanderborg ved de lokale, at Vestas nok bringer job, men også sygdom til byen.

- Min fætter har arbejdet der længe. Han blev lært op i Danmark og Tyskland, fortæller Miriam, som Fagbladet 3F møder på gågaden i Daimiel.

LÆS OGSÅ: Ansatte forgiftes på Vestas-fabrik

- Men jeg har hørt om folk, som har fået allergi og er blevet nødt til at gå på pension, da de får reaktioner fra fibrene fra produktionen af vindmøllevingerne, fortæller Miriam.

Også Francisca kender til nogle, der er blevet syge på fabrikken:

- Min nevø arbejder der, og jeg har hørt om, at enkelte har fået udslæt på grund af giftige produkter, fortæller hun.

Allergisk og på sygeorlov

Vestas åbnede sin fabrik et par kilometer sydøst for byen i 2008.

Siden har den givet en række jobmuligheder, der ellers ikke ville eksistere i et område af Spanien, hvor arbejdsløsheden er høj og mulighederne få.

- Vestas åbner op for en masse nye arbejdspladser her i Daimiel, fortæller Paco.

LÆS OGSÅ: Vestas-ansat: Farlig kemi var tæt på at kvæle mig

Men også han kender til folk, der er blevet syge af at arbejde der.

- Jeg kender en fyr, der er blevet allergisk over for de kemiske produkter, der bliver anvendt på fabrikken. Han er nu under sygeorlov og er ved at få undersøgt sine symptomer, siger han.

En dyr pris

I alt arbejder der omkring 800 lokale arbejdere på den danske fabrik. Men de mange job kommer med en dyr pris.

Som Fagbladet 3F kan afsløre, er flere ansatte blevet syge af at arbejde for den danske vindmøllegigant.

LÆS OGSÅ: Ansat hos Vestas: Jeg kunne ikke få næseblodet til at stoppe

De ansatte fortæller om, hvordan de arbejder i en blanding af epoxy-dampe og støv fra kemikalier på Vestas-fabrikken, som gør dem så syge, at mange er endt på invalidepension og uden job.

Nye sager

Pedro Angel Galindo Bonilla er speciallæge for allergi på hospitalet i den nærliggende by, Ciudad Real.

Han fortæller, at han ser en del sager med syge ansatte fra Vestas-fabrikken.

- Jeg er selvfølgelig bekymret for de tilfælde af allergi, der kommer fra Vestas’ vingefabrik, siger han.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Vestas-kemi kan være livsfarligt

Ifølge Vestas selv er antallet af syge på fabrikken lavere end gennemsnittet på deres fabrikker.

- På vores fabrik i Daimiel er vi bekendte med ét anerkendt tilfælde af epoxyrelateret allergi blandt fast- og midlertidige ansatte i 2018 og ét i 2019. Dette er under gennemsnittet, skriver Anders Riis, pressechef i Vestas i et mailsvar.

Fagbladet 3F har været i kontakt med en række tidligere ansatte. Heraf er mindst seks stoppet på fabrikken i 2018 og 2019, efter at de er blevet syge af at arbejde for Vestas.