Unge på de erhvervsfaglige uddannelser har optaget mange dyre lån i forhold til andre unge under uddannelse. Det er den gruppe, der tynger mest i statistikken, når det gælder optagelsen af lån til de såkaldt andre kreditselskaber, som dækker over kviklån og lån på afbetaling i butikkerne, viser tal fra Finans Danmark, som er finanssektorens interesseorganisation.
– Typisk når unge på erhvervsuddannelserne hurtigere en situation, hvor de har råd til at betale afdrag og renter af en større gæld – dels når de får lærlingeløn, men også i kraft af at de hurtigere bliver færdiguddannet og kommer ud på arbejdsmarkedet. Det kan være en forklaring, siger Christian Heebøll Hammer, analysechef i Finans Danmark.
Men samtidig er det også de samme unge, der siden 2020 står for det største fald i den type af gæld, lyder det. Personer på erhvervsuddannelserne er gået fra en gennemsnitlig gæld til andre kreditselskaber på omkring 5.300 kroner i starten af 2020 til lige godt 4.500 kroner i slutningen af 2021.
Christian Heebøll Hammer og Mikkel Jensen, som er ansvarlig for bank og udlån i prissammenligningstjenesten Samlino vurderer, at den faldende tendens med stor sandsynlighed er fortsat siden.
Til sammenligning havde unge på videregående uddannelser i gennemsnit en gæld hos andre kreditselskaber på cirka 1.900 kroner i starten af 2020, som var faldet til cirka 1.700 kroner i slutningen af 2021, mens unge på gymnasiale uddannelser kun meget sjældent har den type af gæld.
Det er i høj grad kviklånsloven fra 2020, som ligger til grund for, at optagelsen af den dyre forbrugsgæld er faldet, lyder det fra Samlino og Finans Danmark. Med loven blev det kun lovligt at udbyde lån med en ÅOP – årlig omkostning i procent – på 35 procent – og markedsføre lån på 25 procent – hvor der tidligere kunne ses ÅOP’er på flere hundrede procent. Og den hurtige adgang til kviklån er blevet begrænset.
– Corona-restriktionerne med meget hjemmetid kan også have medført en lavere optagelse af forbrugsgæld, men vi har formentlig ikke set den fulde effekt af kviklånsloven endnu – de unges kviklånsgæld vil formentlig falde endnu mere, siger Mikkel Jensen.
Gråt lånemarked er opblomstret
Mens loven har nedbragt gælden til de dyre forbrugslån, så er nye typer af forbrugslån vundet frem.
– Det gælder for eksempel de såkaldte ”køb nu – betal senere”-lån (BNPL), hvor man uden grundig kreditvurdering kan købe på afbetaling på nettet, siger Christian Heebøll Hammer.
– Men kunden ender med et lån, der skal betales tilbage indenfor en afgrænset tidsfrist. Og det kan ende med at blive rigtigt dyrt, hvis man ikke betaler til tiden, tilføjer han.
Samtidig har den faldende adgang til kviklån gjort, at det grå lånemarked er opblomstret gennem de senere år. Eksempelvis har Facebook-grupper med lånetilbud mellem privatpersoner været i vækst. Men det er et ureguleret marked, som af flere eksperter bliver betegnet som Det Vilde Vesten. Og det skal man holde sig fra, lyder det.
– En ting er at låne fra en reguleret udbyder og ende i RKI – noget andet er, hvis man låner fra den forkerte person. Så kan man ende i nogle meget ubehagelige situationer, siger Mikkel Jensen.