Det er ikke et problem, når DR bruger mange kræfter og penge på at lave nyheder på nettet eller er massivt tilstede på sociale medier som facebook og snapchat.
Tværtimod så stiller et flertal af danskerne det som et krav til deres public service-kanaler, at de også er på nettet.
I en stor rundspørge blandt 1.020 danskere, som Wilke har lavet for Fagbladet 3F, siger 66 procent af de adspurgte, at det er enten vigtigt eller meget vigtigt, at public service-indholdet er tilgængeligt online på f.eks. dr.dk eller sociale medier.
Knap 11 procent mener ikke eller slet ikke, at det er vigtigt.
Unge som ældre vil have nyheder på nettet
Det er særligt de unge, der anser det som afgørende, at DR også spiller med på de nye medieplatforme.
Således mener knap 74 procent af de unge mellem 18 og 29 år, at public service også kræver, at DR fanger dem med netnyheder og sociale posts.
Men faktisk støttes tanken også af de ældre borgere. Således svarer 61 procent af de 60-69-årige, at public service-indholdet også skal sprede sig til nye medier.
Ifølge professor og medieforsker Frands Mortensen fra Aarhus Universitet, så giver det god mening, at danskerne vil have adgang til DR’s produkter på alle platforme.
– Forbrugerne af public service-indhold er flyttet over på nettet, og så vil de også gerne have, at medierne flytter derover, hvor de selv er.
Han henviser samtidig til, at samtlige målinger af, hvor meget fjernsyn, der rent faktisk bliver set på stationære tv-apparater, viser et tydeligt billede:
– Der er en stadig stigende del af vores tv-tid, der bliver flyttet over på tablets og mobiltelefoner. Og det samme gælder vores forbrug af nyheder. Så om det er tekst, lyd eller billeder, så får mange deres største input fra deres mobile apparater i dag, siger Frands Mortensen.
Professor: DR skal jo ikke være et frilandsmuseum for medier
Netop DR’s store tilstedeværelse på nettet og sociale medier har ellers været et af de store kritikpunkter.
Da DR er finansieret gennem tvungen licens, mener flere private medier, at DR stjæler kunder fra avisernes online-aviser, som er tvungne til at sætte en betalingsmur op for at få penge for deres indhold på f.eks. Politiken.dk, JP.dk og EB.dk.
Det er en holdning, som også har fået medvind blandt flere politiske stemmer hos især blå blok i Folketinget. Senest har kulturminister Mette Bock luftet tanken om, at DR’s netnyheder skal skjules bag en betalingsmur ligesom de private medier.
Men ifølge professor Frands Mortensen, så kan DR ikke gøre andet end de gør i dag. Og at gemme sig bag en betalingsmur går imod tankerne i partiernes egen medieaftale om DR.
– DR skal jo ikke være et frilandsmuseum, som kun er på platforme, der er ved at blive forældede. Desuden står det også i public service-kontrakten – som bliver bakket op af alle partier i Folketinget – at DR skal være til stede online, siger Frands Mortensen og fortsætter:
– Så ministeren, DF og Venstre kritiserer altså DR for at leve op til den kontrakt, som de selv har underskrevet med dem. Det er et paradoks, især når man tænker på, at hovedparten af befolkningen er godt tilfredse med DR, og at de bevæger sig ud på nye platforme, siger han.
DR’s public service-kontrakt skal senest fornyes i sommeren 2018.