Valg i år: Sådan kan fødevarechecken flytte stemmer
Hvordan virker pengegaver på vælgerne? Det har forskerne er godt bud på.
- Fødevarechecken bliver af nogle danskere beskyldt for at være valgflæsk.
- Forskning viser, at uddeling af pengecheck kan flytte stemmer ved et valg.
- Et tidligere eksempel er varmechecken fra 2022, som ifølge en forsker øgede tilslutningen til Socialdemokratiet.
- Valget i 2026 skal senest afholdes ved udgangen af oktober, og en anden forsker pointerer, at vælgernes hukommelse ofte ikke går særligt lang tilbage.
Senest ved udgangen af oktober i 2026 skal der afholdes folketingsvalg.
Og hvis du sidder med en følelse af, at politikerne er noget mere rundhåndede op til et valg, er du ikke helt forkert på den.
Faktisk viser forskningen det klokkeklart.
Det fortæller Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet.
– Når det er valgår, plejer regeringen at pumpe på speederen til samfundsøkonomien og sætte gang i hjulene. Så begynder politikerne at dele goder ud til højre og venstre. Efter valget trækker man så i bremsen, siger han.
Valgflæsk?
Peter Kurrild-Klitgaard vil ikke forholde sig til, om der er tale om valgflæsk, når det handler om fødevarechecken, som et flertal i Folketinget netop er blevet enige om at sende til over to millioner danskere.
Så langt vil en del af Fagbladet 3F’s læsere dog gerne gå.
På Facebook kan man læse reaktioner som “køb af stemmer” og “valgflæsk for borgernes penge”.
Men uanset hvad man mener om fødevarechecken, kan partiernes gavmildhed faktisk give pote, når danskerne skal til stemmeurnerne.
Man kan se, at vælgerne har en tendens til overvejende at huske politik indført for kort tid siden.
Victor Nordgaard
Check kan give stemmer
Man skal nemlig ikke kigge langt tilbage, før vi i Danmark havde en lignende situation med en pengecheck, der blev sendt ud i et valgår.
I februar 2022 var der det varmechecken, som Socialdemokratiet sendte ud til trængte danskere.
Den skulle give 320.000 husstande cirka 3.750 kroner.
Og selvom den senere blev beskyldt for at ramme skævt, havde checken en effekt på opbakningen til partiet.
Det siger Christoffer Dausgaard til Berlingske.
Han er forsker og postdoc på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har undersøgt, hvordan vælgere reagerer på pengeoverførsler op til et valg.
– Resultaterne fra varmechecken er entydige. Vores studie viste, at varmechecken øgede Socialdemokratiets popularitet med fem-seks procentpoint, siger han til Berlingske.
Føler sig set
Christoffer Dausgaard forklarer videre, at det hjælper på vælgernes velvilje, når politikerne målretter overførslerne til specifikke grupper.
Med fødevarechecken bliver det børnefamilier, hvor mor, far eller begge forældre tjener under 500.000 kroner årligt, pensionister, studerende og folk på overførselsindkomster, der på den måde vil føle sig set af politikerne.
De kan se frem til checks, der svinger mellem 1.000 og 5.000 skattefrie kroner.
Pengene forventes udbetalt fra maj måned.
Kort hukommelse
Men for at tiltag som varme- og fødevarechecken skal kunne flytte stemmer, handler det også om timing og vælgernes hukommelse.
Det forklarer Victor Nordgaard, der er ph.d.-studerende i statskunstskab ved Aarhus Universitet.
Han har forsket i 671 lov- og beslutningsforslag fra 1975 til 2019, som enten har styrket eller slanket velfærden.
– Man kan se, at vælgerne har en tendens til overvejende at huske politik indført for kort tid siden, forklarer Victor Nordgaard.
Han nævner dog afskaffelsen af Store Bededag som en markant undtagelse – den er nemlig ikke blevet glemt af vælgerne.
– Den beslutning bliver taget op igen og igen, siger Victor Nordgaard.