Den yngre generation bliver af og til skudt i skoene, at de har flere sygedage og har hovedet nede i telefonen.
Flere virksomhedskonsulenter på landets erhvervsskoler, der har ansvar for at matche virksomheder med lærlinge, melder om udfordringer med manglende disciplin eller engagement hos lærlinge.
Det viser en rundringning Fagbladet 3F har foretaget blandt seks virksomhedskonsulenter.
Den nye generation af lærlinge er langt mindre tro mod hierarki og autoriteter, end da jeg var håndværker for 20 år.
Thomas Andersen
Det gælder blandt andre Ronni Appelgren Rasmussen, der har været virksomhedskonsulent på NEG i Holbæk i syv år.
Han oplever, at manglende engagement hos lærlinge er et stigende problem for lærepladserne:
– Det fylder mere de her generationskløfter i forhold til de unge ude på lærepladserne. Der er flere lærlinge, der har lidt problemer med at møde til tiden, kan være mandags- og fredagssyg eller tage telefonen for meget op af lommen, siger Ronni Appelgren Rasmussen.
Han understreger dog, at det gælder et fåtal, og at “langt størstedelen af lærlingene sagtens kan finde ud af at være på en læreplads”.
Væk med mobilen
Helle Topp Nielsen har i 16 år været virksomhedskonsulent for træfagene på Roskilde Tekniske Skole.
Hun fortæller, at virksomhederne før i tiden efterspurgte lærlinge under 20 år, ”for så kunne de selv forme dem”.
– Men det gør de ikke på samme måde længere, siger Helle Topp Nielsen, der forklarer, at “virksomhederne ofte oplever, at de unge mangler forudsætninger for at træde ind på arbejdsmarkedet”.
– For eksempel er der unge, der kan have svært ved at finde grænsen for, hvornår man må bruge mobiltelefonen på arbejde. Derfor bliver vores rolle i stigende omfang at være brobygger mellem virksomheder og lærlinge, så de får afstemt forventninger begge veje.
De unge i dag er dybt engagerede, værdidrevne og sultne efter at gøre en forskel
Tina Christensen
Hun oplever, at nogle lærlinge “ikke er selvstændige nok” og tror, det kan skyldes, at ”ret få har erfaring fra fritidsjobs og det at være på en arbejdsplads”.
– Andre unge har planer, krav og ambitioner, som virksomhederne bliver nødt til at tage med i planlægningen af læreforholdet fra start. Derfor skal de også ændre tilgang til opgaven med at have lærlinge, for ungdomsårgangene ændrer sig, og vi skal følge med tiden, siger hun.
Og Helle Topp Nielsen peger på, at forældrene også spiller en vigtig rolle for at gøre de unge klar til lærepladsen.
– Mit bedste råd til forældre er at træne unge til at tage medansvar – og så er det en god ide med et fritidsjob, så den unge får lidt arbejdslivserfaringer. Det vil ruste dem bedre til at få en læreplads – og til at beholde den, slutter Helle Topp Nielsen.
Fravælger lærlinge
Hverken Helle Topp Nielsen eller Ronni Appelgren Rasmussen oplever dog, at flere virksomheder end tidligere decideret fravælger at tage imod lærlinge.
– Jeg synes, virksomhederne er gode til at give lærlinge chancen, siger Ronni Appelgren.
Paul Archard Heide, som har været virksomhedskonsulent for tømrer og murer ved TECH College i Aalborg i syv år, oplever dog, at flere virksomheder holder pause med med at tage lærlinge.
– I den periode jeg har haft med håndværkerne at gøre, har virksomhederne i stigende grad udtrykt, at der er udfordringer i forhold til mødestabilitet og fravær med deres lærlinge.
– Jeg synes, at jeg oftere hører, at virksomheder begynder at holde pause med lærlinge, tilføjer virksomhedskonsulenten.
På NEG har skolen indført en såkaldt “scenarie-workshop” for at klæde eleverne bedre på til at være på en læreplads.
– Her opstiller vi små scenarier, som kan ske på en rigtig arbejdsplads, og hjælper dem med, hvordan de skal forhold sig. Det kan for eksempel være, at du venter et vigtigt opkald fra din mor, fordi din far er indlagt. Så fortæller vi, at så er det en god idé, at du lige siger det til svenden eller mesteren, så de ved, hvorfor du måske er lidt meget ved telefonen, siger Ronni Appelgren Rasmussen.
Leder hos Next: Unge stiller større krav
Hos Next i København udtaler Thomas Andersen, chef for virksomhedsservice og elevvejledning, sig på vegne af skolens virksomhedskonsulenter.
Han fortæller, at der “er virksomheder, der oplever problemer med disciplinen hos lærlinge, og måske også i lidt højere grad end 10-20 år siden”.
– Jeg oplever, at den nye generation af lærlinge har større forventninger til lærepladsen i dag og er langt mindre tro mod hierarki og autoriteter, end da jeg var håndværker for 20 år siden. De stiller for eksempel flere krav til opgaverne og gider ikke bare lave de repetitive og mere kedelige opgaver, fordi de er ”mindstelærlingen”.
– Det synes jeg er positivt, for det viser, at de er ambitiøse og gerne vil kaste sig ud i de mere krævende opgaver. Men selvfølgelig skal de også kunne acceptere, at de mere ”kedelige” opgaver også er en del af uddannelsen og deres fremtidige jobindhold, tilføjer han.
Han mener også, at lærlinge i dag stiller større krav til mødetider og fleksibilitet. For eksempel oplever han ikke, at unge blot tager det for givet “at man altid skal møde klokken 7 sharp og være der til klokken 15”:
– Lærlinge ser jo også på deres kammerater i gymnasiet med misundelse, som møder klokken otte og nogle gange senere og har noget mere fleksibilitet, og den fleksibilitet vil nutidens og fremtidens lærlinge i højere grad efterspørge, siger Thomas Andersen.
3F: Kalder på ledere, der tør tænke nyt
Hos 3F kan næstformand Tina Christensen ikke genkende det billede, virksomhedskonsulenterne beretter om.
– Sandheden er, at de unge i dag er dybt engagerede, værdidrevne og sultne efter at gøre en forskel – men de kræver en anden form for ledelse, end mange er vant til, siger hun.
Næstformanden uddyber, at den nye generation kalder på ledere, der “tør tænke nyt”.
– Ledere, som ikke sætter medarbejdere i kasser baseret på alder eller erfaring, men som ser individet og potentialet. En god leder formår at skabe motivation og arbejdsglæde. I dag sker det i højere grad med tillid, fleksibilitet og dialog. Det er ikke kun Generation Z, der har godt af det – det har hele arbejdspladsen, siger Tina Christensen.