Når en lov skal vedtages i EU, sker det ofte med en masse lobbyister på sidelinjen.

Modsat politikerne er de ikke valgt af nogen, men er sat i verden for at hjælp de virksomheder, som hyrer dem. De gør de ved at mødes med parlamentarikere, embedsfolk, journalister og andre vigtige personer i Bruxelles.

Kort før jul forliste det såkaldte platformsdirektiv. Det skulle ellers have gjort livet lettere for de mange bude og chauffører, som der reelt arbejder som lønmodtagere, men i virkeligheden har hvert deres cvr-nummer, altså er selvstændige.

Og her har to af de største platformsvirksomheder været særdeles aktive de senere år, hvor direktivet har været i støbeskeen.

Marianne Vind, der sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet, fortæller, at hun i den grad har mærket en aktivitet fra platformsvirksomhederne:

- Jeg har flere mails i indbakken fra dem end fra nogle andre i denne tid, siger Marianne Vind. 

Det har ledt til flere onlinemøder med Wolt, mens forhandlingerne om direktivet for platformsarbejdere har stået på i EU.

Den forkerte grøft

Wolt har i alt ni lobbyister, hvoraf de fire er på fuldtid. Uber har fem. Det viser EU’s åbenhedsregister, der holder styr på virksomheders lobbyaktivitet i forhold til EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet – og fra 2021 også Det Europæiske Råd, altså alle de store EU-institutioner.

Fra dansk fagbevægelse er den omfattende lobbyindsats blevet kritiseret. Formændene for henholdsvis 3F og HK, Henning Overgaard og Anja C. Jensen, har tidligere advaret om, at Uber og Wolt’s lobbyisme risikerer at smadre platformsdirektivet:

- Desværre har større, multinationale platforme – blandt andet Uber, Wolt– haft ufortjent held med spin- og lobbyvirksomhed over for flere, nationale regeringer, så forhandlingerne (…) risikerer at ende i den helt forkerte grøft, skrev de sidste år i et debatindlæg i Altinget.

En seriøs tilstedeværelse

Der er ikke noget odiøst i, at virksomheder og organisationer sender lobbyister til EU for at forsøge at påvirke de politiske beslutninger. 3F har for eksempel også et kontor i Bruxelles. Men omfanget af lobbyister svinger meget: For eksempel har Volkswagen hele 56 lobbyister i byen ifølge Åbenhedsregistret.

Men Ifølge Benjamin Egerud, der forsker i international politik på Copenhagen Business School (CBS), er det et sjældent syn, at unge virksomheder som Wolt og Uber bruger kræfter på lobbyisme.

- Ni lobbyister, fire af dem på fuldtid. Det vidner om en seriøs tilstedeværelse, siger Benjamin Egerud, om Wolt’s aktivitet i EU.

- Normalt ser vi ikke, at unge virksomheder lobbyer særligt meget. Særligt ikke tech-virksomheder. Wolt og Uber er gået rimelig tidligt i gang med deres lobbyisme. Det bunder nok i, at nogle vil regulere deres branche, siger Benjamin Egerud. 

Han peger på, at virksomheder først for alvor plejer at gå ind i lobbyisme, når der sker noget politisk, der enten kan skade ens forretning eller give store omkostninger.

Wolt: Naturligt vigtigt for os

Wolt bekræfter, at de indtil for nyligt har haft, hvad der svarer til fire fuldtidslobbyister i EU, men at der nu kun er, hvad der svarer til 2,5 fuldtidsstillinger i Bruxelles.

- Vi opererer i 17 lande på tværs af EU. Så det er naturligvis vigtigt for os at have en repræsentation i Bruxelles, der kan følge udviklingen og arbejde for at informere europæiske politiske beslutningstagere om, hvem vi er, og hvad vi gør, lyder det i et skriftligt svar fra Wolt Danmark. 

Direktiv i tynd tråd

I december 2023 præsenterede EU-Parlamentet og Rådet for EU’s beskæftigelsesministre en ambitiøs aftale om et nyt platformsdirektiv, der ville give Wolt-bude, Uber-chauffører og andre platformsarbejdere langt flere rettigheder som lønmodtagere.

Få dage senere røg aftalen dog på gulvet, da tilstrækkeligt mange af EU-landenes regeringer alligevel var imod.

Nu skal aftales genforhandles, og det er tvivlsomt, om det kan nåes inden valget til Europa-Parlamentet i starten af juni.

Uber er endnu ikke vendt tilbage på Fagbladet 3F’s henvendelser.