Et rumænsk Woltbud parkerer sin sorte bil og haster mod Wolt Markets lyseblå facade i det indre København. Her i det såkaldte “pick-up supermarked” kan han afhente de dagligvarer, som en kunde har bestilt hjemme fra sin sofa.
Han har ikke meget tid til at tale, og det halter også lidt med hans engelsk.
Men han forsikrer os om, at han er den, han udgiver sig for at være, når han om lidt skal aflevere indkøb til den næste adresse.
– Jeg kører på min egen konto, siger buddet, der ønsker at være anonym.
Det rumænske bud refererer til, at det i diverse lukkede Facebook-grupper bugner med lyssky tilbud fra madudbringningsbude om at arbejde fra en andens personlige Woltkonto.
Men ikke en eneste af det dusin københavnske Woltbude, som Fagbladet 3F henvender sig til, kører angiveligt på en andens konto. Men de har alle hørt om det.
– Mange gør det, men ingen tør ikke snakke højt om det, fordi de er bange for at blive taget, siger det rumænske bud og fortsætter:
– Budene bliver udnyttet, og de får ikke særlig mange penge for arbejdet.
Den ene, der begår en ulovlighed, er bange for at stikke den anden, der begår en ulovlighed.
John Ekebjærg-Jakobsen
3F København har fået flere henvendelser fra bude, der er blevet snydt for deres penge, efter de har kørt på en andens konto.
Men afdelingen kommer til kort, når det gælder om at få ændret den ulovlige praksis:
– Problemet er, at ingen vil tale højt om det, fordi det er ulovligt. Vi kan heller ikke rejse en faglig sag, når nogen har arbejdet sort og ikke har fået sine penge, siger formand i 3F København, John Ekebjærg-Jakobsen.
Udlejning af en personlig konto er nemlig udenfor det regulære arbejdsmarked, forklarer John Ekebjærg-Jakobsen.
– Så den ene, der begår en ulovlighed, er bange for at stikke den anden, der begår en ulovlighed, siger han.
Have you rented out a Wolt account or rented one yourself? Contact us confidentially.
Desperate bude
I decemberkulden møder Fagbladet 3F endnu et bud foran Wolt Market. Han ønsker også at være anonym, men fortæller, at han selv er blevet spurgt, om han vil låne sin konto ud. Senest for en måned siden.
– Det er jeg ikke interesseret i. Kontoen er jo i mit navn, siger han.
Og man skal være desperat for at arbejde på den her måde, understreger John Ekebjærg-Jakobsen.
– Jeg tror ikke, at nogen ville sætte deres penge over på en andens konto, medmindre man virkelig var nødt til det, siger han.
Er det ikke bedre, at folk tjener penge på den måde, end at de begynder at stjæle for at få mad?
Anonym
Laust Høgedahl, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, har også hørt om tendensen.
– Jeg tror ikke, at du finder en eneste dansker, der kører på en lånt konto. Dem, der tager det her arbejde, vil helt sikkert være nogen, der ikke har papirerne i orden, siger han.
Ingen ved reelt, hvor mange illegale arbejdere, der er i Danmark, forklarer Laust Høgedahl. Men han antager, at tallet er stigende, da antallet af migrantarbejdere generelt er fordoblet over de seneste ti år.
– Så der er en del af det danske arbejdsmarked, der er desperate nok til at arbejde på den her måde, siger han.
En god måde at hjælpe sine venner på
Et indisk Woltbud ligger med benene oppe i en nusset sort sofa i kælderen til Steel House – et hostel tæt på Vesterport Station i København, omtrent halvanden kilometer fra Wolt Market.
Som flere andre bude bor han på Steel House, inden han om lidt rejser til et nyt europæisk land.
Han kører også på sin egen konto, forklarer han. Men han ser intet problem i, at folk udlejer deres konto.
– Er det ikke bedre, at folk tjener penge på den måde, end at de begynder at stjæle for at få mad?, spørger han og fortsætter:
– Det er en god måde at hjælpe sine venner på, hvis de ikke kan finde et arbejde.
Den præmis køber Laust Høgedahl dog ikke helt. Han kan ”nærmest kun se ulemper ved metoden”.
– Hvad hvis et bud, der lejer en konto, kommer ud for en ulykke? Hvad gør man med forsikring? Der kan komme en masse problemer i kølvandet, siger han.
Det er også et skattespørgsmål, forklarer lektoren. Det er en personlig konto, og budene bliver personbeskattet.
– Man laver et marked i markedet. Det bliver små virksomheder, hvor ét bud får et ledelsesansvar overfor dem, der kører for buddet. Det er i virkeligheden en sort økonomi, siger han.
Wolt er opmærksomme på, at der foregår udlejning af Woltkonti på de sociale medier og arbejder på en model, der skal gøre det sværere at snyde. Det siger Mikkel Tofte, der er kommunikationsansvarlig for Wolt i Danmark til Fagbladet 3F.