Olena Chuikos mor vågnede torsdag morgen op til lyden af larm og uro i byen Myrhorod i Ukraine.
Få timer efter var militærlufthavnen i byen under beskydning af russisk militær.
25-årige Olena Chuiko er 3F’er og arbejder til dagligt som praktikant på Gartneriet Tvillingegården på Fyn.
Hun er stadig rystet over telefonsamtalen med sin mor.
– Jeg er bange. Jeg har talt med min mor, men jeg er bange for, om jeg overhovedet kommer til at tale med hende igen, siger Olena Chuiko, der sammen med sin ukrainske veninde Anna Altunina, som også arbejder på et gartneri i Danmark, græder over situationen.
Kunne ikke tro på angrebet
Olena Chuikos mor og far bor i Poltava-provinsen i det centrale Ukraine.
Forældrene er særligt urolige, da de bor i en by med militærlufthavn. For det er blandt andet militære kommandocentre, som russerne er gået efter, siden de natten mellem onsdag og torsdag invaderede nabolandet Ukraine.
– Jeg talte med en af mine venner, som så et fly blive skudt ned, fortæller Olena Chuiko.
Ingen flugt nu
Familien har ifølge Olena Chuiko ingen anelse om, hvad de næste dage vil bringe, men de bor langt fra grænsen, så flugt ud af landet ligger ikke lige for.
– Der er også timelange køer på vejene, og det er svært at få benzin.
– Indtil videre bliver jeg selv i Danmark, siger Olena Chuiko, hvis arbejdskontrakt løber fire måneder mere.
Følger med i nyhederne
39-årige Pavlo Polishchuk Poulsen er gartnerimedarbejder på samme gartneri som Olena Chuiko. Han har boet i Danmark i knap 20 år med sin kone og deres børn.
Torsdag morgen blev han spurgt af sin chef, om han kunne klare at arbejde den dag.
– Jeg tænkte “selvfølgelig kan jeg det”, men puha, jeg har hele tiden et øje på nyhederne og prøver at følge med i alle informationerne, siger han.
Imens er han i kontakt med sin familie for at finde ud af, hvad der sker forskellige steder i landet.
Pavlo Polishchuk Poulsens veninde bor eksempelvis i Kharkiv med sin familie tæt ved grænsen til Rusland. Her kan de høre russiske raketter flyve over lejligheden og slå ned.
– Børnene er meget stressede, og hun sender mig lydbeskeder, hvor hun er stresset og græder, fortæller Pavlo Polishchuk Poulsen.
Hans egen familie bor langt fra grænsen, så det er mere “stille og roligt”, som han siger, mens hans svoger frivilligt har ladet sig indskrive i militæret på trods af, at han har kone og børn.
Mistet kontakt til sin far
Også hos den 33-årige ukrainer Yuri Shkalikov har frygten indfundet sig. Han er også ukrainsk gift og har to små drenge hjemme i Struer.
Hans mor og søster befinder sig i Polen.
– Men min far og andre familiemedlemmer og mine venner er i Ukraine, jeg er meget bekymret for dem. De har bombet lufthavnene og angrebet militærbaser og bygninger nær ved. Og jeg har mistet kontakten til min far, fordi de har angrebet telemasterne. Jeg er bekymret for ham, for jeg har ikke kunnet få fat på ham hele dagen, siger Yuri Shkalikov.
Hans hustrus familie bor 100 km uden for den ukrainske hovedstad, Kiev.
– Deres by er blevet angrebet, og der er meldinger om døde, og mange er kommet på hospitalet. Min kones familie prøver at komme væk fra byen og længere væk fra kampene. Vi er meget bekymrede, lyder det fra Yuri Shkalikov, der arbejder for MH Service og har åbnet sin egen virksomhed for et par måneder siden, Have Master.
Han har ikke planer om at vende tilbage til Ukraine på nuværende tidspunkt.
– Præsidenten (den ukrainske Volodymyr Zelenskij, red.) har sagt, at militæret er klart, og at vi skal blive hjemme. Hvis der bliver brug for det, tager jeg nok hjem og kæmper for mit land. Vi er så kede af situationen. Det er vores moderland. Vores hjerter græder, siger Yuri Shkalikov.