Ville have “dansk etnisk” lærling: Nu skal firmaet til lommerne
Det vakte viral forbløffelse, da en mor for godt to år siden på LinkedIn delte et afslag på en læreplads, som hendes søn havde modtaget.
Afslaget, som drengen Jibreel havde fået, indeholdt en helt særlig afvisning.
En afvisning, der handlede om hans etniske baggrund.
“… Grundet en lidt vild start på året skal vi helst have en, der er dansk etnisk, og det er grundet mange af vores ældre kunder osv.”
Sådan lød det ordret i den mail, som 19-årige Jibreel, der gerne ville være elektriker, modtog.
Morens opråb gik vidt og bredt. Rigtigt mange danskere var oprørte over, at en arbejdsgiver kunne skrive den slags.
Nu er afgørelsen faldet
Jibreel og hans mor tog sagen videre i systemet til Ligebehandlingsnævnet.
Her behandler man klager om forskelsbehandling, både på og uden for arbejdsmarkedet.
Og Ligebehandlingsnævnet har nu afgørelsen klar:
Jibreel blev udsat for direkte diskrimination.
Og den arbejdsgiver, der sendte den omtalte mail, skal til Jibreel betale 25.000 kroner med procesrente siden juni 2023, hvor nævnet modtog sagen.
Det er et udbredt og ret stort problem, at mange oplever etnisk diskrimination
Tine Birkelund Thomsen
For der må nemlig hverken skeles til race eller etnisk oprindelse, når man ansætter eller afskediger medarbejdere ifølge forskelsbehandlingsloven.
Fagbladet 3F har uden held forsøgt at komme i kontakt med Jibreel og hans mor.
Men hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) er chef for Ligebehandlingsafdelingen Tine Birkelund Thomsen glad for den klare afgørelse.
IMR har i flere undersøgelser afdækket etnisk diskrimination i Danmark.
– Det er et udbredt og ret stort problem, at mange oplever etnisk diskrimination, siger Tine Birkelund Thomasen.
Blandt andet viste en IMR-undersøgelse, som blev udgivet blot et par måneder efter Jibreel-sagen, at otte ud af ti praktikansvarlige på landets erhvervsskoler oplever håndværksfirmaer sige nej til lærlinge på grund af deres minoritetsbaggrund.
Det er en gruppe af borgere, der ikke klager i lige så høj grad som andre, men de kan også have en følelse af, at det ikke nytter noget.
Tine Birkelund Thomsen
Men hverken hos Ligebehandlingsnævnet eller domstolene fylder sager om etnisk diskrimination særligt meget.
Det kan der være flere årsager til, forklarer Tine Birkelund Thomasen.
– Det er en gruppe af borgere, der ikke klager i lige så høj grad som andre, men de kan også have en følelse af, at det ikke nytter noget. Og nogen kender måske ikke til deres rettigheder.
Og kommer en sag for eksempel ind på Ligebehandlingsnævnets bord, er det også ofte svært at løfte bevisbyrden for den forurettede, siger Tine Birkelund Thomasen.
For det er sjældent, at diskriminationen sker så klart, tydeligt og på skrift som i Jibreels sag.
Gør en forskel med fokus
Til gengæld kan det gavne, hvis flere sager som Jibreels kommer frem i lyset i medierne, vurderer IMR-chefen:
– Vi kan se det fra #metoo-bevægelsen, at det har haft en kæmpe betydning for køns- og ligestillingsområdet, at der er kommet fokus på problemerne. Folk har fået øjnene op for, at de eksisterer, siger Tine Birkelund Thomasen.
Men vi er “overhovedet ikke det samme sted”, når det gælder diskriminationssager i forhold til race og etnicitet.
Her er slet ikke den samme bevidsthed om, hvor udbredt fænomenet er, ifølge IMR-chefen.
– Derfor er det så enormt vigtigt, at der kommer fokus fra mediernes side på de her sager, så vi får talt om problemerne, siger Tine Birkelund Thomasen – og uddyber:
– Dels så vi får bredt ud, at den her form for diskrimination eksisterer. Dels så vi får slået fast, at det er ulovligt.