Susanne JunkerFaglærte og ufaglærte fædre tager mere barsel end tidligere. Men det sender børnene tidligere i vuggestue. Nu vil 3F forstå hvorfor.
Små poder, der falder over sikkerhedssko i entréen, bliver hurtigere sendt i vuggestue, efter øremærket barsel er blevet indført.
Det er en af de afledte konsekvenser af den nye lov om øremærket barsel kun til far, viser flere nye analyser.
Og det kan virke paradoksalt: Fædre – særligt faglærte og ufaglærte – tager nemlig langt mere barsel end tidligere.
De tager bare ikke nok.
I hvert fald ikke nok til at opveje, at mødrene tidligere kunne tage en længere barsel, viser blandt andet nye tal fra Rockwoolfonden. Det betyder, at barnets samlede barsel forkortes.
Det gælder især for børn af faglærte og ufaglærte: Børn af fædre, der kun har grundskolen som uddannelse, får i gennemsnit to og en halv uge mindre med mor og far, mens børn af faglærte går glip af lidt over en uge.
For børn af fædre med en lang uddannelse er barslen kun forkortet med tre dage.
LÆS OGSÅ: Øremærket barsel: Så meget har far og mor ret til
Men det samlede fald kunne være langt større for barnet, påpeger seniorforsker i Rockwoolfonden Miriam Gensowski. Så hun ånder i udgangspunktet lettet op:
- Men der er en forskel i uddannelse og indkomst, som indikerer, at der måske kan være nogle forhindringer i den gruppe, som både kan være økonomiske, men også handler om normer, siger hun.
Mødrehjælpen: Øremærket barsel rammer skævt
I en undersøgelse fra Mødrehjælpen er det også flest faglærte fædre, der oplyser, at deres barn kommer tidligere i institution på grund af øremærket barsel. Det mener 33 procent. Det skal ses i lyset af, at forskning knytter senere institutionsstart for de helt små babyer til bedre trivsel senere i livet.
Så mens man i Mødrehjælpen bakker op om, at det er godt for barnet at have en tæt og tryg relation til både sin mor og sin far, er direktør Ninna Thomsen bekymret for, at øremærket barsel kommer med en social slagside:
- Dem, der tager mindre barsel, er også dem, der er dårligst økonomisk stillet, siger hun.
Hvorfor det forholder sig sådan, kommer Mødrehjælpens analyse også med et bud på: Her peger fædrene på økonomi som årsag til, at de ikke gør brug af alle deres 11 øremærkede uger.
Samtidig er det fædre med kun grundskole eller med en erhvervsrettet uddannelse, der føler sig mindst trygge ved at tage barsel, viser deres undersøgelse.
- Om man går på barsel med ret til fuld løn eller på barselsdagpenge gør en stor forskel for den enkelte, siger Ninna Thomsen og peger på, at opbakning fra kollegaer og chef også har betydning.
Fuld løn til fædre på barsel i OK23
Netop fuld løn til alle øremærkede 11 uger til fædre eller andre med-forældre blev forhandlet ind i 3F’s hovedoverenskomster ved seneste aftale med arbejdsgiverne i 2023. I nogle overenskomster stilles der dog krav om anciennitet, ligesom der kan være en maks. sats ved eksempelvis akkordlønninger i byggeriet.
Derfor ligger der også en opgave i at udbrede kendskabet til de økonomiske muligheder i overenskomsterne, siger Tina Christensen.
- Og for os gælder det også om at få arbejdsgiverne til at spille med på at skabe de bedste muligheder for familielivet, siger hun.
- Jeg tror dog også, at vi skal huske, at de nye barselsregler kun har været der i halvandet år, og at det ikke kun er reglerne, der skal ændres, men også en kultur, der er knyttet til arbejdspladserne.
3F vil nu igangsætte sin egen undersøgelse blandt medlemmerne for at finde ud af, hvorfor de tilsyneladende ikke tager al deres øremærkede barsel.
- Vi skal blive klogere på det her. Det er selvfølgelig bekymrende, hvis de nye barselsregler medfører, at den samlede barsel forkortes, og at barnet dermed kommer tidligere i institution, siger Tina Christensen.
